TBMTB - Thomas Bundgaard’s MTB oplevelser

Fredag d. 16.10.09

Jeg er på nippet til at sige ”endelig fredag..” Det har været en lang og til tider meget hård uge. Oftest, som man kan læse sig frem til på mine tidligere blogindlæg, har arbejdsdagene bogstavelig talt været fra 8-morgen til mindst 8-aften. Der har været meget nyt, rigtig meget nyt jeg har skulle sætte mig ind i på SBCU kursus. At lære nye ting er ingen problem, altid fedt nok at fylde noget nyt i hovedet, men det kan af og til blive lidt langhåret at følge med, når en del af cykelterminologien ikke en gang er tilgængelig på dansk inde i mit hoved. Jeg er dybt dybt imponeret over disse SBCU professores viden om alt fra carbon-lay-up-schedule til BG Shoes with longitudinal archsupport ect ect. Det er vildt nørdet og mega fedt på samme tid! Hehehe!!!

I går sluttede dette års første klasse deres undervisning. Det skal forstås sådan, at folk kommer til Specialized hovedkontor fra nær og fjern for at få den nødvendige viden omkring Specialized produkterne, således de har værktøjet i orden til at servicere kunder på bedst mulige måde. Jeg følger de samme timer, men med henblik på at blive en SBCU professor på et endnu ukendt tidspunkt. Planen er, at jeg i starten skal sættes grundigt ind i den tekniske viden omkring alle produkterne og de sidste par uger følge ”Bikefit” timerne. I går var det MTB dag. Vi gennemgik alt omkring MTB, forskellige typer, suspension osv. Efter frokost gjorde vi cyklerne klar og smed dem på taget af en minibus. Kørte derefter mod Demo-forrest, som har lagt navn til Specialized Down Hill cykel – DemoBike. Så kunne godt regne ud, at der var fedt track i vente. Jeg valgte Epic S-WORKS, som er en helt i verdensklasse fully! Dog kommer alle Specialized’s mtb’er med low-rise styr med ekstra bred vidde, som gør cyklen en hel del mere sofa-agtig og tager en del af race-mtb looket fra den efter min mening. Det skal så på ingen måde overskygge en fuldstændig genial godt designet cykel, som gjorde turen i demo-forrest helt uforglemmelig. Hold op den fik nogle prygl og den ku’ li’ det!!;0) Terrænet herovre er fedt, lidt ligesom derhjemme, med super singletrack, men her krydres det bare med muligheden for at kravle op ad i en uendelighed. Startede med at kravle op i næsten en time og havde derefter ca. 30 min dowvhill på det vildeste spor!!

Dagen sluttede af med en test, som blev bestået og et velfortjent måltid blev indtaget på Shusibar i downtown Morgan Hill.

I dag fredag d. 16.10.09 startede jeg dagen med en god styrketræning på Specialized. Kl 09.00 var der bagelmøde, som i alt sin enkelthed går ud på at at spise bagels og creme-chese, drikke kaffe og snakke med andre fra forskellige afdelinger. Super hygge:0) Resten af formiddagen sad jeg i møde med resten af SBCU, hvor ugens begivenheder blev evalueret. Fra morgenstunden gik snakken om den berygtede FridayWorlds, som er den mest prestigefyldte lunchride i ugen at vinde. Folk havde opfordret mig til at udfordre Andrew, som er chef for SBCU og ifølge folk en habil landevejsrytter her i US og A. Han er i hvert fald den der oftes har rettigheden til at køre i Worldcup trøjen.

Jeg tog det stille og roligt, og planen var egentlig lidt, at jeg ikke ville gøre noget væsen af mig på dagens cykeltur. Alligevel kunne jeg ikke lade være med at presse tempoet lidt for sjov, for at se om folk var klar. Det var de, og mange af dem lige så opsatte på at skyde den af, som folk er til en Shimanoliga afdeling. Efter meget kort tid var vi en gruppe på ca 12 ryttere der havde parkeret resten af gruppen, dvs. ca. 15-20 stks solidt og der var god speed på. Efter ca 10 km begyndte folk at angribe, og kunne ikke lade være med at lukke hullerne. På ca. 10 min lykkedes det mig at lukke 8-10 huller, og lad mig bare indrømme at der ikke var diamanter i benene i dag:0)Et par km længere fremme stak Andrew, og selvfølgelig er jeg på dette tidspunkt rykket lidt længere tilbage i gruppen. Jeg kunne ikke lade ham stikke, så skød efter ham! Kommer relativt hurtigt op og der er godt hul ned til resten af gruppen. Finder ind i et fint samarbejde og øger! Sammen kører vi de sidste 15 km i et hæsblæsende tempo, hvor hastigheden kun sjældent er under de 40 km/t og det hele skal afgøres i spurten! Jeg tænker han får den uden kamp, og vil bare bakke ud, men han begynder at psyke mig lidt og det får lysten til at slå ham til at blusse op. Derfor lukker jeg afsindig tidligt op og kører for fuld speed op mod toppen af bakken. Det er stensikkert den mest tåbelige spurttaktik til dags dato. Han hænger selvfølgelig på, men heldigvis stiger bakken lidt og mere end forventet og vindmodstanden betyder mindre. Han forsøger at køre mig ind på de sidste meter, men presser det sidste ud af stængerne og holder ham lige akkurat bag mig over målstregen!! Så kan han lære det;0) Kort efter går det op for mig at jeg lige har udfordret og tævet bossen, som har det sidste ord i min endelig ansættelse hos Specialized. Han tager det heldigvis med oprejst pande og bliver ved med at sige, ”This is big! Really big nevws! Fortæller mig det er aldrig sket før, at en ikke-amerikaner har taget Worldcuptrøjen og nu har rettigheden til at køre i den hele næste uge!:0)

