TBMTB - Thomas Bundgaard’s MTB oplevelser

Søndag d. 22 marts skulle årets første marathon distancen køres. Dette fandt sted i Silkeborg, og det med deltagere fra det store udland. Ved ikke præcis hvor de forskellige var fra, men så da bl.a. folk fra Østrig, Sverige og Sjælland;0). Jeg følte mig selv OK klar til 3 timers grusvejs ræs, idet ugen havde stået på superintervaller i det perfekte solskinsvejr – må indrømme at sidste uges perfekte vejr gør det ekstra sjovt at være mtb’er! Tror også Gianten var helt klar, en lille smule lettere, da jeg havde skiftet en FOX gaffel RLC ud med en lidt lettere Rock Shox SID og en ny New Ultimate saddelpind! Denne vægt reducering betød dog usandsynligt lidt, idet lommer blev fyldt med alverdens reservegrej af frygt for defekt på ruten.

Oppakningen lød på: 2 latex slanger, Hutchinson CO2 ”dæk-snask”, ekstra CO2 patron, 2 barer, 4 geler, multitool og jeg indrømmer det - min carbon pumpe.Følte mig umiddelbart før start, som en stopfyldt drummedar, klar til 4 ugers ørkenrace og kunne ikke vente til at få kørt nogle barer og geler ned..

 Det skulle der nu ikke blive store lejlighed til, da jeg så hvem der stillede til start. Alle de ”hårde” drenge var til stede! Team Rivette på deres nye vanvittigt liret blå fully’er, WeeBike og Team Pronghorn, som alle har ryttere i topklasse og bestemt ikke nogen man løber om hjørner med, heller ikke til årets første motions marathon! Selvom mange af de store integreret mtbhold, tog meget af opmærksomheden for de fremmødte tilskuer, er jeg stensikker på at RoldskovMTB også fik vist fanen med stil i vores super grønne tætsiddende klubtrøjer! Denne gang var vi også mødt noget mere talstærkt frem i forhold til sidste weekend, da jeg så vidt jeg kan tælle mig frem til, i hvert fald har været 11 ryttere fra RoldskovMTB. Desværre uden deltagelse fra Jesper Schau, som i ugens løb havde pådraget sig en større fiberskade i låret. Ærgerligt, idet dette løb ville have passet ham perfekt!   Starten gik, Baltsersen, Høygaard, Mats og jeg befandt os i startgruppe nummer 2, da den såkaldte ”elite” blev bedt om at starte der. Om vi hører til denne kategori, må være op til den enkelte at bedømme, men hvis vi ville køre mod eliten skulle vi i hvert fald befinde os her! Som man måske kunne have håbet på, ville starten være lidt mere blid, da mange km skulle forceres. Det var den egentlig også, da feltet i starten skulle gennem flere bom-passager, krydse trafikeret veje og styre uden om andre fodgængere og cykellister.. Så og hørte desværre om flere styrt, hvor civile var indblandet – håber ikke nogen af dem kom slemt til skade.

Jeg gjorde søndag d. 15 marts endnu en gang Gianten klar til løb. Denne gang i Slettestrand og på helt ny ramme. Havde weekenden forinden opdaget at den “gamle ramme” - som vel kun har ca. 2 md på bagen -, havde slået en stor revne over kranken. Egentlig havde jeg ikke kunne mærke det store, men sidste uges træning blev alligvel lagt på landevejen på min nye Giant racer. Passede mig i øvrigt også perfekt, idet Marselisborg Skoven midlest talt ligner Roskilde festival efter 2 måneders øsregnvejr..

Fredag tog jeg nordpå for at samle den nye ramme, og havde derfor hele lørdagen til at lave de sidste små justeringer, hvor dagen samtidig bød på standerhejsning i Roldskov MTB klub. Lige et par hurtige ord omkring dette. Ca. 50 mtb ryttere i alle var mødt op. Hvor programmet bød på fælleskørsel, pølsespisning og tale fra formanden. Alt i alt en rigtig god dag, og klubbens fremtid ser meget lovende ud med den opbakning - fedt!

