jun 30 2009

Alsace - Rebeuville VS. Ribeuville - Big difference?

Kategori: TræningshistorierTB @ 20:29
Så er det blevet tid til første opdatering fra Frankrig. Meget er sket siden fredag eftermiddag, men hvad kan jeg sige?? Vi har det tossy godt!! Take of blev efter lidt bykørsel i Århus centrum i myldretid forskudt lidt, men de sidste indkøb skulle overstås (hvide skoovertræk;0)) inden de tyske motorveje skulle testes! Fik med nød og næppe pakket tre cykler, vin, cognac, to store rygsække, mere tøj, Wii spil, drikkedunke og alt muligt andet gejl stoppet ind i en den forvokset udgave af Knight Rider – BMW X5, 400 horsepower, massage i sæderne og alt muligt andet, som tog op imod 30 min at sætte sig ind i aftenen forinden.

Morgenmad i Ribeuville

Morgenmad i Ribeuville

Første planlagte stop var grænsen, hvor der skulle købes mokkabønner og diverse nødder, desværre stoppede trafikken allerede ved Skanderborg nord pga. uheld. Efter en lidt sløv start i DK, gik det for alvor der ud af da vi kom på die Autobahn! Helt fantastik at køre afsted med xxx km/t, hører Oasis og spiser mokkabønner;0) Da trafikken aftog hen mod aften, blev tempoet presset lidt op. Alligevel skal man stå f….. tidligt op, hvis man vil følge med familiefar fra Ry - som år efter år forsøger at slå ny fartrekord til Gardesøen, med familien dopet op på sovemedicin på bagsædet, for at kunne køre som død og helvede i fred og ro – puha! Total syrealistisk at ligge i tredje spor med xxx km/t og forårsage STAU. Det burde ikke kunne lade sig gøre… og slet ikke i denne fartmaskine af en bil vi kørte i. 

 

Kunne forholdsvis tidligt se det blev svært at ramme Rebeuville, Alsace inden kl. 03.00 og overvejede derfor om turen skulle lægges forbi Harz. Om det var glæden ved at drøne derud der fik os til at sætte kursen mod Alsace vides ikke, men det var først hen under tidlig morgen at trætheden begyndte at melde sig. Var derfor også konge, da Rebeuville byskilt blev forceret med et highfive og lysten til en seng for alvor var inde for rækkevidde. Jeg har før besøgt Rebeuville, men måtte tilstå at denne Rebeuville var en hel del mindre end den sidste jeg besøgte..hmmm. Tanken slår mig pludselig at der muligvis kunne være tale om flere Rebeuville’er i France, og tjekkede derfor op på et godt gammeldags papirkort.
FUCK!! Rebeuville staves Ribeuville og der er 268 km mellem de to byer med, tænk at et sølle E kan forårsage en major kørefejl. Rasmus tager det stille og roligt, hvor jeg selv må konstatere en varmende fornemmelse komme kravlende.. I stedet for at skeje ud på en drøvtyggende ko, beder jeg Rasmus tage sig en lur, hvor jeg i bedste Per Bundgaard stil, træder sømmet i bund og vækker Rasmus et par timer senere, da vi ankommer til Ribueville “Original”.

 

Tjekker ind i hyggeligt lille byhus midt i byen og får os en velfortjent lur. Meget tiltrængt! Cyklerne blev samlet sidst på eftermiddagen og de nærmeste bakker blev tjekket ud. Kanont område!! Aftalen var en rolig tur, for at få køreturen ud af stængerne, men det udviklede sig mere og mere til et decideret hårdt træningspas på et par timer og var totalt oppe og kører da den sidste nedkørsel med swissbacks blev forceret i et drabeligt tempo! En god smagsprøve på hvad der venter os de næste 2 uger.

Toppen af Ribeuville

Toppen af Ribeuville

Aftensmaden blev en hurtig tur på en hyggelig restaurant i den meget smukke by, hvorefter trætheden hurtigt medlte sig igen. Vi havde en del søvn til gode og røg på hovedet i seng, velvidende at der ventede en hård træningsdag den kommende dag.