I morgen staar den på ”The big eazy”, dvs en laaaaaaaang landevejstur med Mike Senior, som er ejeren af Specialized. Skal mødes hos ham på hans gård og køre hyggetur → 130-150 km i bjergene, og typisk en tur som strækker sig fra 8-morgen til 6-aften..blir fedt at komme ud og nyde solen og de 25 graders varme;0).

SBCU class.. 13.10.09

båbåbååbåbåbå…Har det lidt som om jeg er har taget mig et kæmpe styrt og slået hovedet mod et træ. Det har dælendytme været en laaang dag, men ikke desto mindre lærerig.

Op kl. 06.40 – kunne med det samme høre at resterne fra tyfonen, der ramte Japan for noget tid siden, var over os. Metrologerne havde så fint advaret om denne såkaldte storm, som nu mest mindede om en livlig efterårsdag i lille Danmark. Ok, der er da kommet en pæn mængde regn ned, men ligefrem at rydde aviserne og News på TV, var måske lige at gøre et stort amerikansk nummer ud af lidt vand og blæsevejr.

Dagen i dag har primært bestået af hardcore undervisning. De tre SBCU professorer, Brandon, som hedder Brennan (DOO!!!,gik først op for mig sidst på dagen idag..hmm), Allies og Alian var alle helt oppe på beatet og har givet den gas med undervisning fra 8-19. Jeg er virkelig kommet på prøve, der bliver snakket total amerikansk cykelnørd-snak, og da jeg knap nok kender de tekniske fagudtryk på dansk, skal jeg godt nok spidse øre for at følge med. Desværre gik vores lunchride i vasken på grund af regnvejret, men fik dog kørt 1½ time i stængerne her til aften.

Det tager hårdt på en mentalt at sidde alene på en hometrainer i 1½ time, men det er nu arbejdet så småt starter for sæsonen 2010!

Fik mig i løbet af dagen en god snak med Josh, tidligere SBCU professor og nu ansvarlig for det såkaldte BG-fit udstyr for sko, handsker og bikefitting udstyr. Han er selv meget passioneret omkring sin cykling, og særligt cykelcross, som er noget større herovre end jeg oplever hjemme i DK. Insisterede på at hive mig med til et par løb i weekenden, så det bliver sikkert vældigt interessant at prøve kræfter med, særligt med alt min cykelcross-erfaring i rygsækken – jeg bliver sg slået halvt ihjel;0)!

I morgen skal alle landevejscyklerne gennemgåes fra ende til anden, så bliver igen et ”punch in the face”! Heldigvis er dagen splittet op til frokost, med minimum 2½ times landevejstræning, hvor forskellige modeller skal afprøves. YEAH!!!

Opdate.. 12.10.09

Klokken er igen ca. 22.30 lokal tid. Jeg får ingen problemer med at falde i søvn! Dagen i dag har budt på rigtig meget, jeg er startet på SBCU programmet.

Morgenen bød på lidt hård crosstraining før morgenmaden, har som tidligere nævnt ikke rigtig været i nærheden af en cykel den seneste uges tid. Håbede meget på at dette mønster skulle ændres i dag. Møder på Specialized headoffice kl 08.00, folk tager rigtig pænt imod mig, får en rundvisning i den kæmpe bygning hvor det hele foregår – hold op hvor er det stort!! Får i løbet af rundvisningen gåsehud flere gange, når de forskellige cykelafdelinger præsenteres, og går bare og tænker på hvornår jeg får mulighed for at trampe en låge sønder og sammen! I går var jeg lidt nervøs for om der var forberedt noget program til mig de næste 3 uger, den nervøsitet blev totalt manet til jorden efter min første snak med SBCU prof. Brandon. De næste par dage er der fuldt program fra 8 morgen til 19 aften.

Formiddagen bliver brugt i selskab med SBCU teamet, som forbereder præsentation for en ny klasse i morgen. Vi gennemgår powerpoints’ne og jeg bliver sat ind i 1000 nye ting omkring suspension,horst pivort, OSB 90, FSR osv.. er efter tre timers hardcore gennemgang totalt bombet! Heldigvis er det nu blevet tid til den såkaldte LunchRide! Alle på Specialized holder lang frokostpause – skal lige nævne vi snakker 250 ansatte på headoffice – der ryger på cyklen, de fleste tager 45 min på landevejen, men nogen tager også afsted på MTB. Helt genialt koncept.

Jeg køre afsted i en lille gruppe med en kineser, colombianer og en hollænder og fra første pedaltråd bliver tempoet skudt i vejret. YES YES YES!! Nu kører det!! Jeg ligger mig i front og skruer tempoet yderligere, det er så fedt at være tilbage på cyklen. Træder hårdere og hårdere til jeg kan mærke den velkendte brændende fornemmelse i lårene! Kører max hårdt på i 45 min og kan høre de andre bag mig, giver god gas for at side med;0) hehheheh, så fedt!! Kan efterfølgende indtage en god frokost med resten af teamet.

Eftermiddagen bruges mest på gennemlæsning af nyt materiale og de sidste forberedelser til den nye klasse i morgen. Planen er jeg skal følge klassen, og suge til mig, så jeg muligvis kan påtage mig et par undervisnings loppetjanser allerede i næste uge. Om jeg nogensinde får lært alt det der skal til for at blive SBCU professor, er jeg lidt spændt på, men gør i hvert fald alt hvad jeg kan de næste tre uger;0) og mon ikke der også bliver god tid til at kører en hel del mtb i samme periode???:0)

Søndag d. 11.10.09

Nej nej nej nej, jeg går amok!! Klokken er 22.30 og skal tidligt op i morgen – mandag. Men min nabo på hotellet snorker f….. så min seng vibrere!!! Det er uacceptabelt!!!

Dagen har ellers været stille og rolig. Kørte ved middagstid til Montery, nærmere betegnet Pepple Beach, som efter sigende skulle være golfbane i absolut verdensklasse. Om den er det, må være op til eksperterne at bedømme, men deres sunday buffet på the Lodge, var helt outstanding - for nu at bruge et godt udtryk. OK, lidt dyr, men servicen, udsigten og det kæmpe udvalg af lækker gourmet mad, så var det vel ok. Meget lang tid siden jeg i hvert fald har spist mig mæt i shusi, tigerrejer og friske jordbær, og selvfølgelig slukke tørsten i ”pagne”. Var helt rundt på gulvet, og ærlig talt bange for jeg skulle lave en kæmpe sene bl.a. det fornemme selskab. Heldigvis slap jeg igennem, og efter en lille gåtur gik turen videre mod Santa Cruz.

Har ikke det helt store at berette om Santa Cruz. Byen er væsentlig mere fattig og faldefærdig end de andre steder jeg har besøgt indtil videre og ville på ingen måde besøge byen efter mørkets frembrud. Så har jeg ikke sagt for lidt.. Til gengæld så vi søløver…

I morgen står den på første dag hos Specialized. Hvad dagen kommer til at byde på, har jeg ikke noget bud på. Men glæder mig til at komme i gang og forhåbentlig få muligheden for at komme på cyklen. Virkelig tiltrængt efter en helt uges fravær fra cyklen…

Nu er det nok, har lige tævet min albue ind i væggen for at få ham til at holde kæft – det virkede!! Godnat!

San Francisco d. 09.10.09

 Hmm.. kan ikke sove mere. Har vel egentlig også fået mine 9 timer søvn, men kl. er først lige rundet 05.00 – dvs. 14.00 DK tid! Døgnet er vendt totalt op og ned, så føler gårsdagens begivenheder står lidt uskarpt.

Tror jeg fik det klart maksimale ud af dagen i går. Den startede meget tidligt – 04.15 i bunden af Istedgade, KBH, hvor jeg de sidste par dage havde overnattet ved Bræmer. ”Klasse at se dig igen buddy!” Morgenmaden blev skovlet ind og ud af døren mod Kastrup lufthavn. Fik taget afsked med Marie i Kastrup, som også havde været tidligt oppe:0)

Flyveturen gik i første omgang til Frankfurt, hvor jeg efter lidt forvirring fandt frem til San Francisco Gaten, hvor jeg mødtes med Lars, hans frue og Johan. Vi blev boardet og trak selvfølgelig nitten, ved at blive placeret op af bagvæggen, solidt plantet mellem to andre passagere. Nå, skidt, det skulle nok blive hygge med 11½ times flyvning forude. YEAKS!!

