TBMTB - Thomas Bundgaard’s MTB oplevelser

Kan se at teksten er forskudt rundt i mit forrige indlæg. Problemet er løst nu..

Dr. Roger Minkow undersøger blodflow på forskellige saddeltyper.

Idag har den stået på undervisning hele dagen. Var dog en god times tid på landevejen omkring frokosttid, hvor det gode solskinsvejr blev nydt, inden den stod på undervisning igen. Hele ugen byder på undervisning, to dage med produkter og 3 dage med Bikefit.

 Jeg bliver nødt til at skrive lidt om dagen i dag.. Det har været en kongedag!!

Skærer 3. pladsen af!

I dag er Cykelcross Super Prestige Series II løbet af staben. Jeg vidste fra morgenstunden ikke helt hvad jeg skulle forvente af dagen, og må nok indrømme at en Big Eazy med Mike&Co. trak en smule mere, da jeg på forhånd godt kunne mærke at der ikke var diamanter i benene og egenligt bare heller ville ”julle” lidt rundt i det fantastiske vejr. Men en aftale er en aftale, så efter morgenmaden hentede vi Andrew og kørte mod løbspladsen nær San Francisco.

Jeg har aldrig været til et cykelcrossløb i DK, men hvis det viser sig at der bare er et halv så godt ”race-camp-setup” til disse løb i Dk, vil jeg leve og ånde for cykelcross forever. Er næsten ved at smide en F-bombe, for at understrege at amerikaner forstår at stable et godt løb på benene. Forrygende speaking, musik, boder med mad og cykler, fantastisk målområde, med kæmpe tidstagningstavle, reklamebandere og vigtigst af alt en ca. 300 tilskuere.

Desuden er der enormt mange til start i alle klasser, Dame/Herre A,B,C og alle ungdomsklasserne. Jeg nåede kun at se Herre-A og Dame-A, hvor der var ca. 80 og 50 deltager i hver kategori. Jeg besluttede mig for – efter Andrew’s anbefalinger – at starte i B(45 min løbstid), selvom jeg nu måske foretrak at køre mod de hårde drenge (60 min):0)

Andrew kom desværre lidt skidt fra start og det kombineret med, at det lykkes ham at vride sin

lukke ring af sit baghjul kostede ham dyrt på placeringsfronten.

Efter Herre A blev det min tur, ca 60 deltagere. De første 25 blev seedet og resten måtte finde plads nede bagved. Nej hvor var det skod at stå i den bagerste ¼ af feltet og på forhånd have ca. 25 meter op til nr. 1, som efter få minutter kunne blive til 250 meter pga kø. Skidt pyt, jeg var her for at have det sjovt og lære lidt om cykelcross. Da fløjten gik, glemte jeg imidlertid alt om at køre for sjov. Vidste jo også godt på forhånd, at det med at køre for sjov bliver en helt del sjovere, når man ligger med i front, så der ville jeg op! Meeeeeen, nej nej nej en første runde!! Kø, kø og af og løbe, folk skubbede, styrtede og kunne slet ikke styre cyklen i det meget løse underlag. Gjorde alt for at undgå at køre folk over, eller blive skubbet ud af kurs og begyndte i stedet for selv at bruge samme taktik, skære folk hårdt indenom i svingende, bruge albuerne i overhalingen og smile af de kommentarer man fik med i farten.

Ny taktik - musik og warm-up

Efter 3 runder havde jeg fundet et godt flow, som primært bestod af at træde så hårdt i pedalerne hele tiden! De virkede og kørte mig ind i top 10, fik tider af en meget begejstret Andrew, som mente jeg skulle se at få noget mere fart i cyklen;0) Da jeg overhalede nr. 3 på sidste runde, smittede folks begejstring så meget af, at jeg nu anede chancen for at fange nr. 1 og 2. Måske det i bagklogskabens klare lys, var en umulig opgave, da 25 sekunders hul er meget at hente på sidste 750 meter… Jeg gjorde et forsøg og åd mig selv totalt op det sidste stykke, men det lykkes dem at holde mig bagved med bare sølle 7 sekunder.

