Lørdag d. 4 juli
Rejsedag… igen igen igen… ikke for at lyde træt af at feriere, men bestem træt af at pakke rygsækken, og måske lidt ekstra her til morgen, da krop og psyke var lidt ”busted” efter god lang tur på mtb dagen forinden. En god stor portion havregryn, med mandler og hele ”mulletjausen” hjalp dog lidt på energiniveauet og vi fik pakket Roveren og vendt snuden mod Speracedes, Cannnes. Planen var egentlig at Jesper (bilens ejer), Rass og jeg skulle på et par timers cykeltur med ikke alt for høj puls, og ville nok ikke beklage os synderligt hvis det bare blev til en times rul i fladt terræn. Til vores held, var Jesper heller ikke al for oplagt, da 2½ brækket ribben og en lidt våd aften dagen forinden havde sat sit aftryk på dagsformen. Derfor kørte vi alle en tur til Cannes og spiste halv sen frokost på en absolut suveræn restaurant på stranden, mellem ferrari’es, filmstjerne og andet godtfolk. En ting må man give ferien er, at den har kontrast! 24timer før, sad vi på toppen af Ventoux og spiste sol-opvarmede sandwich og drak redbull, nu befandt vi os på stranden i Cannes med en iskold fadøl, king prawns på tallerknen og solbrændte bryster til højre og venstre. Rass og jeg nåede knap at drikke den første ud, før den næste øl var serveret og måtte flere gange kigge dybt i glasset, når de solbrændte bryster skulle skyldes af for saltvand under bruseren, som var placeret lige ud for vores bord. UHHHAAAAA!! Efter en dukkert og lidt vandring op ad strandpromenaden, gik turen tilbage til Speracedes, hvor aftenen blev nydt med lidt genudsendelse fra prologen og et glas rødvin. Perfekt hvildag!! Top motiveret for dødsintervaller næste morgen, hvor dagen også skulle byde på ”live” Tour de France! YEARH!
/TB
Søndag d. 5 juli
BIB BIB IB IB IB!!!! Vækkeuret!!! nOOOOO, klokken er 6.30, solen er for længst stået op, men temperaturen er endnu ikke over 25grader. Morgenmaden er ultra lille, fuldt ud bevidst, da dødsintervaller og for megen morgenmad, frokost eller andet måltid, godt kan risikere af komme ovenud igen – Rass kan bekræfte hele to episoder inden for kort periode, hvor jeg (Thomas) har erfaret dette fænomen.
Klokken har kun lige passeret 07.00 da vi ruller uf af porten med kurs mod Capris, byen på toppen af bjerget. Opvarmning foregår på 10-20% stigning, så benene skal lige i gang. Stadig lidt tunge og ikke helt vågne til 6*3min bakkeinterval…. Vi finder en passende strækning med den rette hældning på en bjergskråning. Det første interval er nedslående! Pulsen vil slet ikke op og benene føles blytunge. Måske fordi det er tidligt om morgenen eller måske fordi vi ikke er fuldt restitueret. Vi prøver et interval mere; denne gang går det væsentlig bedre. Og næste bedre igen. De 6 intervaller køres i hus med god kvalitet og vi ruller til bageren på vej hjem og indtager morgenens 2. måltid.
Med udsigt til en velfortjent nr. 2 morgenmad, bliver vi mødt af en meget velmotiveret Jesper, som har sadlet op og er klar til afgang. Derfor bliver det bare til en bid baguette og op på lågen igen. Temperaturen er så småt ved at være der hvor den plejer at ligge, så selvom tempoet er til at vi kan nyde usigten, praller sveden af os. Jesper må nok siges at være lidt hårdere ramt, men han er heller ikke en brøkdel så fanatisk, som vi er. Alligevel er der overskud nok til at køre point ind i byskilte-konkurrencen, så humøret er højt!! De 5 sidste km køres på tour de france ruten gennem byen Grasse, hvor vi spotter et strategisk godt sted, så vi har perfekt view over Tour-feltet senere samme dag.. Inden vi når så langt, skal vi lige have Jesper med det sidste stykke hjemover – puha, det er vist det eneste man kan sige - kanont 10 min interval og hjælperytter for en helt ny betydning. Tak for en fed tur Jesper;0)
Efter endnu en morgenmad/frokost og en tur i pooooolen, hopper Rass og jeg igen på lågen og ruller ned til Tignet. På vejen derned kan vi høre bilhornene og folks jublen – Tour-karavanen har gjort sin entré i den lille by, og rundkørslen vi havde udset til stedet, hvor vi skulle nyde en kold pils, mens tour feltet rullede forbi, er nu pakket med mennesker!! Vi finder dog hurtigt et godt sted på et par containeren, hvor vi har god udsigt og kan nyde et par lunkne Kronenburg…hmmm;0) En mand siger der er 5 min til feltet kommer, men føles som 30 min, folk er spændte og der er fed stemning. Pludselig kommer en lille gruppe på 4-5 mænd forbi, og få minutter efter, resten af feltet. Det er uhyggeligt varmt og det virker som om de tager den med ro - faktisk meget med ro, men alligevel går der kun 10 sek, så er de væk igen.
Eftermiddagen bruges endnu engang til at få pakket cykler og rygsæk og kursen er sat mod Nice. Jesper og familien har tilbudt at køres os derind og samtidig spise lidt mad – så lækkert vi slipper for at skulle med offentlig transport, for har nok lige lovligt meget grej med til at have det hele på cyklen. Er den sidste tid, nok også blevet lidt for godt vant, så ville være for stor en omvæltning at skulle gå fra BMW/Range Rover til Le Bleu bus service, hehhehe;0) Vi får os indlogeret på hostel – og hvad kan man sige??? Det er lige så billigt som at have sin bil parkeret på Hilton parkeringsplads, erindrer jeg en sige og kvaliteten er bestemt også derefter. Efter en middag med Jesper&Co trasker Rass og jeg gennem Nice gader, trætte, men top-motiveret for næste dags mtbtræning og rest-træning på stranden.
/TB
Mandag d. 6 juli
Ikke meget at fortælle, om denne dag. Tager den med ro på stranden et par timer, spiser god frokost på en hyggelig café, hvor vi samtidig er millimeter fra at dumme os BIG TIME. Situationen er nemlig denne, at damejagten er gået ind, og alt hvad der kan kommenteres mht. kvindekønnet, bliver det!! Det gælder også den blonde servitrice på caféen, men når kun at komplimentere hende for sødt smil og kønne ansigt, før hun spørger om vi er danskere!! Så heldigt, at hun ikke ventede 30 sek mere, da det kunne have forårsaget en mindre katastrofe;) I stedet, får vi os en hyggelig snak og håber på, at det ikke er sidste gang vi støder på hende. Eftermiddagen bliver brugt på mtb til Aspremont(45min uphill fra Nice), hvor flere mtb-ruter skulle have start. Desværre ender vi på et DH-spor, som flere gange tvinger os af cyklerne. Citat Rass: ”Vælt og du dør!” og han har fuldstændig ret, derfor vender vi cyklen mod Nice efter et par timer. Planlægger næste dags store MTB tur over middagen på hyggelig italiensk restaurant, og føler personligt (tror Rass er enig) at vi har brug for en opturs oplevelse på singletrack, ellers ryger Kojaks’s på ”for good”, resten af ugen.
/TB
Tirsag d. 7 juli.
Op kl. 7.30, morgenmaden indtages og Camelbakken fyldes. Vi sidder på cyklerne lidt i 9, og glæder os til at ramme sporet lidt nord fra Nice. Dagens program siger 2×15min AT og vi beslutter os for at få dem overstået efter 20 min opvarmning. Det er godt nok tungt med Camelbakken pakket til bristepunktet og hyler begge lidt over at have tunge ben. Får dog alligevel skudt intervallerne af med en ok kvalitet og finder sporet kort tid efter. Igen er det ”vælt og du dør”-track, så humøret er ikke i top, da vi beslutter os for at prøve en anden rute. Det samme er gældende her, kommer nogenlunde ned med skinnet i behold, men må igen af mange gange, da store sten og klipper truer knogler og carbon-rammerne for meget… Det er vanvittigt frustrerende at skulle af og slæbe lågen henover klipperne og singletrack-eventyret får en brat slutning, da vi kommer i bunden og ser at skiltene peger den modsatte vej. Hold nu kæft i franske-fuckers, vi kan ikke cykle ned og nu mener i vi skal forsøge at cykle op! Og det skulle forestille at være XC kategori 3+ ud af 6 trin. Though shit må man sige, bestemt ikke beregnet for mtbryttere på hartails med vanlige gang i Marselisborg/Roldskoven. Derfor beslutter vi over en kop bjergkaffe, at køre til Monaco og se på damer og ligge på stranden. Uret viser køretid på 2½ time og ca. 50 km, da vi ankommer til forstad til Monaco, med azur blåt havvand. Stranden indtages med stil, da vi kører hele vejen ned til vandkanten på cykler i vores teamtrøjer – Rold Skov cykler, Skørping has landed!! Go lir;0)
Går total i koma de næste par timer, og mener, da den lagenhvide overkrop har skiftet farve til samme, som vores røde skoovertræk, at det er på tide at få handlet ind til aftensmad og måske lige besøge café’en med den søde danske servitrice. Desværre er hun ikke at finde og vi nupper en yoghurt og en kaffe inden turen går hjem til Hostel Baggård!
I morgen står den for midt vedkommende på langtur med Kojaks. Tror Rasmus tager en hviledag med lidt resttræning, så han er maxklar til intervaller på torsdag. Skulle jo gerne være helt super duber ready, til at vise fanen til DM i XC d. 19 juli i Kbh!
/TB
