TBMTB - Thomas Bundgaard’s MTB oplevelser

Giant24race 2009 løb af staben denne weekend midt i maj. Havde hele 14 dage i forvejen tjekket DMI dagligt, i håbet om at vejret ville være med os løbsweekenden. Desværre fik jeg meget andet at tænke på i dagene op til løbet.

 

Mandag. Status: Morgenvægt: 72,2 kg, lettere ømme stænger efter anden afdeling af Shimanoliga i Silkeborg. Dagens program: Total restitution. Top motiveret til ugens træning!

 

Ugen var bygget op således der kun skulle køres enkelte hårdere træningspas og ellers bare få hvilet så meget som muligt, således kroppen var top tunet til at stå distancen til weekendens Giant-race. Derfor var jeg da også ret urolig, da jeg tirsdag aften fik mavepine. Har selvfølgelig haft det før, men ikke mavepine som denne. Onsdag var det ikke spor bedre og torsdag eskalerede mavepinen. Vi snakker ikke backpacker-syndrom, men snarere det modsatte. Maven blev større og større og mere smertefuld. Om torsdagen havde jeg rådført mig med mor, mormor og andre kloge hoveder, for at afprøve alverdens gamle husråd. Nu skulle der ske noget! Intet så ud til at virke… Var derfor mega-presset torsdag sidst på dagen og tog derfor på apoteket. Købte piller som skulle kickstarte systemet. Intet skete, flere piller blev indtaget. Stadig ingen ting… Om aftenen kom feberen, endnu mere skod!! Havde en forfærdelig nat, med mavekramper, svedeture, men stadig ingen gang i tarmen..

Havde det på mystisk vis bedre fredag morgen, men stadig for syg til at tage på arbejde. Over middag tog jeg alligevel toget sammen med Baltsersen til Rold for at klargøre de praktiske ting til løbet – havde ikke opgivet håbet om at køre. Hvad jeg nåede at ordne at praktiske ting inden helvede brød løs kan diskuteres. Men lad mig bare understrege jeg havde en meget, meget ubehagelig eftermiddag/aften – og mere skal ikke nævnes..

 

Lørdag. Status: Morgenvægt: 70,2 kg. (Det er da vægtoptimering af første klasse!!??) Meget dehydreret, energiforladt, og sindssyge tunge ben. Top motiveret for at køre løb! Hmmmmmmm…???

 

Gjorde alt hvad jeg kunne for at holde hovedet oppe og benene nede. Drak 3 stk. faxekondi sportsdrik, spiste grød, energibars, drak vand, spiste chips. Jeg skulle bare være på toppen kl. 12, og det kunne kun gå for langsomt!

Efter en mindre opvarmningsrunde, med lettere hovedpine, befandt jeg mig klar på startlinjen kl. 12.00. Hvordan jeg havde forvildet mig derhen, kan jeg kun spørge min indre passion for MTB, men her var jeg og nu skulle den prygles! Havde set frem til at køre første runde mod A. Nyholm som stillede op for Giant/Holbæk, men opdagede få sekunder før start at han først skulle køre en af de senere omgange. Derfor måtte jeg tage den op med Bystrup, Helmer og en meget stærkt kørende Saltoft.

Sammen talte vi ned fra 24- 23 – 22 – 21 osv…og i roligt tempo gik masterstarten rundt i første sving. De tre Giantmænd sprang til side og feltet blev frigivet med Saltoft og jeg skudt afsted som raketter! På gruset inden singletracken, overhalede jeg Casper, i forsøg på at nå først ind på tracken. Det lykkes, men måtte allerede efter få km erkende at noget var galt med kroppen. Mine ben eksploderede og tabte langsomt fart. Så derfor manden klædt i hvidt køre fra mig så let, som havde jeg været Gurli på første MTB tur..NEDEREN!!

Heldigvis havde vi skabt stort hul ned til CyklingNord drengene, men skulle også kæmpe med alt hvad jeg havde i mig for at holde dem på afstand på de sidste par km.

