TBMTB - Thomas Bundgaard’s MTB oplevelser

Båååbbåbbååååbåbåbåbåbåå…. Sådan kan jeg vidst bedst beskrive min oplevelse af 5. og sidste afdeling af Shimnoliga i Lundby. Form-nedgangen er en realitet og det blev der tænkt og funderet en del over på hjemturen mod Århus.. Var på sin vis lettet og vanvittigt frustreret over at kroppen ikke kan være med der hvor hovedet gerne ville, men også tilfreds med at jeg kom igennem uden alt for mange knups.. Endnu en gang blev jeg overrumplet af hvor hurtigt man kan stå af rent mentalt når man møder modgang, og det var bestemt også tilfældet på gårsdagens rute.

 Jeg/Vi (Rass, Mats) var godt forberedt, faktisk nok det bedste vi har været til et løb hele sæsonen. Følte mig tryg og pumpet med positiv energi fra tidligt søndag morgen og lige indtil få hundrede meter før depotzonen på 1. omgang.

Havde weekenden forinden, samt lørdag tjekket ruten grundigt, afprøvet forskellige linjer og vidste 100% hvordan de forskellige passager skulle forceres. 25 min opvarmning på hometraineren med Arctic Monkeys i ørenen gjorde at spændingsniveauet var, hvor det skulle være inden starten.

Får en tilfredsstillende start og kan mærke kroppen er klar til 2timers tæsk og pinsler. Da vi rammer singletracken ligger jeg lige bag Jens Gorm med Bachmann og Vesterlund på mit hjul. Ved godt det ikke er realistisk at holde dem der på nuværende tidspunkt, men fed følelse anýway ;0) De smutter forbi på en af de næste bakker.. Vesterlund forsvinder som en anden cowboy ud i horisonten, og jeg gør et halvhjertet forsøg på at holde Bachmann inden for synsvidde. Opdager pludselig Agger er kommet op til mig bagfra. Forcerer lidt på efterfølgende passage, og resulterer i at jeg ændre linje på en ellers relativ simpel nedkørsel få hundrede meter før vi første gang rammer målområdet. Droppet kommer lidt bag på mig, men ikke så meget som det efterfølgende 90 graders venstresving, som jeg mærker skrammerne fra i dag. CRASH!!!! ligger med hovedet ned af bakken, cyklen ud i busken og er mildest talt lidt rystet over at ligger der – det var sq ikke planen!! Bruger lidt tid på at vikle cyklen ud af buskene og sætter efter Agger igen. Forcerer måske lidt rigeligt og en gammel ubehagelig fornemmelse kommer snigende. Mit hals fyldes med slim og lungerne snører sig sammen, og før jeg ved af det befinder jeg mig i en situation, som jeg ved får konsekvens for mit løb! Er blevet testet flere gange for anstrengelses-udløst astma, men ingen klarer testresultater på dette. Er selv kommet frem til, at det enten skyldes for stærk sukkerblanding i drikkedunken eller stress/forcering under løbet. Måske en kombi…Under alle omstændigheder er det stensikkert, at jeg på ingen måde kan holde fart i cyklen, når jeg bruger 25% af min energi på at trække vejret og stadig ikke for tilstrækkeligt ilt til at holde svimmelheden på afstand.

De næste tre omgange bliver nedkørslerne 10% mere interessante/risikoforøgende for styrt. Heldigvis sker det ikke, men må se mig selv – og er tilbøjelig til at sige endnu engang – rasle ned gennem feltet, for til sidst at finde en rytme, som jeg ved får mig levende igennem. Ikke lige den plan og de forventninger jeg havde til løbet før start.. Sidste omgang er uhyggelig hård og bliver flere gange ramt af modbydelig krampe i venstre lår, som tvinger mig til at stå op i pedalerne – kan til sidst kun smile og grine lidt over hvor ristet jeg er, og snakker på sidste del af 6. omgang lidt med rutevagterne fra Cykling Nord om, hvor ”let” og ”pandekage flad” ruten er.. hehheeh!!

Ender på en 15. plads med hele 20 min op til vinderen Vesterlund..

Er skuffet og forundret over hvor meget jeg er gået ned den sidste måneds tid, og deler bestemt denne følelse med min teammate, Rasmus. Hvad der skyldes dette, er jeg ikke blevet helt klog på, men det har under alle omstændigheder været en lærerig og drøn hård proces at køre 1. sæson på højeste MTB-niveau herhjemme.

Det endelig resultat for DCU/UCI er endnu ikke gjort op, men ser jeg tilbage på sæsonen som helhed, har det været den fedeste oplevelse ever!! Er så klar og motiveret for vintertræning og ser allerede nu frem til sæsonen 2010!!

De næste par uger, står dog på hyggetræning, enkelte løb og måske der også bliver plads til en bytur eller to..

Til sidst tillykke til gårsdagens vindere – stor respekt for Cykling Nord’s afvikling af Shimanoliga, samt fantastisk rute!! 

Ps. Mats leverede en solid præstation i C-klassen, med en 4. plads, så der er lagt på til sæsonen 2010!! God bedring til min onkel, som frygtløs kørte motionsstarten kl 10, i et mildst talt uhyggeligt mudderet fører og styrtede. Håber snart du er på cyklen igen.

Har bestemt ikke ligget på den lade side i weekenden. Formen er blevet pudset lidt, så den forhåbentligt er tip top til næste weekends race. Lørdag drog Rass og jeg mod nord - nærmere betegnet Skørping, for at justere cyklerne. Sidste weekends cykeltortur havde sat sit præg, så kæde, kassette, kabler osv. blev efterset eller skiftet. Kasper Mini og Mats var til stor hjælp, og vi kunne efter et par timer i værkstedet køre mod Lundby Krat - næste weekends race-veneu. Kendte ikke ruten, men mon ikke der var nogen som kunne give os lidt hjælp, så bare de værste op-og nedkørsler kunne afprøves. Under alle omstændigheder ville det være godt, at komme ud og prøve Lundby terrænet. Ikke mange steder byder på så barsk og udfordrende terræn, med korte/lange stejle opkørsler fyldt med rødder og det samme gældende for nedkørslerne. Havde en super dag, og fik kørt rigtig god kvalitet ind. Tiltrængt efter en noget sløj uges træning, som mest er blevet brugt på rest og hvile efter sidste weekend, som tog noget hårdere end først antaget. Faktisk har hverken Rass eller jeg været i stand til at levere noget der ligner ordentlig kvalitet på vores intervaller, så det var rart med en skovtur med fart i cyklen. Så må vi se hvad det rækker til på søndag..

Lørdag aften blev brugt i selskab med Team RoldskovMTB aka Jørn og Far, der stillede op i 2×6 timers klassen i Cube24H. Humøret var højt, da de på daværende tidspunkt lå på solid 3. plads efter Pronghorn og WeeBike. Der blev nydt god mad og vin, så depoterne var klar til de efterfølgende 6 timer. Søndag morgen kørte jeg mod Wilhelmsborg skoven, hvor Start/målområdet var placeret til Cube24H. Kort før “sandbakken” møder jeg en lidt slukøret Jørn, som vidst godt kunne nuppe et ekstra hvil hvis det var muligt.. I målområdet når jeg lige at få sagt godt tur til far, inden han kører ud på sin næste omgang. Jørn får imens lidt opmuntring og vi bliver enige om at jeg skal køre med ud på de sidste par omgange, for at peppe tempoet og humøret lidt op. De sidste par omgange bliver kørt med fuld skrue, benene bliver vredet for den sidste energi, og fuldt fortjent holder de fast i en flot 5 plads. Godt kørt!!

I morgen starter skolen igen, og så er det ellers bare om at holde fast, da skemaet ser ud til at være fyldt med timer… Men mon ikke der bliver tid til en træning eller to i den kommende uge..?

Vi ses i Lundby Krat til Shimanofinale på søndag. Elitestarten gå kl 14.00.

/T

12timer Jylland

Weekenden var kommet! Den fysiske test over dem alle bankede på døren. Kunne det lade sig gøre at køre 12timers løb lørdag i Silkeborg og stadig være i stand til at ”fyre” den af til Shimanoliga i Vedbæk søndag???

Når jeg nu sidder og ser på overnævnte tekst, er det på sin vis naivt og dumt, men samtidig rock’n'roll og lidt arrogant at tro på det kunne lade gøre..

Jeg kunne i hvert fald ikke!

Fredag aften blev der pakket, tjekket vejrudsigt, ompakket og tjekket vejrudsigt igen. Meteorologerne gjorde det ikke let for hvad der var rigtig og forkert at medbringe, så alt fra regntøj, til badeshorts blev pakket. Heldigvis slog min far et sving forbi Århus, så Rasmus og jeg undlod Arivas 50/50- morgentog-til-tiden, lørdag meget tidlig morgen. Ankom til målområdet og hold da op et vejr! Jeg vil ikke sige det stod under vand, men meget vand var der kommet og det smittede af på stemningen, som ikke helt den samme som sidste år.. Fik gjort os klar, lagt taktik, og Mats røg afsted på sine to første omgange, allerede efter første omgang får vi indblik i hvad der venter forude, mudder-mudder-mudder!! Mats kommer rigtig godt igennem de første par omgange, og Rass overtager og skyder afsted på sine 3 omgange. Taktikken blev lavet en smule om, idet vi ville forsøge at have så få tøjskift som muligt, og samtidig gerne have vores ”andel” af omgange skudt af, således benene kunne få så megen hvile til morgendagens strabadser som muligt. Rass kører på, og skyder den lige som Mats max af, så vi hurtigt ligger på en solid 2. plads, kun overhalet af en – undskyld udtrykket - ”crazy monkey”-godt kørende T.Bonne, som tilsyneladende fuldstændig ignorere vind og vejr.

Rass fuldfører sin mission og turen er blevet min. Er klar, men samtidig også fast besluttet på at køre ”safe” og undgå at bruge for mange kræfter. Første del af ruten går godt, bliver dog overrasket over hvor våd og mudderet ruten er. Grusvejen står mildest talt under vand, og det gør det umuligt at se fremad, når vand og sand sprøjtes op i øjnene. Første nedkørsel går godt, på anden bliver jeg igen overrasket over mængden af mudder, og forhjulet forsvinder prompte!! Slår mig slet ikke, men usandsynlig tæt på at ramme meget stor og kraftig Eg.. Bliver en smule hidsig, og øger tempoet lidt efterfølgende. Flere gange er jeg heldig jeg ikke ryger på ”skjoldet”, da jeg ikke helt har styr på hvor jeg styrer mit forhjul hen, idet øjnene er lukket halvdelen af tiden. Må af flere gange af og løbe - da mudder og mennesker på sporet gør det umuligt at køre op. Sidst på første runde, er klodserne på bagbremsen væk, og det får konsekvenser på første nedkørsel af anden omgang. Igen bliver jeg kastet af, tro kopi af første styrt! Frustrationen bygger sig op, og tager konsekvensen og kører i Pit. Mini står klar, afsted med ham!

Er ikke videre positiv, da jeg kommer tilbage til lejren. Heldigvis er Rass ikke til at skyde igennem, og første kommentar fra hans side, er selvfølgelig også ”Hold kæft hvor er det fedt!!” Griner lidt og går derefter lidt slukøret i bad, mens jeg tænker over hvordan vi hurtigst muligt kommer gennem denne dag..

Et par timer sener klarer det op, stemningen på pladsen stiger lidt og folk kommer ind fra sporet, lidt mindre mudderet og med gode nyheder om at det er tørret lidt op. Er derfor indstillet på at skyde 3 runder af, tage en slapper bagefter og lade Mats og Mini køre 2. pladsen hjem.

Sandt nok, sporet er blevet bedre, stadig vådt, men klart bedre. Kommer fint igennem op- og nedkørsler og der er mere fart i cyklen nu end tidligere. Ca. lidt over midtvejs føles det som om min venstre klampe er løs, tjekker den, men sidder helt fast! Kæden takker over, gearene springer frem og må træde varsomt for at kæden i gang. Mini står heldigvis nogenlunde klar, og kan overtage men jeg køre i Pit igen. Opdager til min rædsel at venstre pedalarm er knækket af akslen og står ikke til at reparere!! NO!!!!!! Efter lidt panik, særligt i forhold til næste dags løb, kommer Morten fra klubben med gode nyheder, har et kranksæt magen til mit, til at ligge bag i bilen. What are the odds?? Får lov at låne Rass’ Giant til at skyde de sidste to omgange af, idet vi taber tid og 3. pladsen er kommet alvorligt tæt på. Er top motiveret og har på daværende tidspunkt ikke Shimanoliga i tankerne, nu skal der køres ræs!! Skyder to omgange af, hvor den sidste køres med kramper i lægmusklerne, heldigvis går det godt og øger forspringet til 3. pladsen med ca. 8 min. Mats og Mini skyder de sidste to omgange af og 2. pladsen er hjemme – fedt!!

Rold Skov MTB tager et par flotte placeringer med hjem til det nordjyske, bl.a. kan nævnes 4. plads i Duo Kvinder og 3. plads i Duo Herre og modtager også vandrepokalen for flest tilmeldte!!

Se flere resultater på:

http://results.championchip.dk/silkeborg12t/scripts/index.php

Efterfølgende nydes en kold øl inden der pakkes sammen. Kroppen er brugt og trænger til hvile..

Shimanoliga i Vedbæk

Yeaks!!! Bestemt ikke den helt rigtig ”jeg-skal-ud-og -gi-den-gas”-følelse jeg havde i kroppen søndag morgen. Men mon ikke kroppen ville vågne med 2 liter kaffe og en god gang opvarmning??

Per(far) og jeg kørte mod Sjælland og ankom tids nok til at Høygaard kunne få den medbragte klubtrøje på inden kl. 12.-starten. Brugte tiden op til kl. 14-starten på at skifte kæde og indstille gear. Kørte 2 Redbull ned og begyndte at blive klar i hovedet. Desværre måtte jeg indse at cyklen ikke var klar, da jeg rullede ud på opvarmningsrunden. Kassetten var færdig.. Hvor finder man sådan en, 30 min før start? Svar!: På Skjødts mtb. Tak får lån og opbakning;0)

Starten gik klar i anden række, starten gik og noget var galt. Syren fik mine lår til at svie allerede efter 2 min, trådte alt hvad jeg kunne, men blev ved med at blive overhalet, raslede ned gennem feltet, forsøgte at hænge på hver gang en ny overhalede.. Efter 2 runder var lår og lægmuskler fyldt med kramper, og mentalt kunne jeg slet ikke hive mig op.. Jeg var færdig, helt i knæ!! På 3. omgang efter stigningerne i starten fik jeg selskab af Rasmus. Han virkede klar og velkørende. Var indstillet på at lukke ham forbi og side lidt på hjul, hvis jeg kunne.. Han kørte forbi, lavede hul, men virkede som om, han ramte en mur få hundrede meter længere fremme. Kunne i hvert fald køre op til ham og snakke lidt. Ok, han var også træt, tror jeg.. Tog føringen og øgede tempoet lidt, kiggede mig tilbage og Rass hang lidt, ville have ham med, sænkede tempoet lidt og råbte flere gange til ham. Øgede igen og fortsatte. Ude på 4. omgang gik det lidt bedre, var over halvvejs og fik lidt flow i cyklen. Håbede på at kunne hente en placering, men slaget var tabt. Rullede i mål, og følte det var flere måneder siden, Jens Gorm vinderen var kommet i mål, idet målområdet var ved at blive pillet ned – skod. Rass kommer i mål ca. 2 min efter.

Hvad kan man sige, lad det være en lærerstreg! Dumt at tro man kan køre om kap med DK hårdeste MTB drenge, med et 12timers løb i bagagen..

Nu gælder Shimanoliga Ålborg d. 30 august!!

 Til sidst tak til både 12timerJylland og HMTBK for fede arrangementer og opmuntringen fra tilskuer på gårsdagen rute.

DM XCM 2009, Silkeborg.

Kørte selv samme løb for præcis 2 år siden(første MTB løb nogensinde for mit vedkommende), denne gang gik starten i motionsklassen. I går stod den på deltagelse i eliteklassen og havde hele sidste uge op til løbet virkelig set frem til dagen. Som man måske kan læse fra forrige indlæg her på bloggen, har det primært været landevej jeg har fået kørt over den sidste månedes tid, og var derfor også lørdag aften ret så spændt på hvor rustne mine styreegenskaber var blevet..

Faktisk mistede jeg helt lysten til at køre løb, da jeg så vejrudsigten og må nok også tilskrive min far æren for at vi tog afsted mod Silkeborg søndag morgen. Havde det i det hele taget meget mærkeligt søndag morgen, cyklen var klar, men det var jeg slet ikke, hverken fysisk eller mentalt. Trætheden fra mange km bjergtræning og et par arbejdsdage på Korsika, med at pille telte ned, sad i kroppen og kom derfor alt for dårligt forberedt ud af døren. Tror sikkert alle har prøvet dette, men det er meget lang tid siden, jeg ikke har haft sommerfugle i maven og tænding på før et løb. Derfor stod opvarmningen også mest på hyggesnak med andre deltagere, hvilket bestemt ikke er godt nok, når der nu skulle køres om XCM DM!! Motivationen fik yderligere et hak ned, da jeg satte mig på cyklen og kunne mærke hvor tung den var at træde gennem det bløde våde underlag. Derfor var DM pludselig blevet nedgraderet til en seriøs gang træning, da jeg rullede mod start. Manglede her virkelig min træningsbuddy, Rasmus, som desværre var nødsaget til at blive hjemme pga. sygdom. ØV!!

 30 sek. til start – 15 sek. - ”kom nu, sæt dig nu lige lidt op!! - tænkte jeg inden jeg klikkede i pedalerne og rullede afsted…”

Kørte gennem mål, som nr. 15-17 stk. og pulsen var heldigvis strøget i vejret!! Hold kæft hvor var det hårdt, de små stigningen fik syren til at svie i lårene og lungerne til at arbejde max!! Sad egentligt ok med de forreste, eller hvad man nu skal sige, idet feltet var trukket ud i en lang slange. Efter ca. 3 km må jeg af og sætte forskifterkablet fast, da det var hoppet ud af låsen. Overvejede om man ikke bare skulle køre videre på lille klinge, men blev måske lige lovlig lang tur.. Det er så frygtelig hårdt at se rytterne hamre forbi og bare vide man skal bruge de næste mange km på at jagte. Blev ved med at sige til mig selv, ”det er et langt løb, det er et langt løb” Faktisk først efter den mindre defekt, kom jeg for alvor i ”racemode”. Får rimelig hurtigt kørt den første gruppe ind, men har sindssygt svært ved at lukke hullet til gruppen hvor Annika L sidder forrest og trækker. Heldigvis kommer jeg ovenpå efter kort tid bagerst i denne gruppe og har kræfter til at køre forbi. I den næste gruppe, jeg får kontakt til, sidder Mads Bødker og et par stykker mere. Kører forbi idet vi rammer en stigning, hvor Mads siger til mig ”Hold det tempo, så kommer du langt frem”

Det giver mig kæmpe overskud at høre de ord, og bliver lige kåd nok på den efterfølgende nedkørsel, så jeg er ved at køre ud gennem minestrimlen. Havde flere gange det sådan, at der var alvorlig farer for jeg væltede, ikke pga. uforsvarlig kørsel, men snarer pga. for lidt fart på nedkørslerne, således det blev svært at holde balancen – pinligt!! Da jeg kører ud på anden runde, stopper jeg kort i depotet og sætter min eneste medbragte reservedunk i flaskholderen – en ½ liter sukker er vist rigeligt..hmmm!!! Det går godt nu, kører stadig flere ryttere ind, og har godt flow i cyklen, føler også jeg har mere kontrol på nedkørslerne, hvor den får mere pedal! Fedt at være tilbage i noget rigtig ”dirt” i stedet for klipper og landevej. PÅ bakkerne inden den lange grusstigning ca. midt på ruten, bliver jeg overhalet af Frederik Kjeldsen, Axelsen ligger lige bag. Forsøger at holde Frederiks baghjul, for at holde samling på gruppen. Kristian A. virker lidt ramt, men lader ham komme forbi, hvorefter jeg ligger mig lige efter og hepper på ham. Frederik øger lidt igen, jeg køre på siden af Axelsen og siger vi lukker hullet. Køre op til Frederik med Axelsen på hjul. Kommer ned på grusset, inden den lange grusstigning, som ligger få hundrede meter fremme. Frederik stikker af igen, kan nu se gruppen med Borup og brødrene Agger. Lukker hullet til gruppen, siger til Axelsen han skal holde på nu. Gør klar til et lille bjerginterval!! ca. 50 meter inden toppen, accelerer jeg forbi gruppen. Hold op, hvor har bakkerne i syden givet pote, den eneste der hænger på er Jacob Agger, hans bror, Peter, ligger lidt længere tilbage.

De næste mange km følges vi ad, er nødt til at stoppe i målområdet for at fylde min dunk, total dårlig stil, jeg ikke havde forberedt mig bedre, idet det koster mange kræfter at køre op til Agger brødrene igen. Det lykkes, da de begge står af på en af de fedtet stigninger, hvor jeg har lidt kræfter tilbage til at holde flow i cyklen. Sætter tempo, og får rystet Peter A af. Jacob klæber sig til mit baghjul, mens jeg overvejer min taktik. Kan jeg tage ham i spurten?? Inden vi kommer så langt, bliver jeg opmærksom på at hver gang vi kører ned ad, slår jeg hul til ham.. Derfor beslutter jeg mig for at give den fuld pedal på en af de lange nedkørsler og holde tempo efterfølgende. Det lykkedes ca. 15 km fra mål, men er forinden også løbet tør for vand, og ved det vil koste mig dyrt i sidste ende, så er ret nervøs for om jeg kan holde ham bag mig.

Pludselig køre jeg forbi Henrik Andersen HMTBK, som har problemer med sit baghjul, giver mig nye kræfter og forsøger at øge lidt. Kan mærke hvordan kroppen tappes for energi, benene føles faktisk OK, men hovedet er helt omtumlet. Kort tid efter kommer Henrik forbi og sidder med ham til få km før mål, hvor jeg dropper tanken om at køre om 6.pladsen. Jeg er her så flad, at den sidste grusbakke er tæt på at blive besteget til fods, men kan heldigvis rulle det sidste stykke ned mod mål, som nr. 7 efter 4 timer i sadlen.

Er super glad for at løbets udvikling og har samtidig fået mig en lille lærerstreg! Man skal altid være forberedt med forplejning, særligt til lange løb som XCM;0)

Rigtig godt at se hele MTB feltet igen, og ser meget frem til august måned, som har løb hver weekend. Den kommende weekend, står den på 12timers i Jylland og Shimanoliga søndag. Håber på kroppen kan følge med hovedet, vi ses næste weekend!

Tags: XCM DM

En lille opdate fra Korsika. Øen har nu fået besøg af Mats, Herren over konge kommentarer, derfor er jeg her tidlig morgen nødt til at sætte mig og få nedfældet nogle af Mats’ uendelig strøm af kongekommentarer, hehhehe!

Et nyt kuld danske gæster ankom lørdag aften, og Simon og jeg havde disket op med traditionel korsikansk menu. Kartoffelmos, Merguez pølser, tomat/mozzarellasalat, Heinz og Pietra (kosikansk kastanje øl). Lige noget drengene fra Danmark kunne bruge efter en lang bustur fra Bastia. Efter maden stod den på en omgang Besserwezzer travel edition, hvor Århusdrengene fik at føle Team Nordjyllands pirat-parat viden;0)

Efter sved og syre i skulderen kunne vi starte på dagens første opkørsel, en mindre en af slagsen, ca. 9 km med gennemsnitlig stignings% på 6-7%. Mats lagde sig i front i det helt tunge gear, og jeg måtte lade mig falde tilbage… langt tilbage. Faktisk blev jeg helt skuffet over mig selv og troede Oksen fra Skørping havde parkeret mig solidt ved foden af Ventiseri. Kom dog ind i en fornuftig rytme og kunne kort efter skimte the Great Dane. Satte turboen ind og kørte forbi i et rage!! Møg!! Han hang på - pulsen sneg sig op på 183-185 stykker - jeg sænkede tempoet - Mats kørte forbi! – lagde mig på hul og lavede taktik. Jeg øgede tempoet igen – rejste mig og slog hul. 10 meter cirka.. Han blev ved, men tror han var mærket… sænkede tempoet igen og kunne se han rejste sig for at lukke hullet. Nu havde jeg ham!! Lod ham lukke hullet, og i sekundet han satte sig, rejste jeg mig og øgede igen. Han var ramt og jeg kunne køre væk. Kørte alene et langt stykke tid og kunne mærke jeg lagde yderligere afstand. Pludselig ud af det blå, kunne jeg se ham og i en flyvende fart – var heldigvis tæt på toppen og fik lige akkurat sat mig en bænk, da Mats kom flyvende forbi. Ildrød i ansigtet, meget svedende og med stort smil på – ”Lidt lunt her på toppen, måske vi skulle nuppe os en gel??”

Efter en gel begav vi os videre. Top efter top blev besteget og først på den sidste var the ”Great Dane” (Mats) ved at være godt mør. Jeg skal hurtigt tilføje at jeg også var ved at være lidt ”små sulten”;0) Mats mente os, at jeg havde spillet ham et psykisk puds, idet turen bød på en top mere og 15 km længere end planlagt.. Derfor var det også en gevaldig tiltrængt frokost der blev indtaget efter 110 km og 4 timer i sadlen.

Eftermiddagen blev brugt ved stranden, hvor årets første beachvolley kamp blev afviklet. Hvis jeg kunne, havde jeg på ingen måde hverken valgt Mats eller jeg selv som medspiller, idet benene ikke havde meget at byde på i 2. og 3. sæt, som vi tabte klart!!

Mandag d. 3 aug.

Hvis god mad og endnu en overlegen sejr i Besserwezzer, kan speede restitutionstiden op, så gjorde vi det helt rigtig. Mats og jeg er farligt makkerpar!! Teknikken er, at jeg kommer på svar, som det slet ikke kan være, og Mats går i modsatte grøft og svarer præcist og korrekt. Eks. Hvilken verdensdel lever Brilleslangen i??

Mig: ”Måske Afrika…., eller Australien, Sydamerika måske??? Mats: ”Hvad med Oceanien??? Mig: ”Er det en verdensdel??!” Mats: ”Så siger vi Asien!!”

Korrekt!!!

Sådan kan jeg flere gange berette om, hvordan vi point efter point indkasserede, til stor irritation for vores modspillere. Mats banker de sidste søm i kisten, da vi Besserwesser modstanderholdet før spørgsmålet er givet, og hiver de sidste tre point ind på kontoen. Svaret til hvor mange volt der kommer ud af stikkontakten, er jo klart ikke 220 volt, men 230 volt, som Mats her til morgen (tirsdag d. 4) kommer med en forklaring på hvorfor… Hvor efter han tilføjer; ”Vi tror ikke på held, men på viden og hård træning!” Han er for vild!!!! De andre gutter kan kun nikke og måbe over The Great’s store pirat-viden;0)

I dag tirsdag står den på dødsintervaller, formen og farten skal bankes tilbage i benene, så de er klar til DM Marathon på søndag i Silkeborg. Det bliver godt at komme hjem til noget dansk mudder, er ret spændt på hvordan det bliver efter 30 dages træning på landevej, grusvej og lidt singletrack fyldt med klipper..