 

/TB 

 
Søndag den 28. Juni: Langtur i Alsace.
 
Vækkeuret ringer 7.30. Det er nu søndag morgen. Meldingen lyder fra vores vært, at det bliver en god dag til cykling. KUN 29 grader! -Pyha! Det bliver vist en varm dag i sadlen. Camelbak’en bliver derfor fyldt til bristepunktet med vand, barer, slanger og geler. Klar til langtur. Opstigningen til den første bjergtop begyndes lige uden for byen. Vi vælger grusvejen til toppen og vi ender med at klatre ca. 700 højde meter før vi når til Col du Bagnelles. Derefter fik den gas på landevejen ned til byen, Freland. Efter et par forgæves forsøg via vanvittige stejle singletracks med ekstrem høj puls i lave gear, fandt vi endelig byen; La Bohomme. Denne by var udgangspunktet for vores anden store mission for denne dag. Nemlig opstigningen til toppen af Col du Bohomme i ca. 1100 meters højde. Første halvdel blev på vandrestier med skarpe sving  og flot udsigt over dalen efterhånden som vi klatrede  opad. Super fedt! Sidste stykke til toppen gik via landevejen, hvor vi til stor tilfredshed indhenter en flok landevjesryttere med følgevogn –og sætter dem! Yes.
 

 

På toppen bliver jeg (rasmus) lidt usikker på, hvor meget jeg egentlig har tilbage i benene. Vi er efterhånden kommet langt hjemmefra og vi beslutter os for så småt at lægge ruten hjemad. På vej ned af Col Du Bohomme får den gas ned af landevejen –fuld fart gennem de skarpe kurver. Skide fedt!  Vi laver et stop i bunden ved Lac Blanc. En gude smuk sø omgivet af flotte klipper. På vej hjemover af landevejen i modvind, havde jeg egentlig set frem til at at tage den lidt med ro, men da en fransk landevejsrytter hægter sig på os og kun tager få føringer beslutter Thomas og jeg helt instinktivt at skrue tempoet volsomt i vejret! Nu skal han satme ha’! Han hænger godt på i starten, men lidt efter vi er kørt igennem byen Kayserberg falder han af. Thomas fortsætter det høje tempo og jeg ligger på hjul i håb om at holde hele vejen hjem til Ribeauvillé.  Desværre eksploderer jeg 5 km før vi når hjem og kan ikke holde hjul mere på Thomas. Vi ruller det sidste stykke hjem… Jeg er HELT færdig efter 3700 hm og 5½ time i sadlen sammen med Thomas!

Alvorlig god cola!

Alvorlig god cola!

/Rass

 
 
 

 

 

 

 

 

 

 

 


jun 21 2009

Varde XCO

Kategori: KonkurrencerTB @ 23:22

Langtur landevej – rest – intervaller – intervaller – rest – rest – power – rest og 34 års fødselsdagsfest.

Sådan har optakten til Varde XCO set ud for mit vedkommende. Efter et mindre godt løb for mig til Shimanoliga i Vejle, håbede jeg på at finde farten og undgå luftvejsproblemer til dagens løb i Varde.

Træningen i løbet af ugen, havde været noget af det bedste jeg længe har oplevet! Må bare indrømme at kvaliteten bliver et par % bedre med min træningsbuddy, Baltsersen – og selvfølgelige sjovere når man er to. Der er blevet ydet max og vi har givet hinanden kamp til stregen i intervallerne, nogen gange måske lige på grænsen og lidt over, som tilfældet var i fredags under 30 sek power inetrvaller. Jeg måtte mellem femte og sjette interval en tur i busken og lave ”ulrik”, før jeg var klar til de sidste tre;0) Om kagemanden fra RoldskovCykler’s 4 års fødselsdag og stor frokost, havde indflydelse på ”ulrikken” kan jeg ikke blive klog på, men det var f…… en god kagemand!

Med fødselsdagsfest lørdag aften hos Lassen og konge-havregrød hos Frederiksen søndag morgen, kunne det heller ikke andet end blive en god dag i Varde.