Var på samme tid både lykkelig over et veloverstået cykelcrossløb, men samtidig også bitter over ikke at have nakket de to forreste, som skulle være glade for jeg startede bagerst i feltet!

Hold op det var en super fed oplevelse, og aldrig har jeg haft så høj puls og samtidig følt mig så tilpas under et løb som dette. For dem der interesseret, kan jeg tilføje maxpuls: 189, Gennemsnitspuls: 184 over de 45 min.

En god dag på kontoret, som Andrew tilføjede:0)

New SBCU outfit!

Der er nu gået to uger, faktisk føles det som en hel del mere idet jeg på ingen måde har haft svært ved at fylde dagene helt ud – og jeg mener helt ud! Status er; jeg har det super! Befinder mig i såkaldt cykelparadis, men DAMN jeg er ved at være træt af hotelværelser. Jeg savner min seng, Marie og faktisk også lidt en ”epic-tur” i mudder og smat. Heheheh!! ved det lyder mærkeligt, men sådan er det vel altid. Græsset er altid lidt grønnere på den anden side. OK, jeg nyder det da rimelig meget, bare at kunne hoppe i shorts og jersey, en pumpe og slange i lommen og bare afsted! Er ved at tage cykel-tan-colour-moden i brug igen, konge!! I dag har den stået på første præsentation, og jeg vil ikke mene jeg tog dem med storm..

Jeg er nødt til at benytte lejligheden til at pylre lidt. Synes det er temmelig ”tough” med alt den fagsnak på engelsk, ok jeg forbedre mig hele tiden og forstår mere og mere. Men når jeg så forøger at tage noter om aftenen, opstår et nyt problem, f.eks. hvad hedder en ”bead” på dansk, den ring som afgør om dækket er til at folde samme eller har en wire rundt?? Så lider mest under lidt sprogbarriere, men det løser sig nok hen af vejen.

Har lige modtaget en laaang liste med ting jeg skal forberede til næste uge, så weekenden skal tages i brug for at få det hele med. Det bliver hårdt og samtidig fedt, idet jeg ryger afsted på såkaldt epic-tur med Mike Sinyard i morgen(5 timer) og skal køre cykelcross race søndag med Andrew Hammond. Så weekenden er ligesom fyldt ret godt ud..:0)

Hvad planen bliver for de næste par uger ligger ikke helt fast. Enten rejser jeg hjem fredag næste uge, ellers skal jeg bliv her 2 uger mere, dvs, 3 uger fra nu. Hvad det ender med har egentlig fordele og ulemper, men prorgammet her på SBCU ser temmelig godt ud for det næste stykke tid.

What’s going on with the shoe Donny??!

Total styr på Scott's bikefit;0)

Jeg har simpelthen ikke kunne overkomme at opdatere bloggen. Har hovedet fuld af carbonrammer, højprofilhjul, dæk og meget meget mere. Lige nu er det bikefit der fylder mest, forskellige positioner, hvad sker der ved at indsætte en ekstra wedges, knævinkel i forhold til saddelhøjde og tusind andre ting - det er sindssygt spændende og lærer fra de aller bedste. Nogle af dem har bikefittet i 20 år (Andy og Scott) og det er vildt inspirernede af lærer og lytte fra fagets pionerer. De sidste to dage har været intens undervisning fra morgen til aften. Igår bestod dagen mest af teori og i dag “fittede” vi og testede. I morgen står den på de sidste test inden Tarmac SL3 skal prygels på landevejen. Fredag er som sidste fredag - WorldsFriday, hvor den sikkert ikke får for lidt fra de andre gutters side i forsøg på at tilbageerobre Worldcup trøjen;0) Lørdag håber jeg på at komme afsted på mtb med en flok kollegaer inden det første cykelcrossløb løber af staben søndag til middag. Burde nok holde mig lidt i ro lørdag, men hvem gider sidde stille, når man har mulighed for at køre 5 timers mtb i kongeflot natur, sol og 25 grader sidst oct;0) Måske man også får mulighed for at Transition..