 

Mats blev sendt afsted og jeg var ikke et sekund i tvivl, om at han nok skulle køre Team Giant II’s forspring ind i løbet af kort tid. Jeg gjorde det eneste jeg kunne overskue på daværende tidspunkt, nemlig at ligge mig ind og suge noget mere sukker indenbords, inden det var min tur igen.

 

Mats, Høygaard og Baltsersen fyrede alle super tider af og vi kunne efter 4 omgang se os ligge solidt i spidsen af 4-mands konkurrencen. Klasse!! Ruten på ca. 15 km bød på mange tekniske passager og en del højdemeter, som efter 3 omgange begyndte at genere lårbasserne lidt. Heldigvis havde min krop taget imod næring, og følte mig langt mere tilpas i forhold til første runde. Det lovede godt!

Det støvegnede lidt on/off, hvilket gjorde rødderne og dermed omgangstiderne lidt langsommere. Inden det kom så vidt, måtte Giant24 desværre sige farvel til to stærke tøser i 12 timers duo konkurrencen. Den ene Signe Strandvig – tidligere RoldskovCykel-pige og den anden Kristine Graversen – RoldskovMTB, som begge styrtede og knækkede knogler i armen. Rigtig surt for dem og ærgerligt for løbet. God bedring.

 

Mørket kom og lygterne blev tændt. Der var ikke mange omgange tilbage i 12 timers konkurrence, hvor min far og onkel kørte med alt hvad de havde. Team Broken Bones( far og onkel Lars’ hold) leverede en super indsats og på trods af kramper, kørte de distance fuldt ud med 12 runder. Desværre blev 13 - og sidste runde ikke godkendt, da tidsgrænsen blev overskreddet med sølle 51 sekunder – godt kørt!

 

Natten igennem følte jeg mig rigtig godt tilpas. Havde for første gang i flere dage, turde hælde et par kopper kaffe indenbords, hvilket gav udslag i en meget frisk og koffein høj Thomas Bundgaard – ren dope! Kunne derfor også holde omgangstiderne nogenlunde nede, og se at vi fortsat lå rigtig lunt i svinget til at hive en samlet sejr hjem. Hen på morgenen skrumpede forspringet, som på dette tidspunkt var på over 20 min, da Mats inkasserede døgnets første punktering. Så vidt jeg har fået fortalt, havde han ikke reserveslange med, så derfor godt at Mats er en meget habil løber.;0)

 

Er stensikker på at Team Giant kunne lugte blod et kort øjeblik, men efter Høygaard og Baltsersen fyrede et par super runder af, kunne de glemme alt om at fratage os guldet!

Ved ikke hvad der sker når lyset kommer tilbage?? Tror alle 24timers mtb’er har prøvet ny-energi-fænomenet om morgenen. Vi oplevede det i hvert fald på vores hold. Havde egentligt så habilt et forspring, at vi mere eller mindre kunne køre ”safe”, men i stedet fik den max-motor pedal og vi skød hver især, nogle af de personlig hurtigste omgangstider af om formiddagen. Det er med til at give den helt rigtige 24timers stemning, når man ikke mærker trætheden, sulten og ens egen lugt at sved, og hvor det hele går op i at slutte af med manér. Og det gjorde vi! Sendte Baltsersen ud på sidste omgang i den gule føretrøje. Egentlig havde vi vundet på forhånd, idet Team Giant ikke kunne nå deres 31. omgang. Men selvfølgelig skulle den har fuld spade. Resulterede desværre også i, at Baltsersen tog sig et gevaligt styrt ved ”Pandekagehytten”, men kunne med smil på læben og hævet knæ, trille sejren hjem i en fantom tid. Godt kørt buddy!

 

RoldskovMTB nuppede også en fornem sejr i 24timers 8mands klassen. Dette blev dog først afgjort på løbets sidste par omgange, hvor Chefen, Lassen og Mini tog sagen i egen hånd og kørte sejren i hus. Se bare billedet – de sidste reserver er brugt! Godt kørt og tillykke med sejren!

 

En total fed weekend er ovre. Endnu engang kan jeg takke for et fantastisk godt arrangeret løb, super forplejning, fed rute og højt humør hele vejen igennem. Klasse!!

Ja tak!! Endelig et DCU/UCI løb på jysk grund og lige midt i Silkeborg – kunne ikke være placeret meget bedre rent transport/trænings-mæssigt. Alligevel nåede jeg ikke i den forgangne uge at køre en testrunde inden selve løbsdagen. Det er mildest talt for dårligt!!

 

Havde siden Roskilde XC ikke haft andet i tankerne end at forberede mig på bedst tænkelig måde op til dette løb. Havde derfor også gjort alt for at presse Trekken lidt ned i vægt, så hun var klar til bakkerne i Silkeborg.  Bl.a. havde jeg lånt Stans ZTR 7000 hjulsæt på bare 1210 gr. af min gode ven Rathleff, som pressede vægten ned på 8,45 kg uden Polar pulsur-holder! Total i orden kampvægt!

 

Rent træningsmæssigt kunne jeg heller ikke sætte en fingere på noget – det skulle da lige være en VO2-max test fredagen forinden, men så den i stedet som det sidste AT++ træning inden race.

I øvrigt en rigtig interessant test, idet det på nuværende tidspunkt var ca. 5 md. siden, jeg sidst befandt mig på wattcyklen med iltmasken bundet på knoppen. Kunne efter ca. 18 minutter med stigende belastning konstatere en usandsynlig lav max ilt optagelse – faktisk hele 0,5 l mindre end sidste test. Om det er en fejl i maskineriet eller skyldes en mindre virus infektion på lungerne, kan jeg ikke blive klog på, men ikke desto mindre præsterede jeg væsentligt bedre end sidste gang hvor benene sagde stop efter 30 sek ved 480 watt. Denne gang holdt jeg den kørende i 3 min 15 sek længere, med en slutbelastning på 600 watt. Så hvordan en dårligere iltoptagelse påvirker præstationen i positiv retning, kan jeg ikke svare på. Jean som stod for testen, mener det skyldes god lactat tolerance – nok om det!

 

Inden Baltsersen og jeg kunne fokusere 100% på Shimanorace, skulle Jesper S fra RoldMTB fejres med et brag af en 40 års-fødselsdag. Det blev i sandhed gjort med manér, og vil da også godt indrømme jeg flere gange var tæt på at lade mig rive med på en bajer eller 10, da stemningen for alvor steg. Heldigvis var der stor forståelse for at Baltsersen og jeg prioterede som vi gjorde – ville da også bare være for dumt at lade alle træningstimerne gå til spilde i en kæmpe brandert. Det skal der nok blive mulighed for sener på året. Kom desværre lidt senere hjem til Århus end planlagt, og blev derfor kun til seks timers søvn, som sagtens kunne være forlænget med en time elle to. Men var nu faktisk fedt nok at komme op og afsted i god tid til Silkeborg. Mikkel – Rasmus B’s bror – skulle køre motion kl. 10.15, og samtidig med opmuntrende tilråb og forplejning, gav det os muligheden for at tjekke nogle af rutens mere snørklede op –og nedkørsler ud.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter motion, blev H40, junior og C-klassen skudt afsted, med deltagelse af Thomas Høygaard, som efter en mindre opvarmnings-skovtur måtte starte bagerst i feltet. Lidt surt, idet Thomas måtte bruge mange kræfter på at køre sig op gennem feltet, så en 11 plads, må derfor siges at være godt kørt!

 

Kl. 14.00 stod Elitefeltet klar til start og lige som forrige gang, var feltet spækket med stærke ryttere. De første 25 ryttere var seedet og blev derfor mere end almindelig overrasket, da mit navn blev råbt op som nr. 15. Lige pludselig, stod man side om side med de allerbedste og pulsen kunne nu ikke holdes under 120!

1 min – 30sek – 15sek – start!! Havde en klar taktik for dagen – den skulle ha prygl fra start! Ikke noget med at side og lumre fra start af – max pedal!

Resulterede derfor også med at side med frontgruppen et godt stykke af de første par omgange. Her medregnes Klaus Nielsen ikke – ham konkurrerer vi ikke med – alt alt alt for hurtig! Men Jessing, Saltoft, Bachman, Qvortrup, Gorm Hansen, Lautsen osv. sad der. Kan ikke rigtig huske hvad der skete, men ved i hvert fald at jeg følte mig usandsynligt velkørende på opkørslerne. Derfor var jeg da også vældig tilfreds, da jeg overhalede Bachman på anden omgang, som på dette tidspunkt bragte mig op blandt de første 6-8 stykker.

Ok, blev endnu en gang overhalet af den lille komet J. Pedersen – men omgangstider svarende til en 4 plads i elitefeltet er det der ikke meget at gøre…

 

På sidste nedkørsel, inden grusvejen tilbage til mål, sker det der ikke måtte ske! En gren får fat på højre barend og styret slår et 90 graders sving, hvilket resulterer i jeg flyver over styret på hovedet ind i en gang flok mindre bøgetræer. ”AV FOR KATTEN!!” Slog mig dog heldigvis ikke så meget, som det påvirkede mig psykisk og tredje runde var da også en rigtig lorte runde, hvor jeg lynhurtigt blev overhalet af Qvortrup, Bachman og resten af banden og måtte se mig dumpe ned på en 13-15 plads.. Kunne egentlig nok stadig træde opad, men kunne slet ikke slippe bremsen nedad. Langsomt vendte modet og humøret tilbage og fik mig kæmpet opad i feltet igen. Lå for en periode og kæmpede med J. Kjeldsen fra Kolding, men kunne efter lidt overhaling frem og tilbage se, jeg trak længere og længere fra ham. På en af de stejleste opkørsler havde Jørn, Helle, Victor og Vetter + fruen placeret sig og kom hele tiden med meget tiltrængte tilråb, som gjorde det lidt sjovere at træde max! Også Bjarke og Jeppe, som stod vagt på ruten heppede og gav tider når man kæmpede sig forbi – tak for det! ;0) Ej at forglemme Høygaard og M. Baltsesen i depotzonen, som var super skarpe med dunke og gel. Hold op hvor var jeg glad for at se jer, så man kunne få tanket op og var en runde tættere på mål.

 

Da jeg kørte ud på femte runde var jeg godt nok ved at være flad og koncentrerede mig derfor ekstra om at få tanket op. Esben Kronborg heppede mig hele vejen op ad det meget stejle stykke, og dette var kraftig katalysator til jeg fik kontakt til Lautsen fra DMK. På efterfølgende opkørsel, samlede jeg et kort sekund kræfter og satte alt ind i overhalingen. Desværre var det ikke nok til at ryste Lautsen, da han uden de store problemer kørte mig ind nedkørslerne. Taktikken var derfor klar – ”Ind foran ham på nedkørsler, så han ikke kan stikke af og forsøg at slå hul opad”. Desværre lurede han straks denne og fik overhalet og sat turboen på midt på sjette omgang. Efter at være blevet sat af Lautsen, faldt tempoet lidt for mit eget vedkommende. Pulsen blev dog banket helt op i den røde zone, da jeg så A. Nyholm pludselig befandt sig alarmerende tæt på. Heldigvis var vi ca. ½vejs gennem sjette omgang, så skulle bare træde max og køre ”safe” på Devils drop. Med et krampende venstre lår lykkes det heldigvis at forsvare min 11.plads og holde ham bag mig, hvilket jeg var afsindig tilfreds med ;0)

Tak for kampen! Har på fornemmelsen vi får et par gode dueller til Giant24 næste weekend – glæder mig!    

 

Alt i alt kan jeg nu se tilbage på en utrolig dejlig dag med en fed rute og et rigtig godt arrangeret Shimanoløb - respekt. Endnu en gang tak for opbakningen. Vi ses til tredje afdeling i Vejle d. 7 juni.