Varde havde stillet fint målområde op, og stemningen med musik og spændte mtbfolk var i top. En ekstra genistreg fra VardeMTB’s side, var at lokke folk ud til rutens højeste punkt med gratis sodavand, kaffe og ikke mindst hjemmebag. Af og til kan det være lidt tamt rent opbakningsmæssigt ude på sporet, men det var der taget hånd om på dagen. Folk valfartede mod rutens højeste punkt for at smage på hjemmebaget. Klasse!!

Kl. 11.00 gik ”motio-starten, hvor RoldMTB var repræsenteret med en enkelt rytter – Per Bundgaard – som desuden havde været afskyeligt tidligt oppe for at hente Rasmus og jeg i Støvring – Tak for det;0) Efter en start helt bagerst i det 68 mands store ”motiofelt”, kørte Per sig op på en 38. plads. Formen har med landevejs- og mtbtræning den sidste tid for alvor fået et hak opad, og det kunne både mærkes og ses på bakkerne og de flade strækninger.

Kl. 13.30 gik licensstarten. 23 A ryttere var mødt op, klar til ræs! Baltsersen havde to dage forinden, fået den glædelige nyhed, at være blevet rykket op som A-rytter. Tillykke med det!;0) Derfor stod vi for første gang i år, siden Nordjyske MTB cuppen i vinters, side om side til start, og var begge maxklar til at give den fuld pedal! Line og far stod klar i depotet med forsyninger, så alt var på plads;0)

15 sek…..Værsgo!!

Afsted gik det op af den første lille grusbakke. Havde den helt rigtige følelse og fundet det rigtige gear, så lå de første 50 meter side om side med de forreste. Her plejer det så at være sådan, at jeg finder mig til rette bag nogen af dem jeg føler mig godt kørende med på dagen, men benene blev ikke trætte…hmmm.. Derfor forsøgte jeg at holde gashåndtaget i bund, aka kæden stram, og kunne se de andre omkring mig sagtnede bagud. JA TAK!! Desværre kunne jeg ikke holde dagens første og anden plads bag mig mere end små 500 meter, og i løbet af første omgang fandt jeg også min plads i feltet. Lå det meste af løbet på en 8-10 plads, og var ca. halvejs lidt bange for at den hurtige start ville give bagslag. Var dog ikke tilfældet, og kunne takt med at lære ruten bedre at kende, øge tempoet en smule gennem de snørklede singletrails og kørte langsomt et par af de foranliggende ryttere ind. Lå på hele 5. og stor del af 6. runde med en gammel kending – Morten L(DMK) og kæmpede, inden han som sidst (Shimano Silkeborg) satte slutturboen på. Nåede dog til aller sidst at køre Simon Q ind fra Team Pronghorn, som få sekunder før jeg gjorde klar til overhaling fik defekt – surt!

Rullede i mål som nr. 7, Baltsersen som nr. 13., og mener bestemt vi kan være vores indsats bekendt;0) Personligt er jeg en særligt glad mand, da jeg under dagens løb ikke bøvlede med luftvejsproblemer – det hele bliver sjovere når man kan koncentrere sig 100% om at køre løb;0)


jun 09 2009

Shimanoliga Vejle

Kategori: KonkurrencerTB @ 12:50

1 min til start…..30 sek…..15sek……START!!!

Post DK’s stejleste stigning var sat ind som startloop til 3. afdeling af Shimanoliga Vejle – eller en tilsvarende.. Dagene forinden havde forberedelserne været helt i top, har sjældent forberedt mig så godt til race, som denne gang. Var super tændt, en udfordrende tør rute med masser af højdemeter ”spicet” op med ACDC’s Thunderstuck få minutter inden start var spændingsniveauet oppe hvor det skulle være….

Havde dagen forinden kørt ruten et par gange sammen med Baltsersen, carboloadet med medbragt pastasalat og arrangeret fodboldhygge på lokal café i Vejle downtown med Jørn og Co.. Alt var faktisk helt perfekt i opsætningen til løbet, så havde også skruet forventningerne op til mig selv. 