Jeg er simpelthen nødt til at opdate igen! Yeargh!!! Det har været en cool dag, lige efter mit hoved:0)

1. Morgenmad(super vigtig!!): Havregrød med rosiner og mandler. Juice og kaffe.

   

2. Lommerne fyldte med barer og gels til The Big Eazy. Mike aka El Presidente inviterer på laaaaangtur på Roubaix’en. Verdens fedeste langturs landevejs cykel. (http://www.specialized.com/us/en/bc/SBCBkModel.jsp?spid=45816&eid=4951&menuItemId=9257)

3. Afgang kl. 08.00 – forventet hjemkomst kl 16.00, distance 150 km+.

4. Solskin, 25 grader, næsten ingen vind.

5. Bjergkørsel

6. Friske stænger

7. …og jeg kunne blive ved;0)

Hentede den toptunet Roubaix på Specialized’s hovedkvarter og cyklede med

et par kollegaer til Mike’s hus tidlig morgen. Her mødtes vi med flere kollegaer, som alle var klar til the big eazy - som den kaldes. Den er berømt og berygtet. Vi var ca. 25, som havde taget vores fridag ud af kalenderen for at bruge den på cyklen, velvidende om at mange havde slidt, lidt og ramt muren på denne langtur. Jeg var nu ikke så bekymret for, at jeg ikke ville klarer den, men må indrømme jeg ca. 10 km før mål, var temmelig ramt.

Dunkene havde været tomme for vand et stykke tid og dette kombineret med, at mange havde mod på at udfordre vinderen af FridayWorlds på samtlige stigninger, gjorde turen både en tand sjovere og væsentlig hårdere end forventet.

Vi havde en supertur, desværre en del punkteringer, idet mange af skovvejene stadig var fyldt med sten og grene efter ugens voldsomme regnvejr. Faktisk var der faldet meget mere vand end først antaget, og flere af vejene oppe i bjergpassene var lukket, da enten mudderskred dækkede og blokerede vejen totalt eller vandet havde revet store dele af vejen med sig på sin vej ned fra bjerget.

Udover de lidt for mange punkteringer, var dagen fuldstændig genial, og prikken over i’et blev sat, da vi sluttede af med proteinshake, espresso og is hjemme hos Mike.

Efter et bad, tog en kollega og jeg på klassisk amerikansk burgerbar, hvor maven bleve fyldt med lækker burger og en god øl. Nu står den på lidt læsning inden jeg sikkert går ud som et lys. Morgendagen står på knap så meget cykling(ca. 3 timers hyggetur, uden bjergsprints;0)), shopping og læsning. Skulle gerne være klar til en ny udfordrende uge på Specialized..

Fredag d. 16.10.09

Jeg er på nippet til at sige ”endelig fredag..” Det har været en lang og til tider meget hård uge. Oftest, som man kan læse sig frem til på mine tidligere blogindlæg, har arbejdsdagene bogstavelig talt været fra 8-morgen til mindst 8-aften. Der har været meget nyt, rigtig meget nyt jeg har skulle sætte mig ind i på SBCU kursus. At lære nye ting er ingen problem, altid fedt nok at fylde noget nyt i hovedet, men det kan af og til blive lidt langhåret at følge med, når en del af cykelterminologien ikke en gang er tilgængelig på dansk inde i mit hoved. Jeg er dybt dybt imponeret over disse SBCU professores viden om alt fra carbon-lay-up-schedule til BG Shoes with longitudinal archsupport ect ect. Det er vildt nørdet og mega fedt på samme tid! Hehehe!!!

I går sluttede dette års første klasse deres undervisning. Det skal forstås sådan, at folk kommer til Specialized hovedkontor fra nær og fjern for at få den nødvendige viden omkring Specialized produkterne, således de har værktøjet i orden til at servicere kunder på bedst mulige måde. Jeg følger de samme timer, men med henblik på at blive en SBCU professor på et endnu ukendt tidspunkt. Planen er, at jeg i starten skal sættes grundigt ind i den tekniske viden omkring alle produkterne og de sidste par uger følge ”Bikefit” timerne. I går var det MTB dag. Vi gennemgik alt omkring MTB, forskellige typer, suspension osv. Efter frokost gjorde vi cyklerne klar og smed dem på taget af en minibus. Kørte derefter mod Demo-forrest, som har lagt navn til Specialized Down Hill cykel – DemoBike. Så kunne godt regne ud, at der var fedt track i vente. Jeg valgte Epic S-WORKS, som er en helt i verdensklasse fully! Dog kommer alle Specialized’s mtb’er med low-rise styr med ekstra bred vidde, som gør cyklen en hel del mere sofa-agtig og tager en del af race-mtb looket fra den efter min mening. Det skal så på ingen måde overskygge en fuldstændig genial godt designet cykel, som gjorde turen i demo-forrest helt uforglemmelig. Hold op den fik nogle prygl og den ku’ li’ det!!;0) Terrænet herovre er fedt, lidt ligesom derhjemme, med super singletrack, men her krydres det bare med muligheden for at kravle op ad i en uendelighed. Startede med at kravle op i næsten en time og havde derefter ca. 30 min dowvhill på det vildeste spor!!

Dagen sluttede af med en test, som blev bestået og et velfortjent måltid blev indtaget på Shusibar i downtown Morgan Hill.

I dag fredag d. 16.10.09 startede jeg dagen med en god styrketræning på Specialized. Kl 09.00 var der bagelmøde, som i alt sin enkelthed går ud på at at spise bagels og creme-chese, drikke kaffe og snakke med andre fra forskellige afdelinger. Super hygge:0) Resten af formiddagen sad jeg i møde med resten af SBCU, hvor ugens begivenheder blev evalueret. Fra morgenstunden gik snakken om den berygtede FridayWorlds, som er den mest prestigefyldte lunchride i ugen at vinde. Folk havde opfordret mig til at udfordre Andrew, som er chef for SBCU og ifølge folk en habil landevejsrytter her i US og A. Han er i hvert fald den der oftes har rettigheden til at køre i Worldcup trøjen.

Jeg tog det stille og roligt, og planen var egentlig lidt, at jeg ikke ville gøre noget væsen af mig på dagens cykeltur. Alligevel kunne jeg ikke lade være med at presse tempoet lidt for sjov, for at se om folk var klar. Det var de, og mange af dem lige så opsatte på at skyde den af, som folk er til en Shimanoliga afdeling. Efter meget kort tid var vi en gruppe på ca 12 ryttere der havde parkeret resten af gruppen, dvs. ca. 15-20 stks solidt og der var god speed på. Efter ca 10 km begyndte folk at angribe, og kunne ikke lade være med at lukke hullerne. På ca. 10 min lykkedes det mig at lukke 8-10 huller, og lad mig bare indrømme at der ikke var diamanter i benene i dag:0)Et par km længere fremme stak Andrew, og selvfølgelig er jeg på dette tidspunkt rykket lidt længere tilbage i gruppen. Jeg kunne ikke lade ham stikke, så skød efter ham! Kommer relativt hurtigt op og der er godt hul ned til resten af gruppen. Finder ind i et fint samarbejde og øger! Sammen kører vi de sidste 15 km i et hæsblæsende tempo, hvor hastigheden kun sjældent er under de 40 km/t og det hele skal afgøres i spurten! Jeg tænker han får den uden kamp, og vil bare bakke ud, men han begynder at psyke mig lidt og det får lysten til at slå ham til at blusse op. Derfor lukker jeg afsindig tidligt op og kører for fuld speed op mod toppen af bakken. Det er stensikkert den mest tåbelige spurttaktik til dags dato. Han hænger selvfølgelig på, men heldigvis stiger bakken lidt og mere end forventet og vindmodstanden betyder mindre. Han forsøger at køre mig ind på de sidste meter, men presser det sidste ud af stængerne og holder ham lige akkurat bag mig over målstregen!! Så kan han lære det;0) Kort efter går det op for mig at jeg lige har udfordret og tævet bossen, som har det sidste ord i min endelig ansættelse hos Specialized. Han tager det heldigvis med oprejst pande og bliver ved med at sige, ”This is big! Really big nevws! Fortæller mig det er aldrig sket før, at en ikke-amerikaner har taget Worldcuptrøjen og nu har rettigheden til at køre i den hele næste uge!:0)

I morgen staar den på ”The big eazy”, dvs en laaaaaaaang landevejstur med Mike Senior, som er ejeren af Specialized. Skal mødes hos ham på hans gård og køre hyggetur → 130-150 km i bjergene, og typisk en tur som strækker sig fra 8-morgen til 6-aften..blir fedt at komme ud og nyde solen og de 25 graders varme;0).

SBCU class.. 13.10.09

båbåbååbåbåbå…Har det lidt som om jeg er har taget mig et kæmpe styrt og slået hovedet mod et træ. Det har dælendytme været en laaang dag, men ikke desto mindre lærerig.

Op kl. 06.40 – kunne med det samme høre at resterne fra tyfonen, der ramte Japan for noget tid siden, var over os. Metrologerne havde så fint advaret om denne såkaldte storm, som nu mest mindede om en livlig efterårsdag i lille Danmark. Ok, der er da kommet en pæn mængde regn ned, men ligefrem at rydde aviserne og News på TV, var måske lige at gøre et stort amerikansk nummer ud af lidt vand og blæsevejr.

Dagen i dag har primært bestået af hardcore undervisning. De tre SBCU professorer, Brandon, som hedder Brennan (DOO!!!,gik først op for mig sidst på dagen idag..hmm), Allies og Alian var alle helt oppe på beatet og har givet den gas med undervisning fra 8-19. Jeg er virkelig kommet på prøve, der bliver snakket total amerikansk cykelnørd-snak, og da jeg knap nok kender de tekniske fagudtryk på dansk, skal jeg godt nok spidse øre for at følge med. Desværre gik vores lunchride i vasken på grund af regnvejret, men fik dog kørt 1½ time i stængerne her til aften.

Det tager hårdt på en mentalt at sidde alene på en hometrainer i 1½ time, men det er nu arbejdet så småt starter for sæsonen 2010!

Fik mig i løbet af dagen en god snak med Josh, tidligere SBCU professor og nu ansvarlig for det såkaldte BG-fit udstyr for sko, handsker og bikefitting udstyr. Han er selv meget passioneret omkring sin cykling, og særligt cykelcross, som er noget større herovre end jeg oplever hjemme i DK. Insisterede på at hive mig med til et par løb i weekenden, så det bliver sikkert vældigt interessant at prøve kræfter med, særligt med alt min cykelcross-erfaring i rygsækken – jeg bliver sg slået halvt ihjel;0)!

I morgen skal alle landevejscyklerne gennemgåes fra ende til anden, så bliver igen et ”punch in the face”! Heldigvis er dagen splittet op til frokost, med minimum 2½ times landevejstræning, hvor forskellige modeller skal afprøves. YEAH!!!

Opdate.. 12.10.09

Klokken er igen ca. 22.30 lokal tid. Jeg får ingen problemer med at falde i søvn! Dagen i dag har budt på rigtig meget, jeg er startet på SBCU programmet.

Morgenen bød på lidt hård crosstraining før morgenmaden, har som tidligere nævnt ikke rigtig været i nærheden af en cykel den seneste uges tid. Håbede meget på at dette mønster skulle ændres i dag. Møder på Specialized headoffice kl 08.00, folk tager rigtig pænt imod mig, får en rundvisning i den kæmpe bygning hvor det hele foregår – hold op hvor er det stort!! Får i løbet af rundvisningen gåsehud flere gange, når de forskellige cykelafdelinger præsenteres, og går bare og tænker på hvornår jeg får mulighed for at trampe en låge sønder og sammen! I går var jeg lidt nervøs for om der var forberedt noget program til mig de næste 3 uger, den nervøsitet blev totalt manet til jorden efter min første snak med SBCU prof. Brandon. De næste par dage er der fuldt program fra 8 morgen til 19 aften.

Formiddagen bliver brugt i selskab med SBCU teamet, som forbereder præsentation for en ny klasse i morgen. Vi gennemgår powerpoints’ne og jeg bliver sat ind i 1000 nye ting omkring suspension,horst pivort, OSB 90, FSR osv.. er efter tre timers hardcore gennemgang totalt bombet! Heldigvis er det nu blevet tid til den såkaldte LunchRide! Alle på Specialized holder lang frokostpause – skal lige nævne vi snakker 250 ansatte på headoffice – der ryger på cyklen, de fleste tager 45 min på landevejen, men nogen tager også afsted på MTB. Helt genialt koncept.

Jeg køre afsted i en lille gruppe med en kineser, colombianer og en hollænder og fra første pedaltråd bliver tempoet skudt i vejret. YES YES YES!! Nu kører det!! Jeg ligger mig i front og skruer tempoet yderligere, det er så fedt at være tilbage på cyklen. Træder hårdere og hårdere til jeg kan mærke den velkendte brændende fornemmelse i lårene! Kører max hårdt på i 45 min og kan høre de andre bag mig, giver god gas for at side med;0) hehheheh, så fedt!! Kan efterfølgende indtage en god frokost med resten af teamet.

Eftermiddagen bruges mest på gennemlæsning af nyt materiale og de sidste forberedelser til den nye klasse i morgen. Planen er jeg skal følge klassen, og suge til mig, så jeg muligvis kan påtage mig et par undervisnings loppetjanser allerede i næste uge. Om jeg nogensinde får lært alt det der skal til for at blive SBCU professor, er jeg lidt spændt på, men gør i hvert fald alt hvad jeg kan de næste tre uger;0) og mon ikke der også bliver god tid til at kører en hel del mtb i samme periode???:0)

Søndag d. 11.10.09

Nej nej nej nej, jeg går amok!! Klokken er 22.30 og skal tidligt op i morgen – mandag. Men min nabo på hotellet snorker f….. så min seng vibrere!!! Det er uacceptabelt!!!

Dagen har ellers været stille og rolig. Kørte ved middagstid til Montery, nærmere betegnet Pepple Beach, som efter sigende skulle være golfbane i absolut verdensklasse. Om den er det, må være op til eksperterne at bedømme, men deres sunday buffet på the Lodge, var helt outstanding - for nu at bruge et godt udtryk. OK, lidt dyr, men servicen, udsigten og det kæmpe udvalg af lækker gourmet mad, så var det vel ok. Meget lang tid siden jeg i hvert fald har spist mig mæt i shusi, tigerrejer og friske jordbær, og selvfølgelig slukke tørsten i ”pagne”. Var helt rundt på gulvet, og ærlig talt bange for jeg skulle lave en kæmpe sene bl.a. det fornemme selskab. Heldigvis slap jeg igennem, og efter en lille gåtur gik turen videre mod Santa Cruz.

Har ikke det helt store at berette om Santa Cruz. Byen er væsentlig mere fattig og faldefærdig end de andre steder jeg har besøgt indtil videre og ville på ingen måde besøge byen efter mørkets frembrud. Så har jeg ikke sagt for lidt.. Til gengæld så vi søløver…

I morgen står den på første dag hos Specialized. Hvad dagen kommer til at byde på, har jeg ikke noget bud på. Men glæder mig til at komme i gang og forhåbentlig få muligheden for at komme på cyklen. Virkelig tiltrængt efter en helt uges fravær fra cyklen…

Nu er det nok, har lige tævet min albue ind i væggen for at få ham til at holde kæft – det virkede!! Godnat!