Søndag morgen drog “fatter” og jeg sydvest på mod Slettestrand, som ud fra rygterne skulle byde på en vanvittig sjov og meget teknisk 20 km rute. Arkitekten bag ruten er den samme som stod bag DM ruten i Lundby Krat - Esben Kronborg - en rute som ikke lige forløbigt går i glemmebogen. Havde derfor i dagens anledning forsøgt mig med gode gamle Nobby Nic på forhjulet, da mit super lette UST Bontrager dæk nok ville være selvmord. Havde lidt håbet på at kunne lave samme nummer som Ian Wilkinson, jeg mødte på Lasanta. Han kørte rundt på alm Nobi Nic/racing Ralf dæk, men på tubeless opsætning.. dette lykkes desværre ikke for mig, idet “snasket” mildest talt fossede ud alle vegne - pyt med det, i med latexslangen og afsted! Jeg havde til dagens løb ikke de store ambitioner om en top placering, men vidste også godt, at når starten gik handlede det ikke om at blive nr 3.. Forsøgte dog alligevel at sige til mig selv, at løbet havede C-priotet, hvilket vil sige der ikke nedtrappes for træningen op til løbet, som derfor indgår som et såkaldt HI (høj intenst) pas. Jeg var dog så uheldig at overhøre to CyklingNord rytteres diskussion om løbets udfald, hvor jeg ikke blev spået mange chancer for en sejr, da man mente jeg havde store mangler på det tekniske område. Egentlig nok fuldstændig rigtig observeret, men noget jeg heldigvis har lagt en del arbejde i den sidste tid og som bestemt skrider fremad;0) Samtalen kunne nu alligevel ikke lade være med at tænde mig lidt ekstra, så nu var det bare om at holde strategien, som lød på “ Sid på Helmers baghjul, han kender ruten/området og tag så spurten med ham” . 

Vejret bød på solskin, men ruten måtte også være ret våd efter nattens regnvejr, men den tid den sorg.. Starten gik kl 11, hvor Helmer lagde fra land med lyn og torden. Har nu endnu ikke været til løb, hvor der ikke bliver lagt hårdt for land, så var forberedt! Afsted gik, og fuldstændig planmæssigt! Helmer trak og jeg sad med og fik samtidig en opvisning i tekniske “finesser”.  Slog ret hurtigt hul til nr 3, og lykkes mig at holde Helmer kørende med sømmet i bund med mine opmuntrende tilråb bag fra. “HOLD NU TEMPO - KOM NU!!!” Over rødder, op og ned af bakker, hvor de små gear blev brugt og bagdelen flere gange var få cm fra baghjulet i forsøg på at holde vægten bagover! Virkelig en klasse rute! Desværre pressede vi den nok lidt for meget i starten, og Helmer måtte slippe mig op ad en længere stigning. Der lavede jeg dagens største fejl, holdt mig ikke til min strategi!! Kørte af sted på egen hånd, fordi jeg blev kåd af at sætte Helmer på stigningen, men det kom til at koste mig..

Havde det super – ingen bronkiespasme – benene havde det godt og havde selvtilliden i orden efter at ha passeret flere tekniske passager, som tidligere ville have tvunget mig til at trække. Det hele gik fint ind til 2-4 km før mål(har faktisk ingen ide om hvor langt jeg havde hjem på det tidspunkt). Her begyndte Morten Andersen og Helmer at få kontakt til mig, langsomt kunne jeg mærke de åd sig ind på mig.. ikke nogen rar fornemmelse, så skruede lidt op for gassen, hvilket tvang mig til at lave små kørefejl. Bronkiespasme kom ud af det blå og gjorde ikke situationen sjovere, og det hele kulminerede da også med, at jeg foretog mig et højresving hvor det var meningen vi skulle lige ud. Om det var dårlig opmærkning eller mig der var lidt for presset på det givende tidspunkt, kan jeg ikke blive klog på. Men sum a summarum, fejlen kostede mig dyrt! Gjorde et ihærdigt forsøg på at køre de nu to forankørende ind! Med frustration, lysten til at sparke mig selv hårdt over periosten og en ordentlig bronkiespasme lykkes det mig at køre Morten ind, som måtte af cyklen på en af de sidste meget meget stejle opkørsler. Ved ikke om det var kommentaren fra Morten, ”Du har fortjent det”, der gjorde mig mere ivrig i jagten på Helmer og som resulterede i efterfølgende koldbøtte ned af en den sidste stejle nedkørsel. Hvad der måtte vise sig at være 400 meter tilbage af ruten, kom Morten med et rabalder forbi mig. Jeg sad på dette tidspunkt bare tilbage og tænkte - “han har da travlt”, før det gik op for mig vi vidst ikke havde langt til mål… Da vi kom ud på den åbne opløbsstrækning havde jeg ikke en chance for at give Morten kamp i spurten, da han førte med flere hestelængder..

En super søndag i Slettestrand, med super rute, slutter slet ikke som jeg havde turde håbe på.. Sidder her dagen der på, med lidt bitter smag i munden og tænker på hvad udslaget ville have været blevet hvis jeg havde holdt mig til strategien.. Må dette være en lærestreg! 

Men under alle omstændigheder tak til arrangøren for en rigtig super søndag!

Efter tre afdelinger med to sejre i 1. og 3. afdeling og en 5. plads i 2. afdeling, hvor benene og form bestemt var til mere, men en tidlig punktering midt i selve masterstarten på mine nye blå tubeless fælge, var bestemt med til at gøre denne afdeling lige en tand hårdere end forventet. Det resulterede i til dags dato klart hårdeste fysiske og psykiske løb, hvor jeg kun lige akkurat forsvarede den gule førertrøje med et point!

Denne uheldige situation havde jeg lagt bag mig, - eller i hvert fald forsøgt - og tænkte i dag kun på at vinde! Vidste at chancerne var til stede, og med en ny rytter i på holdet, Rasmus Baltsersen var RoldMTB stærkt repræsenteret. Alle var fit for fight og klar til at træde for fulde pedaler.

Cuppen havde efter et mindre drama de forudgående dage fået ny hovedsponsor med Nordjydske Stift idet Shak havde trukket sig som sponsor.

RoldMTB havde i dag lagt den super fede rute i helt nyt skovområde, som for de fleste ryttere måtte have været mere eller mindre ukendt. Skoven var perfekt og jeg kunne konstatere at jeg havde foretaget det helt perfekte dækvalg til underlaget på den godt kuperet rute. Der skulle køres 3 omgange af ca 6½ km med et 600 m start loop. Kørte opvarmning med Mats, Thomas og Rasmus og mærkede hurtigt at den tunge fornemmelse i benene, efter hårdere intervaller på grus, jeg tidligere havde foretaget på ugen var væk og formen, humøret og cyklen var i top.

Talte lige inden start med A. Bystrup, som mente jeg ville løbe med sejren i dag, da han ikke følte benene havde hvad der skulle til for at køre en sejr hjem. Lod mig dog ikke påvirke, idet man sjældent kan ligge meget i os cykelrytteres ”spil fra galleriet” 2 min inden starten.;0)

Efter en lidt hektisk placeringskamp inden starten, går starten med let modvind op af den 600 m lange svagt stigende grusvej. Jeg befinder mig heldigvis i første række, men bliver et kort øjeblik lukket lidt inde. A. Bystrup ligger ud som forventet, med stående spurt efterfulgt af to Cykling Nord ryttere. Jeg må arbejde lidt i midterrabatten på grusset, men fanger efter kort tid baghjulet på Bystrup. Kører lige efter ham ind på singletracket og har på det tidspunkt følelsen af, at de 20 forreste kører på en lang linje med os i front. Føler mig sindssygt godt tilpas, med gode ben og puls som ligger under den ”røde zone” Beslutter mig efter ca. 2 km at prøve at sætte dagens første angreb ind i forsøg på at slå hullet. Havde lidt håbet at ligge her sammen med Rasmus, men havde svært ved at vurdere om han var 10 eller 30 sek. efter. Tænkte det var taktisk smart at slå et godt hul tidligt på ruten, idet risikoen for at blive fanget bag andre ryttere på singletracket er stor til sidst. Finder et godt gear og kører ud i den bløde tykke mos – ligger lidt kræfter i og trækker forbi! Giver den fuld pedal 20 sek og ser mig tilbage inden jeg kører ind i næste sving. Bliver meget overrasket over at se at Bystrup er på vej af cyklen ca. små 50 m bag mig. Derfra kører jeg alene og ser kun nr. 2 et par gange resten af turen. På tredje og sidste runde, bliver jeg igen ramt af bronkiespasme - fansy udtryk - i daglig tale bedre kendt som anstrengelseatsma - på en af stigningerne.  Har tidligere haft problemer med dette og skal helt sikkert have afklaret hvad der forårsager dette, så jeg kan være helt ”Fit” til 1. superliga;0) Derfor sænkes farten lidt og begynder i stedet at tænke farlige tanker om punktering, kædespræning eller anden defekt i stedet for at fokusere på at gøre arbejdet færdigt. Ender dog godt og køre i mål som nr 1. ca. 2½ min foran nr. 2.

Sidder her samme aften og tænker tilbage på en fantastisk dag, med utrolig god stemning før, under og efter løbet. Endnu en gang tusind tak for de mange positive tilråb ude på ruten og opbakningen fra venner og familie..