Kl. 10.15 gik starten for motionisterne, hvor Teamchefen Jørn var at finde. Kom rigtig godt afsted, men virkede lidt som om han havde tabt modet da han kom i mål efter første omgang. Fik dog efter en peptalk fra Vetter, Mats, Balter og jeg blod på tanden til anden omgang. Skulle dog mere end peptalk og geler til for at få Jørn ud på anden runde – han var træt og lysten var opbrugt. Forståeligt nok, da flere af stigningerne og nedkørslerne var tæt på uden for kategori;0) 

Kl. 12 havde RoldSkov MTB flere ryttere til start. Mats, Vetter og Høygaard stillede op i C-starten og Mini i U19. Alle leverede en fornem indsats. Mats var med langt fremme, og kørte sig langsomt op gennem feltet, med Vetter hængende få minutter efter. Desværre blev Høygaard allerede på første omgang ramt af punktering på forhjulet, hvilke satte ham langt tilbage – surt. Mini fyrede den maksimalt af, og må siges at være ekstremt godt kørende for tiden. Finder det imponerende at knægten nægter at modtage flasker eller gels under vejs, så tror han skal være pænt tilfreds med at køretiden kun er på lidt over 60 min.;0)

.Tempoet er som altid overraskende højt i elitestarten, og der bliver trådt fuld pedal for at følge med! Sidder godt med de forreste og runder mål som nr. 12. Forsøger at hænge på Bachmanns baghjul, hvilke jeg håbede på at kunne gøre det meste af turen. Må dog allerede ½vejs ude på 1. omgang lade mig falde lidt tilbage og sidder det næste stykke tid sammen med Simon Q. Lader til at fungere og får undervejs flere lektioner i hvordan tekniske passager kan forceres – fedt!

Efter 1½ omgang vender et problem, som jeg troede var et overstået kapitel tilbage. Luftvejene trækker sig sammen og begynder kort at hive alvorligt efter vejret på en af stigningerne. Forsøger at holde ro på og trække vejret dybt, men rammer mig igen på fuld tryk. Kører resten af anden, hele tredje og fjerde omgang on/off med bronkiespasme BIG-TIME! Flere gange er jeg så presset at det får konsekvenser med alvorlige kørefejl, som kunne have sat en brat stopper for resten af løbet.

Må på starten af hvad der viser sig at være femte omgang, sænke tempoet så meget, at pulsen ryger under 160, hvilket bestemt ikke er tilfredsstillende for mtbliga race! Dog lader det til at hjælpe lidt på anfaldende, som bliver mindre og mindre. Ser på tiden, som viser ca. 1t35min og konkluderer ud fra denne, at klokke-manden, som ringede os ud på sidste omgang må have lavet en brøler. Skruer alligevel op for tempoet, i håb om at køre nogen af de foranliggende ryttere ind. Men lykkes kun at holde Bay fra T-bikes bag mig. Undre mig egentlig, at benene ikke kunne indhente nogle af de foranliggende ryttere, men kan se ud fra tiderne at der er blevet kørt dræberkapløb om 9-10-11 og 12 pladsen, som kun adskilles af 6 sekunder. Ærgrer mig gul og grøn over at lungeformen ikke var til det i søndags, da jeg med stor sandsynlighed havde kunne lege lidt med der, da jeg kun er 13 sekunder efter…

Kun 1½ min efter jeg er kommet i mål, kommer en meget velkørende R.Baltsersen ind på 18. pladsen, som den sidste måneds tid, virkelig har haft fart på cyklen. Bliver spændende at se hvad han kan udrette til DM i XC d. 19 juli. Kan desværre ikke selv deltage til DM, da jeg med stor sandsynlighed ligger vandret efter 207 km marathonrace med 7006 højdemeter i Salzkammer d. 18 juli.

Til sidst skal den store flok fra Roldmtb, som mødte op for at bakke 100% op have tak for alle de positive tilråb rundt på ruten. Helt i verdensklasse med sådan en opbakning;0)

Tags: