TBMTB - Thomas Bundgaard’s MTB oplevelser

Efter en ekstra lang uge, med hele 5 dages undervisning, var det en temmelig træt Thomas der gik en tiltrængt weekend i møde. Fredag stod primært på bikefit i laboratoriet med en super testtur i strålende solskin bagefter. Tjek lige Tarmac SL3 med 404 Zipp:

Efter endnu en veloverstået eksamen, tog ”Vi” (klassen og jeg) på restaurant og nød et godt måltid og en velfortjent øl. Kunne mærke på stemningen at folk havde haft en rigtig god uge og klassen var rystet godt sammen, så en øl blev hurtigt til to. Var egentlig planen at festen skulle fortsætte i San Jose, ca. 15 km nordpå, men efter et par øl, en lang uge og et cykelcrossløb tidligt lørdag morgen, valgte jeg at passe min seng. kl. 07.00 den efterfølgende morgen, satte jeg stor pris på jeg valgte som jeg havde gjort;0) Vejret viste sig endnu engang fra sin bedste side, så hentede Andrew og Wase(Andrew’s old buddy) kl 08.00, crosscyklerne blev smidt på SBCUvanen og kursen blev sat mod Watsonwill, ca. 30 min kørsel, vestlig retning nær kysten. Endnu en gang var jeg vidne til et kæmpe cykelarrangement, som denne gang bar præg af det også var dagen for Halloween. Skal lynhurtigt sige, at jeg ikke er nogen stor fan af Halloween, men det skal man ikke sige højt, for amerikanerne tager det dybt seriøst og bruger flere amerikanske dollars end jeg tør drømme om på fuldstændige sindssyge kostumer.

Ruten var denne gang noget anderledes end sidst, kun en enkelt stigning, mange sving, en enkelt løbepassage og ellers pandekage-flad. Jeg stillede som sidste weekend op i B-feltet, som denne lørdag var ca. 100 mand stort. Fik en OK start bag de 25 forreste og kæmpede mig langsomt op gennem feltet. I modsætning til sidste weekend, følte jeg mig denne gang mere veloplagt og frisk, men da jeg passerede 3.pladsen var det ligesom om hullet op til 2.pladsen konstant forblev det samme. På sidst runde satte jeg alle kræfter ind, men kørte kun få sekunder ind på de to forankørende..Øv øv, havde nok lidt sat næsen op efter en podieplacering en tand højere. Skidt, havde et super godt løb, uden at være totalt færdig. Derfor var jeg også fast besluttet på at afprøve crossevnerne eller mangel på samme i A-feltet 4 timer senere. Imellem tiden brugte jeg tiden på at sole, slappe af, nyde stemningen og se kostume-løbet kl 12.00. Fuldstændigt ”gak gak” at køre cykelcross i fuldt armeret gorilla kostume i 26 graders varme, men skægt var det. Desværre gik forberedelserne op til A-løbet ret meget i vasken, da min pung forsvandt. Hvor lang tid den havde været væk, anede jeg ikke, men væk var den da jeg skulle have en kaffe. Shit!!!! Det nærmeste jeg kunne komme, var jeg have haft den da jeg blev registreret til B-race ca. 2 timer tidligere. Kunne jeg have været så dum at have kørt race med den i jersey-lommen – jeps, ingen problem. Derfor kørte jeg et par omgange på ruten, snakkede med officials og løbsspeakeren – ingen held.

Derfor var det med en vis bitterhed i sindet og ca. 200 dollars fattigere jeg rullede til start kl. 14.15.

30 sek…..10 sek… startede min nyindkøbte Edge 705 og fik en flyvende start som nr. ca. 30. (ca. 85 startere) OK, ingen tvivl om at niveauet var en tand højere og mine ben 60 min mere brugte en de fleste andre konkurrenter;0) Men hvad f…. det var jo selvforskyldt, så nu skulle benene have prygl de næste 60 min!

Langsomt øgede jeg tempoet, fandt en hvis form for rytme, som primært bestod af max-gas → semi-gas → max-gas osv. Efter 6 runder – 2 runder ”to go”, var jeg ved at eksplodere, varmen fik kroppen til at koge, støv i lungerne, benene manglede vand og sukker og tankerne om at sænke tempoet kom nærmere. Blev hentet af to ryttere som kørte forbi mig uden problemer. Havde ikke kræfterne til at sidde med. Skod! Fik en slurk vand idet jeg passerede mål og kørte ud på min anden sidste runde. Kæmpede en indre kamp, som alle cykelryttere sikkert har prøvet, når alt gør ondt, kroppen er færdig og lysten væk til at fortsætte. Nej, nej nej!! Det holder ikke, blev jeg ved med at sige til mig selv. Det er ca. 15 min i syrehelvede og du har det fantastisk bagefter – kom nu!! Trådte Tricross S-WORKS cyklen et gear op, og jagten på de to forankørende blev skudt i gang! Kørte langsomt, men sikkert lidt efter lidt ind på dem, ca. 500 m før mål, på den eneste stigning kunne jeg se der var opstået spurt-taktik mellem de to. Det var min chance for at få kontakt! Jeg pressede køllerne til det yderste, et gear op, mere fart på – og kørte helt ud i modsatte side, tæt op ad tilskuerne og hamrede forbi de taktikkere. Slog et hul på ca. 15 m inden sporet atter snoede sig ind til singletrack. En teknisk passage, to skarpe sving og to barrierer blev passeret med en puls på 100% og kørte 15.pladsen ind – ca. 2½ min efter vinderen. Hold op hvor var det fedt og hvor var jeg smadret. I skrivende stund – ca. 36 timer efter, gør ryggen stadig ondt, nakken og skuldrene er ømme, så kroppen er blevet mishandlet maksimalt;0)

Rullede tilbage til bilen, klædte om og gik en sidste gang op til indskrivningen for at høre om min pung var blevet indleveret…. nope! Ingen held! Bilen blev pakket, mens det langsomt gik op for mig at de næste to uger ville blive en hel del mere besværlige uden Visa/Master. Kl. var godt nok 16.00, men tastede alligevel fars mobilnummer ind, velvidende at det var midnat i Dk. Var nødt til at få mine kort spærret. Efter 100 meters kørsel og inden jeg havde trykket ring op – spurgte Andrew mig om det ikke var min pung der lå på køleren af bilen…hmmmm!!! Jo tak, et lille kryds i Ja!! Hvordan den var havnede der, må guderne vide.. Har sikkert i min ”forberedelses-brandert” lagt den der og totalt overset den i min eftersøgning. Skidt, jeg havde fået den tilbage og selvfølgelig var en kvajebajer på sin plads.

Efter et besøg på et lækkert fiskerestaurant-besøg, en køretur tilbage til Morgan Hill og et bad, stod den på Halloween-party hos en kollega fra Specialized. Var ikke super veloplagt til fest, da jeg var mere en normalt slidt, men må godt nok sige det var en uforglemmelig oplevelse. Voksne folk i de vildeste kostumer - som var det en fastelavnskonkurrence mellem 10årige børn troppede op en efter en. Kæmpe buffet, belgisk fadøl, junglejuice(nasty sprut-kombi), et helt hus viklet ind i spindelvæv, beklædt med dødningehoveder og edderkopper. Totalt amerikansk! Hehhehe, men en stensikker uforglemmelig oplevelse;0)

 Næste uge står på Master BGfit med Dr. Andrew Pruitt fra Center for Sports Medicine – en af de mest respekterede ”bikefittere” i USA. Bliver super spændende og udfordrende!

 Jeg bliver nødt til at skrive lidt om dagen i dag.. Det har været en kongedag!!

I dag er Cykelcross Super Prestige Series II løbet af staben. Jeg vidste fra morgenstunden ikke helt hvad jeg skulle forvente af dagen, og må nok indrømme at en Big Eazy med Mike&Co. trak en smule mere, da jeg på forhånd godt kunne mærke at der ikke var diamanter i benene og egenligt bare heller ville ”julle” lidt rundt i det fantastiske vejr. Men en aftale er en aftale, så efter morgenmaden hentede vi Andrew og kørte mod løbspladsen nær San Francisco.

Jeg har aldrig været til et cykelcrossløb i DK, men hvis det viser sig at der bare er et halv så godt ”race-camp-setup” til disse løb i Dk, vil jeg leve og ånde for cykelcross forever. Er næsten ved at smide en F-bombe, for at understrege at amerikaner forstår at stable et godt løb på benene. Forrygende speaking, musik, boder med mad og cykler, fantastisk målområde, med kæmpe tidstagningstavle, reklamebandere og vigtigst af alt en ca. 300 tilskuere.

Desuden er der enormt mange til start i alle klasser, Dame/Herre A,B,C og alle ungdomsklasserne. Jeg nåede kun at se Herre-A og Dame-A, hvor der var ca. 80 og 50 deltager i hver kategori. Jeg besluttede mig for – efter Andrew’s anbefalinger – at starte i B(45 min løbstid), selvom jeg nu måske foretrak at køre mod de hårde drenge (60 min):0)

Andrew kom desværre lidt skidt fra start og det kombineret med, at det lykkes ham at vride sin

lukke ring af sit baghjul kostede ham dyrt på placeringsfronten.

Efter Herre A blev det min tur, ca 60 deltagere. De første 25 blev seedet og resten måtte finde plads nede bagved. Nej hvor var det skod at stå i den bagerste ¼ af feltet og på forhånd have ca. 25 meter op til nr. 1, som efter få minutter kunne blive til 250 meter pga kø. Skidt pyt, jeg var her for at have det sjovt og lære lidt om cykelcross. Da fløjten gik, glemte jeg imidlertid alt om at køre for sjov. Vidste jo også godt på forhånd, at det med at køre for sjov bliver en helt del sjovere, når man ligger med i front, så der ville jeg op! Meeeeeen, nej nej nej en første runde!! Kø, kø og af og løbe, folk skubbede, styrtede og kunne slet ikke styre cyklen i det meget løse underlag. Gjorde alt for at undgå at køre folk over, eller blive skubbet ud af kurs og begyndte i stedet for selv at bruge samme taktik, skære folk hårdt indenom i svingende, bruge albuerne i overhalingen og smile af de kommentarer man fik med i farten.

Efter 3 runder havde jeg fundet et godt flow, som primært bestod af at træde så hårdt i pedalerne hele tiden! De virkede og kørte mig ind i top 10, fik tider af en meget begejstret Andrew, som mente jeg skulle se at få noget mere fart i cyklen;0) Da jeg overhalede nr. 3 på sidste runde, smittede folks begejstring så meget af, at jeg nu anede chancen for at fange nr. 1 og 2. Måske det i bagklogskabens klare lys, var en umulig opgave, da 25 sekunders hul er meget at hente på sidste 750 meter… Jeg gjorde et forsøg og åd mig selv totalt op det sidste stykke, men det lykkes dem at holde mig bagved med bare sølle 7 sekunder.

Var på samme tid både lykkelig over et veloverstået cykelcrossløb, men samtidig også bitter over ikke at have nakket de to forreste, som skulle være glade for jeg startede bagerst i feltet!

Hold op det var en super fed oplevelse, og aldrig har jeg haft så høj puls og samtidig følt mig så tilpas under et løb som dette. For dem der interesseret, kan jeg tilføje maxpuls: 189, Gennemsnitspuls: 184 over de 45 min.

En god dag på kontoret, som Andrew tilføjede:0)

 

Helt klart en af efteråret/sensommerens mtb højdepunkter. Havde set frem til dette race siden afslutningen af Shimano – Lundby, hvor jeg forhåbentligt kunne hente lidt oprejsning for et par meget ”sølle” Shimanoresultater. Må dog indrømme, det ikke er intervaller og struktureret træning der har præget de sidste par uger, men snarer en hel masse motio-hovedet-under-armen-træning, hvor målet har været at køre lystbetonet. Sjovt nok, har det været det der skulle til, for at få lidt fart tilbage i cyklen og generelt har de sidste par uger været rigtig sjove. Desværre blev jeg onsdag, 14 dage siden, mindet om, at styrt i den grad også kan ramme en glad ”motio-rytter”, da jeg tog mig et hårdt et af slagsen på fjerde træningstime i Vilhelmsborgskoven. Slap dog meget billigt, og det var kun venstre hånd der plagede mig de efterfølgende dage. Et smut på skadestuen, som blev udsat på ubestemt tid pga. ventetid, et besøg hos lægen og en second-opinion hos Dr. Fokdal, bekræftede mig i, der intet andet var galt end en lettere forstuvning. Derfor forsøgte jeg også at holde dampen oppe - mest på landevejen - i sidste uge, så benene var klar til marathon.

Tog det mere roligt med forberedelserne end jeg plejer, så lørdag formiddag vil jeg nærmest betegne som hyggelig og behagelig. Kunne dog ikke se mig fri for sommerfuglene, da klokken nærmere sig Start.. Fik varmet nogenlunde op, og placeret mig bag favoritterne i et ellers lidt tyndt elitefelt. Manglede en del sjællændere, som sikkert har valgt at tage en lidt tidligere vinterpause fra marathon løb i Jylland, hvilket er fuldt forståeligt, sæsonen har været benhård! Taler lidt med Iversen inden start og pludselig bliver der råbt 30 sek.!!! Pulsen stiger 10 slag og jeg finder fokus. Havde til dagen lagt en lidt mere defensiv taktik, som plejer at virker ok til denne type løb. Starten går og i en sky af støv drøner vi op ad grusstigen mod toppen af Blommehaven. Ligger vel lige omkring top 10, da folk flyver forbi mig, da vi rammer singletracken, og lader mig trække med. Pulsen er for længst oppe i det røde felt, men føler mig godt tilpas, så øger tempoet yderligere. Sidder efter 5 km, som den forreste i en gruppe på 5-6 ryttere, med udsyn til ryggen af Bachman. Pludselig ser jeg de forreste stoppe op, de er kørt forkert! ÅÅÅÅHHHHHH NEJ, ikke igen!! Ser op til højre, hvor jeg får øje på de velkendte pile og stikker den vej. I løbet af kort tid får jeg selvskab af H. Andersen, Bachman, en Saxorytter, K. Nielsen og et par stykker til, som presser tempoet op, og må slippe grebet..

Jeg får derefter selskab af en yderst oplagt Iversen, og vi finder hurtigt ind i et godt samarbejde. Axelsen hænger på, sammen med en U17 rytter, men det er Iver og jeg, der skiftes til at tage føringen. Det går super!! Jeg får spist og drukket tilpas, til at holde dampen oppe og føler masser af krudt tilbage i stængerne, da vi kører gennem mål anden gang og ud på tredje og sidste runde. På sidste runde, bliver der kørt knap så stærkt, og vi snakker kun meget lidt. Taktikken er gået ind. Forsøger gang på gang at vurdere Iver, han virker til at have overskud og forærer næppe placeringen væk uden kamp til stregen. Jeg tænker….hmmmm…., skal man presse tempoet yderligere, vente til sidste stigning, tage den i spurten eller hvad er bedst? Beslutter mig for sidste stigning, han er for stærk på nedkørslerne, og får derfor svært ved at holde ham tilstrækkeligt bag mig, hvis jeg åbner for tidligt. Kort før mål, forslår Iver at vi tager den i spurten..?? Han virker lidt ramt og kan mærke han må slippe på et par af de sidste stigninger. Men lige som jeg tror han er væk, ligger han bag mig igen, han fake’r den? Har sikkert massere af overskud? Er virkelig forvirret nu, holder mig til min taktik. Sætter angreb ind på sidste stigning, han har set den komme, sidder klistret til mit baghjul! Overvejer igen, kigger bagud - pokerface! Dropper ideen, venter til spurten.

Shit!! Han trækker forbi lige inden singletracken, tager et sving, hvor jeg må hugge bremsen i for ikke at styrte, han sætter angreb ind, slår hul!! PIS!!! Da vi rammer asfalten, har jeg 70-80 meter op, træder MAXMAX!! Henter ham, men lårene brænder alt for meget. Kommer først gennem depotet, græsset(underlaget) suger de sidste kræfter ud af benene, han trækker forbi igen, sidste 100 meter op til mål – fuck! Jeg er flad, giver op, nej nej nej!! Hader mig selv idet jeg triller over stregen, 7 sek. efter Iver. Ser ham stå foroverbøjet over cyklen, helt færdig. Fortæller mig, han har haft kramper og lidt voldsomt den sidste del af ruten. Er meget glad for, jeg ikke forsøgte mig med angreb nr. 2 på sidste stigning, så ville han være eksploderet, fortæller han. Øv! Kan ikke andet end at bøje mig og sige tak for en kongeduel. Ender som nr. 7, og er 95 % tilfreds med min indsats – skulle lige have nuppet ham, men får sikkert chancen en anden gang:0)

 

Hele arrangementet fortjener stor ros, fantastisk stemning og super vejr var med til at gøre dagen til en af de bedste MTB oplevelser i 09. Tak for det ÅMK!

DM XCM 2009, Silkeborg.

Kørte selv samme løb for præcis 2 år siden(første MTB løb nogensinde for mit vedkommende), denne gang gik starten i motionsklassen. I går stod den på deltagelse i eliteklassen og havde hele sidste uge op til løbet virkelig set frem til dagen. Som man måske kan læse fra forrige indlæg her på bloggen, har det primært været landevej jeg har fået kørt over den sidste månedes tid, og var derfor også lørdag aften ret så spændt på hvor rustne mine styreegenskaber var blevet..

Faktisk mistede jeg helt lysten til at køre løb, da jeg så vejrudsigten og må nok også tilskrive min far æren for at vi tog afsted mod Silkeborg søndag morgen. Havde det i det hele taget meget mærkeligt søndag morgen, cyklen var klar, men det var jeg slet ikke, hverken fysisk eller mentalt. Trætheden fra mange km bjergtræning og et par arbejdsdage på Korsika, med at pille telte ned, sad i kroppen og kom derfor alt for dårligt forberedt ud af døren. Tror sikkert alle har prøvet dette, men det er meget lang tid siden, jeg ikke har haft sommerfugle i maven og tænding på før et løb. Derfor stod opvarmningen også mest på hyggesnak med andre deltagere, hvilket bestemt ikke er godt nok, når der nu skulle køres om XCM DM!! Motivationen fik yderligere et hak ned, da jeg satte mig på cyklen og kunne mærke hvor tung den var at træde gennem det bløde våde underlag. Derfor var DM pludselig blevet nedgraderet til en seriøs gang træning, da jeg rullede mod start. Manglede her virkelig min træningsbuddy, Rasmus, som desværre var nødsaget til at blive hjemme pga. sygdom. ØV!!

 30 sek. til start – 15 sek. - ”kom nu, sæt dig nu lige lidt op!! - tænkte jeg inden jeg klikkede i pedalerne og rullede afsted…”

Kørte gennem mål, som nr. 15-17 stk. og pulsen var heldigvis strøget i vejret!! Hold kæft hvor var det hårdt, de små stigningen fik syren til at svie i lårene og lungerne til at arbejde max!! Sad egentligt ok med de forreste, eller hvad man nu skal sige, idet feltet var trukket ud i en lang slange. Efter ca. 3 km må jeg af og sætte forskifterkablet fast, da det var hoppet ud af låsen. Overvejede om man ikke bare skulle køre videre på lille klinge, men blev måske lige lovlig lang tur.. Det er så frygtelig hårdt at se rytterne hamre forbi og bare vide man skal bruge de næste mange km på at jagte. Blev ved med at sige til mig selv, ”det er et langt løb, det er et langt løb” Faktisk først efter den mindre defekt, kom jeg for alvor i ”racemode”. Får rimelig hurtigt kørt den første gruppe ind, men har sindssygt svært ved at lukke hullet til gruppen hvor Annika L sidder forrest og trækker. Heldigvis kommer jeg ovenpå efter kort tid bagerst i denne gruppe og har kræfter til at køre forbi. I den næste gruppe, jeg får kontakt til, sidder Mads Bødker og et par stykker mere. Kører forbi idet vi rammer en stigning, hvor Mads siger til mig ”Hold det tempo, så kommer du langt frem”

Det giver mig kæmpe overskud at høre de ord, og bliver lige kåd nok på den efterfølgende nedkørsel, så jeg er ved at køre ud gennem minestrimlen. Havde flere gange det sådan, at der var alvorlig farer for jeg væltede, ikke pga. uforsvarlig kørsel, men snarer pga. for lidt fart på nedkørslerne, således det blev svært at holde balancen – pinligt!! Da jeg kører ud på anden runde, stopper jeg kort i depotet og sætter min eneste medbragte reservedunk i flaskholderen – en ½ liter sukker er vist rigeligt..hmmm!!! Det går godt nu, kører stadig flere ryttere ind, og har godt flow i cyklen, føler også jeg har mere kontrol på nedkørslerne, hvor den får mere pedal! Fedt at være tilbage i noget rigtig ”dirt” i stedet for klipper og landevej. PÅ bakkerne inden den lange grusstigning ca. midt på ruten, bliver jeg overhalet af Frederik Kjeldsen, Axelsen ligger lige bag. Forsøger at holde Frederiks baghjul, for at holde samling på gruppen. Kristian A. virker lidt ramt, men lader ham komme forbi, hvorefter jeg ligger mig lige efter og hepper på ham. Frederik øger lidt igen, jeg køre på siden af Axelsen og siger vi lukker hullet. Køre op til Frederik med Axelsen på hjul. Kommer ned på grusset, inden den lange grusstigning, som ligger få hundrede meter fremme. Frederik stikker af igen, kan nu se gruppen med Borup og brødrene Agger. Lukker hullet til gruppen, siger til Axelsen han skal holde på nu. Gør klar til et lille bjerginterval!! ca. 50 meter inden toppen, accelerer jeg forbi gruppen. Hold op, hvor har bakkerne i syden givet pote, den eneste der hænger på er Jacob Agger, hans bror, Peter, ligger lidt længere tilbage.

De næste mange km følges vi ad, er nødt til at stoppe i målområdet for at fylde min dunk, total dårlig stil, jeg ikke havde forberedt mig bedre, idet det koster mange kræfter at køre op til Agger brødrene igen. Det lykkes, da de begge står af på en af de fedtet stigninger, hvor jeg har lidt kræfter tilbage til at holde flow i cyklen. Sætter tempo, og får rystet Peter A af. Jacob klæber sig til mit baghjul, mens jeg overvejer min taktik. Kan jeg tage ham i spurten?? Inden vi kommer så langt, bliver jeg opmærksom på at hver gang vi kører ned ad, slår jeg hul til ham.. Derfor beslutter jeg mig for at give den fuld pedal på en af de lange nedkørsler og holde tempo efterfølgende. Det lykkedes ca. 15 km fra mål, men er forinden også løbet tør for vand, og ved det vil koste mig dyrt i sidste ende, så er ret nervøs for om jeg kan holde ham bag mig.

Pludselig køre jeg forbi Henrik Andersen HMTBK, som har problemer med sit baghjul, giver mig nye kræfter og forsøger at øge lidt. Kan mærke hvordan kroppen tappes for energi, benene føles faktisk OK, men hovedet er helt omtumlet. Kort tid efter kommer Henrik forbi og sidder med ham til få km før mål, hvor jeg dropper tanken om at køre om 6.pladsen. Jeg er her så flad, at den sidste grusbakke er tæt på at blive besteget til fods, men kan heldigvis rulle det sidste stykke ned mod mål, som nr. 7 efter 4 timer i sadlen.

Er super glad for at løbets udvikling og har samtidig fået mig en lille lærerstreg! Man skal altid være forberedt med forplejning, særligt til lange løb som XCM;0)

Rigtig godt at se hele MTB feltet igen, og ser meget frem til august måned, som har løb hver weekend. Den kommende weekend, står den på 12timers i Jylland og Shimanoliga søndag. Håber på kroppen kan følge med hovedet, vi ses næste weekend!

Tags: XCM DM

Langtur landevej – rest – intervaller – intervaller – rest – rest – power – rest og 34 års fødselsdagsfest.

Sådan har optakten til Varde XCO set ud for mit vedkommende. Efter et mindre godt løb for mig til Shimanoliga i Vejle, håbede jeg på at finde farten og undgå luftvejsproblemer til dagens løb i Varde.

Træningen i løbet af ugen, havde været noget af det bedste jeg længe har oplevet! Må bare indrømme at kvaliteten bliver et par % bedre med min træningsbuddy, Baltsersen – og selvfølgelige sjovere når man er to. Der er blevet ydet max og vi har givet hinanden kamp til stregen i intervallerne, nogen gange måske lige på grænsen og lidt over, som tilfældet var i fredags under 30 sek power inetrvaller. Jeg måtte mellem femte og sjette interval en tur i busken og lave ”ulrik”, før jeg var klar til de sidste tre;0) Om kagemanden fra RoldskovCykler’s 4 års fødselsdag og stor frokost, havde indflydelse på ”ulrikken” kan jeg ikke blive klog på, men det var f…… en god kagemand!

Med fødselsdagsfest lørdag aften hos Lassen og konge-havregrød hos Frederiksen søndag morgen, kunne det heller ikke andet end blive en god dag i Varde.

Varde havde stillet fint målområde op, og stemningen med musik og spændte mtbfolk var i top. En ekstra genistreg fra VardeMTB’s side, var at lokke folk ud til rutens højeste punkt med gratis sodavand, kaffe og ikke mindst hjemmebag. Af og til kan det være lidt tamt rent opbakningsmæssigt ude på sporet, men det var der taget hånd om på dagen. Folk valfartede mod rutens højeste punkt for at smage på hjemmebaget. Klasse!!

Kl. 11.00 gik ”motio-starten”, hvor RoldMTB var repræsenteret med en enkelt rytter – Per Bundgaard – som desuden havde været afskyeligt tidligt oppe for at hente Rasmus og jeg i Støvring – Tak for det;0) Efter en start helt bagerst i det 68 mands store ”motiofelt”, kørte Per sig op på en 38. plads. Formen har med landevejs- og mtbtræning den sidste tid for alvor fået et hak opad, og det kunne både mærkes og ses på bakkerne og de flade strækninger.

Kl. 13.30 gik licensstarten. 23 A ryttere var mødt op, klar til ræs! Baltsersen havde to dage forinden, fået den glædelige nyhed, at være blevet rykket op som A-rytter. Tillykke med det!;0) Derfor stod vi for første gang i år, siden Nordjyske MTB cuppen i vinters, side om side til start, og var begge maxklar til at give den fuld pedal! Line og far stod klar i depotet med forsyninger, så alt var på plads;0)

15 sek…..Værsgo!!

Afsted gik det op af den første lille grusbakke. Havde den helt rigtige følelse og fundet det rigtige gear, så lå de første 50 meter side om side med de forreste. Her plejer det så at være sådan, at jeg finder mig til rette bag nogen af dem jeg føler mig godt kørende med på dagen, men benene blev ikke trætte…hmmm.. Derfor forsøgte jeg at holde gashåndtaget i bund, aka kæden stram, og kunne se de andre omkring mig sagtnede bagud. JA TAK!! Desværre kunne jeg ikke holde dagens første og anden plads bag mig mere end små 500 meter, og i løbet af første omgang fandt jeg også min plads i feltet. Lå det meste af løbet på en 8-10 plads, og var ca. halvejs lidt bange for at den hurtige start ville give bagslag. Var dog ikke tilfældet, og kunne takt med at lære ruten bedre at kende, øge tempoet en smule gennem de snørklede singletrails og kørte langsomt et par af de foranliggende ryttere ind. Lå på hele 5. og stor del af 6. runde med en gammel kending – Morten L(DMK) og kæmpede, inden han som sidst (Shimano Silkeborg) satte slutturboen på. Nåede dog til aller sidst at køre Simon Q ind fra Team Pronghorn, som få sekunder før jeg gjorde klar til overhaling fik defekt – surt!

Rullede i mål som nr. 7, Baltsersen som nr. 13., og mener bestemt vi kan være vores indsats bekendt;0) Personligt er jeg en særligt glad mand, da jeg under dagens løb ikke bøvlede med luftvejsproblemer – det hele bliver sjovere når man kan koncentrere sig 100% om at køre løb;0)

1 min til start…..30 sek…..15sek……START!!!

Post DK’s stejleste stigning var sat ind som startloop til 3. afdeling af Shimanoliga Vejle – eller en tilsvarende.. Dagene forinden havde forberedelserne været helt i top, har sjældent forberedt mig så godt til race, som denne gang. Var super tændt, en udfordrende tør rute med masser af højdemeter ”spicet” op med ACDC’s Thunderstuck få minutter inden start var spændingsniveauet oppe hvor det skulle være….

Havde dagen forinden kørt ruten et par gange sammen med Baltsersen, carboloadet med medbragt pastasalat og arrangeret fodboldhygge på lokal café i Vejle downtown med Jørn og Co.. Alt var faktisk helt perfekt i opsætningen til løbet, så havde også skruet forventningerne op til mig selv. 

Kl. 10.15 gik starten for motionisterne, hvor Teamchefen Jørn var at finde. Kom rigtig godt afsted, men virkede lidt som om han havde tabt modet da han kom i mål efter første omgang. Fik dog efter en peptalk fra Vetter, Mats, Balter og jeg blod på tanden til anden omgang. Skulle dog mere end peptalk og geler til for at få Jørn ud på anden runde – han var træt og lysten var opbrugt. Forståeligt nok, da flere af stigningerne og nedkørslerne var tæt på uden for kategori;0) 

Kl. 12 havde RoldSkov MTB flere ryttere til start. Mats, Vetter og Høygaard stillede op i C-starten og Mini i U19. Alle leverede en fornem indsats. Mats var med langt fremme, og kørte sig langsomt op gennem feltet, med Vetter hængende få minutter efter. Desværre blev Høygaard allerede på første omgang ramt af punktering på forhjulet, hvilke satte ham langt tilbage – surt. Mini fyrede den maksimalt af, og må siges at være ekstremt godt kørende for tiden. Finder det imponerende at knægten nægter at modtage flasker eller gels under vejs, så tror han skal være pænt tilfreds med at køretiden kun er på lidt over 60 min.;0)

….Tempoet er som altid overraskende højt i elitestarten, og der bliver trådt fuld pedal for at følge med! Sidder godt med de forreste og runder mål som nr. 12. Forsøger at hænge på Bachmanns baghjul, hvilke jeg håbede på at kunne gøre det meste af turen. Må dog allerede ½vejs ude på 1. omgang lade mig falde lidt tilbage og sidder det næste stykke tid sammen med Simon Q. Lader til at fungere og får undervejs flere lektioner i hvordan tekniske passager kan forceres – fedt!

Efter 1½ omgang vender et problem, som jeg troede var et overstået kapitel tilbage. Luftvejene trækker sig sammen og begynder kort at hive alvorligt efter vejret på en af stigningerne. Forsøger at holde ro på og trække vejret dybt, men rammer mig igen på fuld tryk. Kører resten af anden, hele tredje og fjerde omgang on/off med bronkiespasme BIG-TIME! Flere gange er jeg så presset at det får konsekvenser med alvorlige kørefejl, som kunne have sat en brat stopper for resten af løbet.

Må på starten af hvad der viser sig at være femte omgang, sænke tempoet så meget, at pulsen ryger under 160, hvilket bestemt ikke er tilfredsstillende for mtbliga race! Dog lader det til at hjælpe lidt på anfaldende, som bliver mindre og mindre. Ser på tiden, som viser ca. 1t35min og konkluderer ud fra denne, at klokke-manden, som ringede os ud på sidste omgang må have lavet en brøler. Skruer alligevel op for tempoet, i håb om at køre nogen af de foranliggende ryttere ind. Men lykkes kun at holde Bay fra T-bikes bag mig. Undre mig egentlig, at benene ikke kunne indhente nogle af de foranliggende ryttere, men kan se ud fra tiderne at der er blevet kørt dræberkapløb om 9-10-11 og 12 pladsen, som kun adskilles af 6 sekunder. Ærgrer mig gul og grøn over at lungeformen ikke var til det i søndags, da jeg med stor sandsynlighed havde kunne lege lidt med der, da jeg kun er 13 sekunder efter…

Kun 1½ min efter jeg er kommet i mål, kommer en meget velkørende R.Baltsersen ind på 18. pladsen, som den sidste måneds tid, virkelig har haft fart på cyklen. Bliver spændende at se hvad han kan udrette til DM i XC d. 19 juli. Kan desværre ikke selv deltage til DM, da jeg med stor sandsynlighed ligger vandret efter 207 km marathonrace med 7006 højdemeter i Salzkammer d. 18 juli.

Til sidst skal den store flok fra Roldmtb, som mødte op for at bakke 100% op have tak for alle de positive tilråb rundt på ruten. Helt i verdensklasse med sådan en opbakning;0)

Tags: konkurrence

Ja tak!! Endelig et DCU/UCI løb på jysk grund og lige midt i Silkeborg – kunne ikke være placeret meget bedre rent transport/trænings-mæssigt. Alligevel nåede jeg ikke i den forgangne uge at køre en testrunde inden selve løbsdagen. Det er mildest talt for dårligt!!

 

Havde siden Roskilde XC ikke haft andet i tankerne end at forberede mig på bedst tænkelig måde op til dette løb. Havde derfor også gjort alt for at presse Trekken lidt ned i vægt, så hun var klar til bakkerne i Silkeborg.  Bl.a. havde jeg lånt Stans ZTR 7000 hjulsæt på bare 1210 gr. af min gode ven Rathleff, som pressede vægten ned på 8,45 kg uden Polar pulsur-holder! Total i orden kampvægt!

 

Rent træningsmæssigt kunne jeg heller ikke sætte en fingere på noget – det skulle da lige være en VO2-max test fredagen forinden, men så den i stedet som det sidste AT++ træning inden race.

I øvrigt en rigtig interessant test, idet det på nuværende tidspunkt var ca. 5 md. siden, jeg sidst befandt mig på wattcyklen med iltmasken bundet på knoppen. Kunne efter ca. 18 minutter med stigende belastning konstatere en usandsynlig lav max ilt optagelse – faktisk hele 0,5 l mindre end sidste test. Om det er en fejl i maskineriet eller skyldes en mindre virus infektion på lungerne, kan jeg ikke blive klog på, men ikke desto mindre præsterede jeg væsentligt bedre end sidste gang hvor benene sagde stop efter 30 sek ved 480 watt. Denne gang holdt jeg den kørende i 3 min 15 sek længere, med en slutbelastning på 600 watt. Så hvordan en dårligere iltoptagelse påvirker præstationen i positiv retning, kan jeg ikke svare på. Jean som stod for testen, mener det skyldes god lactat tolerance – nok om det!

 

Inden Baltsersen og jeg kunne fokusere 100% på Shimanorace, skulle Jesper S fra RoldMTB fejres med et brag af en 40 års-fødselsdag. Det blev i sandhed gjort med manér, og vil da også godt indrømme jeg flere gange var tæt på at lade mig rive med på en bajer eller 10, da stemningen for alvor steg. Heldigvis var der stor forståelse for at Baltsersen og jeg prioterede som vi gjorde – ville da også bare være for dumt at lade alle træningstimerne gå til spilde i en kæmpe brandert. Det skal der nok blive mulighed for sener på året. Kom desværre lidt senere hjem til Århus end planlagt, og blev derfor kun til seks timers søvn, som sagtens kunne være forlænget med en time elle to. Men var nu faktisk fedt nok at komme op og afsted i god tid til Silkeborg. Mikkel – Rasmus B’s bror – skulle køre motion kl. 10.15, og samtidig med opmuntrende tilråb og forplejning, gav det os muligheden for at tjekke nogle af rutens mere snørklede op –og nedkørsler ud.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter motion, blev H40, junior og C-klassen skudt afsted, med deltagelse af Thomas Høygaard, som efter en mindre opvarmnings-skovtur måtte starte bagerst i feltet. Lidt surt, idet Thomas måtte bruge mange kræfter på at køre sig op gennem feltet, så en 11 plads, må derfor siges at være godt kørt!

 

Kl. 14.00 stod Elitefeltet klar til start og lige som forrige gang, var feltet spækket med stærke ryttere. De første 25 ryttere var seedet og blev derfor mere end almindelig overrasket, da mit navn blev råbt op som nr. 15. Lige pludselig, stod man side om side med de allerbedste og pulsen kunne nu ikke holdes under 120!

1 min – 30sek – 15sek – start!! Havde en klar taktik for dagen – den skulle ha prygl fra start! Ikke noget med at side og lumre fra start af – max pedal!

Resulterede derfor også med at side med frontgruppen et godt stykke af de første par omgange. Her medregnes Klaus Nielsen ikke – ham konkurrerer vi ikke med – alt alt alt for hurtig! Men Jessing, Saltoft, Bachman, Qvortrup, Gorm Hansen, Lautsen osv. sad der. Kan ikke rigtig huske hvad der skete, men ved i hvert fald at jeg følte mig usandsynligt velkørende på opkørslerne. Derfor var jeg da også vældig tilfreds, da jeg overhalede Bachman på anden omgang, som på dette tidspunkt bragte mig op blandt de første 6-8 stykker.

Ok, blev endnu en gang overhalet af den lille komet J. Pedersen – men omgangstider svarende til en 4 plads i elitefeltet er det der ikke meget at gøre…

 

På sidste nedkørsel, inden grusvejen tilbage til mål, sker det der ikke måtte ske! En gren får fat på højre barend og styret slår et 90 graders sving, hvilket resulterer i jeg flyver over styret på hovedet ind i en gang flok mindre bøgetræer. ”AV FOR KATTEN!!” Slog mig dog heldigvis ikke så meget, som det påvirkede mig psykisk og tredje runde var da også en rigtig lorte runde, hvor jeg lynhurtigt blev overhalet af Qvortrup, Bachman og resten af banden og måtte se mig dumpe ned på en 13-15 plads.. Kunne egentlig nok stadig træde opad, men kunne slet ikke slippe bremsen nedad. Langsomt vendte modet og humøret tilbage og fik mig kæmpet opad i feltet igen. Lå for en periode og kæmpede med J. Kjeldsen fra Kolding, men kunne efter lidt overhaling frem og tilbage se, jeg trak længere og længere fra ham. På en af de stejleste opkørsler havde Jørn, Helle, Victor og Vetter + fruen placeret sig og kom hele tiden med meget tiltrængte tilråb, som gjorde det lidt sjovere at træde max! Også Bjarke og Jeppe, som stod vagt på ruten heppede og gav tider når man kæmpede sig forbi – tak for det! ;0) Ej at forglemme Høygaard og M. Baltsesen i depotzonen, som var super skarpe med dunke og gel. Hold op hvor var jeg glad for at se jer, så man kunne få tanket op og var en runde tættere på mål.

 

Da jeg kørte ud på femte runde var jeg godt nok ved at være flad og koncentrerede mig derfor ekstra om at få tanket op. Esben Kronborg heppede mig hele vejen op ad det meget stejle stykke, og dette var kraftig katalysator til jeg fik kontakt til Lautsen fra DMK. På efterfølgende opkørsel, samlede jeg et kort sekund kræfter og satte alt ind i overhalingen. Desværre var det ikke nok til at ryste Lautsen, da han uden de store problemer kørte mig ind nedkørslerne. Taktikken var derfor klar – ”Ind foran ham på nedkørsler, så han ikke kan stikke af og forsøg at slå hul opad”. Desværre lurede han straks denne og fik overhalet og sat turboen på midt på sjette omgang. Efter at være blevet sat af Lautsen, faldt tempoet lidt for mit eget vedkommende. Pulsen blev dog banket helt op i den røde zone, da jeg så A. Nyholm pludselig befandt sig alarmerende tæt på. Heldigvis var vi ca. ½vejs gennem sjette omgang, så skulle bare træde max og køre ”safe” på Devils drop. Med et krampende venstre lår lykkes det heldigvis at forsvare min 11.plads og holde ham bag mig, hvilket jeg var afsindig tilfreds med ;0)

Tak for kampen! Har på fornemmelsen vi får et par gode dueller til Giant24 næste weekend – glæder mig!    

 

Alt i alt kan jeg nu se tilbage på en utrolig dejlig dag med en fed rute og et rigtig godt arrangeret Shimanoløb - respekt. Endnu en gang tak for opbakningen. Vi ses til tredje afdeling i Vejle d. 7 juni.

Søndag d. 26.04.09 var kommet og dermed stod Roskilde XC for døren. Ville dog på ingen måde have noget imod at løbet var blevet udskudt til næste weekend, da jeg onsdagen for inde vågnede op med en katastrofal dårlig hals, som desværre udviklede sig til en hel torsdag i sengen med feber. Var derfor mere end almindelig urolig for, om jeg ville blive nogenlunde klar til søndag. Heldigvis var feberen væk fredag og erstattet med snot og halsen kunne holdes nede med alverdens sugetabletter. Derfor blev ugens tredje træningspas lagt ind fredag aften efter klinik. Havde jo ret så meget kalkuleret med at skulle have kørt en god times AT onsdag til Ghost i Silkeborg, med efterfølgende landevejstur hjem til Århus efterfølgende. Det blev det ikke noget af.. Derfor var jeg ret så spændt på at se hvad benene kunne præstere under fredagens træningspas. Den stod på 6×30 sek power og 2×7 min AT, som blev til dags dato worst living nightmare!! Hidtil har jeg følt mig mest presset på vejrtrækningen under mine intervaller, men under fredagens træning eksploderede benene! Kørte ca. 10-12% langsommere på en fast strækning, så vidste godt at jeg ikke ville blive 100% klar til løb søndag. Kan ikke finde på flere undskyldninger, så må vi heller komme til løbsdagen;0)

 

Søndag morgen vågnede Baltsersen (teammate), Per Bundgaard (far), Lone (mor) og jeg på Roskilde vandrehjem. Var kørt til Roskilde dagen forinden, hvor Baltsersen og jeg havde trillet noget af det ”hvide spor”. Puha, sikke en omgang. Det skulle nok blive et hektisk race, med masser af styrt og defekter. Singletrack, rødder, rødder og fede op/nedkørsler (nogen vil mene meget ufremkommelige - tenderende til det uforsvarlige) er nok det der betegner ruten bedst. Under alle omstændigheder en meget udfordrende og hård rute!

 

Per blev sendt afsted kl. 11.00 med resten af motionsgruppen, og det var en lidt frustreret RoldskovMTB rytter vi fik i mål efter 1. omgang. Jeg citere ”DET ER KRAFTSPARKME EN VANVITTIG RUTE! DET ER FOR SINDSSYGT!!”  Per kørte dog ufortrødent videre og var noget mere smilende efter 2 og sidste omgang. Præstationen rakte til en 9-10-11 eller 12 plads, er ikke helt sikker på KatanaIII tidtagning, men i hvert fald godt kørt!

 

Kl. 13.30 gik fællesstarten for A,B og C feltet. Igen var et stort felt til start, og starten var som altid præget af lidt asen og masen. Tog det mere roligt end jeg normalt ville have gjort i under starten, men lod mig alligevel presse lidt da et par konkurrenter pludselig lå foran mig. Mærkede relativt hurtigt at der var mindre at skyde med end forventet, så da K. Axelsen gik forbi, havde jeg desværre ikke kræfter til at sidde med. Skod!!! Blev endnu værre da Anders Nyholm pludselig lå på mit baghjul og pressede mig. På dette tidspunkt, lå jeg lige bagved et par DMK’er med Borup i front. Fik overhalet Borup, som ikke virkede til at have tur i den. Var alligevel lidt usikker på om det var spil fra galleriet eller der var noget om snakken. Så ham jo til Ghostcuppen, hvor han kom uhyggeligt stærkt tilbage til sidst. DMK’erne havde ikke tænkt sig at flytte sig, så det var stadig dem, mig og A. Nyholm på stribe. Anders virkede meget stærk og kom ikke som nogen overraskelse, da han gik forbi os alle, da muligheden bød sig. Ville så gerne have rykket afsted med ham, men havde hverken muligheden, da sporet lukkede sammen og kræfterne ikke rakte (var i virkeligheden nok det sidste der var afgørende;0))

 

Kort efter fik jeg lagt DMK’erne bag mig og lå derefter i lang tid alene. I feeding zone stod Per, Lone og Baltsersen og heppede løs og forsynede mig med dunke, fantastisk hvad et par motiverende tilråb kan gøre for slet ikke at snakke om nye forsyninger af sukkervand – nice!! Og tusind tak.

Var dog ret ked af, at Baltsersen efter 2 anden omgang, stod midt på ruten og heppede, da han desværre var røget i et berygtet snakebite, som mange andre vist også havde fornøjelsen af at prøve. Surt! Ved hvor meget han havde set frem til at give den maksimalt pedal til dette løb, så var p…..! ærgerligt det skulle ende så hurtigt. Ved han er ekstra motiveret til silkeborg Shimano! Også Høygaard måtte udgå, her var det droppet der var årsagen, så også rigtig surt!

 

Ude på 5 runde, fik jeg kontakt med Esben Kronborg. Han var først og fremmest temmelig svær at fange, men usandsynlig svær at ryste af, da vi kom ind på den meget teknisk prægede del af ruten. Her ser det ud til at Esben er i sit ES, og jeg kommer lidt til kort. Blev heller ikke lettere af, at jeg måtte ned og bide i støvet, da forhjulet forsvandt i et blød sving med løs jord. Fy for den lede, hvor har man støv og jord über alles! Heldigvis kunne jeg ligge afstand til ham på den flade ”tonser” del op til mål. Fik en sidste dunk og en meget tiltrængt gel inden jeg røg ud på sidste omgang. Mærkede hurtigt hvordan sukkeret boostede tempoet op, så følte mig faktisk ret godt kørende på sidste omgang, hvor jeg yderligere fik et par ryttere kørt ind, som så ret så stegte ud. Kan på ingen måde huske hvor de var fra, så har nok heller ikke været for frisk selv.

 

Selvfølgelig skete det, pludselig kunne jeg ane Esben bag mig, han havde ikke tænkt sig at give mig pladsen uden kamp til stregen. Derfor gav jeg den en ekstra tand, og lykkes mig at holde ham på afstand. Det holdt ellers ret hårdt, da jeg måtte af og løbe på den sidste stejle opkørsel med rødderne (tror alle der kørte ved hvilken opkørsel jeg hentyder til). Venstre læg krampede Maxmotor meget, så havde svært ved at komme i pedalen, da foden spasmede for vildt. Lykkes dog og kunne tonse det sidste stykke hjem i mål.

 

Desværre ved jeg endnu ikke med sikkerhed hvad placering jeg endte på, da Katana tidtagning endnu en gang er gået lidt i hårdknude – lidt frustrerende da alt efterspillet med omgangstider i forhold til andre er god lir.. men mon ikke de dukker op. Ud fra far og mors manuelle tidtagning blev jeg nummer 9-10 stykker i A feltet. Har indtrykket af, at der var en del der måtte udgå med styrt og defekt, men jeg er i alt meget tilfreds med løbes udvikling. Fik klart det maksimale ud af løbet, særligt med en halv sløj forberedelse i bagagen.

 

De kommende 2 uger, står den på opgradering af formen, så jeg er klar til Shimano i Silkeborg – bliver så klasse!!

Onsdag morgen vågnede jeg lettere “grokky” og med ondt i halsen. Vidste godt det med stor sandsynlighed skyldtes en lidt for let påklædning de foregående dage. Havde straks smidt de lange ærmer og på med de korte rør, da solen og varmen var over os i starten af ugen. Det er jo en klasikker!!! For NEJ, det er stadig en pivkold vind som blæser ind over Århus. Drak the, spiste alverdens halspastiller og håbede til det sidste, at halsen nok skulle forbedres under opvarmning til 1. afdeling af Ghostcuppen i Silkeborg. Derfor hoppde jeg på toget sidst på eftermiddagen mod Silkeborg, hvor far stod og ventede med cyklerne klar. Kunne desværre med det samme mærke at den øget vejrtrækningen ikke ligefrem var ren nydelse, og blev ved med at hoste. Derfor var det efter en halv times opvarmning nok, og trak derfor stikket.. Helt klart den rigtige beslutning, da hovedpine og feber lå og lurede. Alligevel kriblede det gevaldigt i stængerne, da feltet med Bachman, Borup, Vesterlund, Rivette drengene og Team RoldskovMTB med Baltsersen, Høygaard og Per Bundgaard drønede forbi. En god times tid på en super fed rute lå forude, og jeg stod tilbage i målområdet med en bitter smag i munden. Heldigvis bød Skjødt på kaffe og varm chokolade, og fik mig samtidig en god snak med S.I.F. Cykling folkene.

Efter 1. omgang (for den sags skyld også 2. og 3.) var feltet trukket godt ud, og det så ud til at blive en dyst mellem Bachman og Vesterlund, der havde lavet stort hul ned til et par mindre grupper, hvor Baltsersen og Høygaard befandt sig. Efter 4. omgang rullede Vesterlund med en hævet pegefinger ind over målstregen, med Bachman på hjul. Baltsersen vil jeg mene placerede sig i top 10 og Høygaard top 20. Per Bundgaard havde også et super løb, hvor formkurven hele tiden går i den rigtige retning. Nu skal der vidst bare arbejdes lidt med starten;0)

 

Desværre havde den nok stået på lidt for ivrig sightseeing i Skotland, da venstre fod i den følgende uge forvoldte store smerter under gang. Fik den derfor undersøgt af flere kyndige personer, som ikke kunne afvise træthedsbrud i en af fodrodsknoglerne, derfor ville 3-4 ugers pause være en god ide.. Bestemt ikke noget man sætter pris på at høre i ugen op til første UCI løb..hmmm…

Heldigvis var der næsten intet at mærke under træning på cyklen, så forsøgte at holde dampen oppe, selvom specialisterne mente noget andet. Så måtte prisen betales efter løbet.

 

 

Sidst på lørdagen, dukkede holdkammeraterne op fra RoldskovMTB, Jørn, Mats og Vetter. Vi havde booket os ind på ”hotel” i midtbyen - måske ved nærmere eftertanke et hostel ud fra værelsesstørrelsen at dømme!?!? Efter en go nats søvn og en ordentlig morgenmad, kørte vi i en stopfyldt bil mod Birkerød. Jørn stillede op i motionklassen med start kl. 11 og gjorde en rigtig god figur. Skal måske arbejde lidt med forberedelserne til næste gang ..hehehehhe,.. idet det vidst glippede med at få fyldt vand på dunken inden start;0)

 

 

Kl. 13.30 gik starten på årets første UCI løb. En lidt kaotisk start, hvor der som altid var kamp om at få placeret sig bedst muligt. På trods af kaos og meget spændt stemning, synes jeg starten er for fed! Det gælder virkelig om at sidde med og pulsen er helt ustyrlig høj!! Gav den nok lidt for lidt gas og følte jeg blev overhalet af 40 bisonokser, der prustede, stønnede og støvede som en i h……!!! En kæmpe kø ved første opkørsel var nærmest uundgåelig, og derfor var det bare af lågen og løbe som de fleste andre. Op på cyklen igen og forsøge at finde rytmen. Følte jeg sad godt med på første omgang, hvor jeg fik kørt et par stykker ind. Ser på slutningen af første omgang at Anders Nyholm har bidt sig godt fast på mit baghjul og håber på jeg kan holde ham der.

 

Ude på tredje omgang gav T-bikes rytteren, Niels Bay, den fuld pedal og trak fra mig. Jeg forsøgte at holde på og kom langsomt op til ham igen. Der ligger vi så, Anders N, Bay, en tredje rytter og jeg. Tror det må have været midt på tredje omgang at Anders og Nils igen laver et voldsomt ryk, og trækker fra. Dette sker umiddelbart efter vi har krydset fjernvarmeledningerne og har tilsyneladende på dette tidspunkt kørt lidt over evne. Det resultere i - som så mange gange før – en god gang bronkiespasme/hyperventilering som gør det hele ret så ubehageligt for at sige det mildt.. Jeg må derfor droppe at sidde med, da de stikker af sted…

Ude på tredje omgang gav T-bikes rytteren, Niels Bay, den fuld pedal og trak fra mig. Jeg forsøgte at holde på og kom langsomt op til ham igen. Der ligger vi så, Anders N, Bay, en tredje rytter og jeg. Tror det må have været midt på tredje omgang at Anders og Nils igen laver et voldsomt ryk, og trækker fra. Dette sker umiddelbart efter vi har krydset fjernvarmeledningerne og har tilsyneladende på dette tidspunkt kørt lidt over evne. Det resultere i - som så mange gange før – en god gang bronkiespasme/hyperventilering som gør det hele ret så ubehageligt for at sige det mildt.. Jeg må derfor droppe at sidde med, da de stikker af sted…

 Efter et par km kører jeg Niels B ind og ligger kort tid sammen med ham. Anders ligger længere fremme og møder ham hele tiden på de korte loops. Jeg få gang på gang blod på tanden og forsøger at køre ham ind. Tror desværre jeg muligvis har samme virkning på ham, da det hele tiden lykkes ham at holde samme afstand ned til mig – og muligvis og øge lidt..shit!

 

Følte efter 1t15min at have fundet en rigtig god rytme og husker hele tiden på at drikke. Jørn står ved feedingzone, hvor jeg på de sidste omgange får nye dunke med vand og sukker – klasse, tak for det! Kan se jeg langsomt øger afstanden ned til Niels og arbejder hele tiden hårdt for at holde fart på cyklen. Til sidst vil jeg nærmest gå så langt til at sige, jeg faktisk nyder turen, forstået på den måde at jeg undervejs ser frem til de sjove passager på den fine rute.

PÅ 7. runde fik jeg kontakt til en CK Kronborg rytter. Han ligger 15 m foran mig på den sidst nedkørsel og føler jeg har benene til at spurte om en enkelt placering. Runder et skarpt sving, inden de sidste 300 m svagt stigende grusvej op til mål skal forceres. Samtidig med jeg låser gaflen og skifter et par gear op, springer kæden. DET ER BARE LØGN!! Må derfor af cyklen og spurte de sidste meter til fods – surt!. Ud over en 300 meter løbespurt til sidst, lykkes det mig lige akkurat at holde de allerhurtigste bag mig, så jeg ikke bliver lappet med en omgang. Dette var en af mine tre mål for dagen, så bestemt tilfreds. De to andre mål var at holde hjul på to konkurrenter, som desværre ikke lykkes mig, men har heldigvis ikke kørt mit sidst UCI-løb.. Den samlede placering i et meget stærkt felt blev nr. 20 ;0)

 

Tak til venner, konkurrenter og arrangører for en rigtig fed oplevelse!