Egentlig gik det rigtig godt, turen føltes slet ikke så lang som jeg havde frygtet og før jeg vidste af det, var vi alle på vej med Airtrain ud af SFO lufthavnen, CA. I flyveren talte jeg med amerikansk dame, snakken gik lidt frem og tilbage, og hun spurgte om hvordan jeg skulle komme til Morgan Hill (ca. 1 times kørsel i sydlig retning). Hun frarådede at køre selv, idet high-roaden ikke var noget sted for en dansker at køre, med vores lille trafikerfaring – luk sylten moster! – ca en time senere, sad jeg bag rattet i en Crysler og forsøgte at holde hjul på Lars i den forankørende bil. Havde kort forinden haft policen til at køre helt oppe bagi! Om det var speedlimit eller det røde lys jeg overså, aner jeg ikke, men politimanden mistede i hvert fald interessen efter få km – puuha!

Tjekkede ind på en fint hotel i Morgan Hill, som bliver min base de næste 3½ uge. Lejligheden er rigtig lækker, med stort badekar, kæmpe dobbel seng og selvfølgelig 3 tellys, mindre kan simpelthen ikke gøre det! Selvom søvnmanglen for alvor trængte sig på efter godt 24 vågne timer, blev det kun til hurtigt bad og ud af døren mod et såkaldt Outlet. Første gang jeg besøger sådan et og bestemt ikke sidste. Her er der alle tænkelige mærker, og selvfølgelig alle de store, Nike, Adidas, Hilfiger, Hugo osv. til meget reduceret pris. Kommer helt sikkert til at gå Maxmotor amok flere gange, så lækkert med et nyt Mastercard, hehhehe!

Efter shopping fandt vi en restaurant, hvor det bedste kød blev serveret, og i rigelige mængder!! Amerikanerne bliver ikke store af ingenting! Da klokken rundede 19.00 lokal tid, satte trætheden for alvor ind, og jeg kunne uden problemer tage en lur i den resterende coleslaw. Desværre fik Lars ideen om at holde sig vågen til minimum 22.00, så kroppen kunne vende sig til den nye døgnrytme. Jeg var nu ikke i tvivl om, at min krop sagtens kunne sove 12 timers til næste dags morgen.

På vejen hjem blev der handlet øl og chips, og halleluja hvor havde jeg brug for det! NOT!! Var totalt kvæstet og kunne nærmest ikke slæbe mig selv op på værelset til en øl.. En ½ øl senere måtte jeg give op og trække mig tilbage..

Lørdag d. 10.10.09

Møg!! Lars havde fuldstændig ret! Havde kun sovet få timer, før jeg vågnede og kiggede på klokken – 01.30! Jeg følte mig frisk, men forsøgte alligevel at sove videre. Sov vidst et par timer mere, men kl 04.30 kunne jeg ikke holde ud at ligge ned mere. Derfor begyndte jeg at skrive lidt på bloggen.

Dagen i dag besøgte vi Napa Vally, ca. 2½ times kørsel nordlige retning fra Morgan Hill. Dette er et kæmpe vinområde, som ifølge Lars skulle producere verdens bedste vin. Undrede mig lidt over jeg ikke havde stiftet bekendtskab med dette tidligere, men nu er jeg jo heller ikke ligefrem nogen ekspert på det område. Følgende steder blev besøgt:

Robert Mondavi: http://www.robertmondaviwinery.com

OpusOne: http://www.opusonewinery.com/

Sebastiani: http://www.sebastiani.com/

Selvom jeg måske ikke hoppede og dansede af glæde på alle besøgende, var det en stor oplevelse. Smagte virkelig noget klassevin og er helt sikkert blevet en smule mere overbevidst om, at god vin ikke nødvendigvis skal komme fra spansk/italiensk eller fransktalende lande. Kan klart anbefale Sebastiani, 2006 Sonoma County Zinfandel, som jeg var meget til!

Samme sted havde vi fornøjelsen af at opleve et ægte amerikansk udendørs bryllup, med ”You may kiss the bride” ect. ect. Dagen igennem havde Lars forsøgt at få bord på The French Landry, som skulle være verdens 3. bedste restaurant, desværre lykkedes det ikke. Kunne ha været stor oplevelse, men sikkert også en total økonomisk RipOff. I stedet fik vi bord på en andet lækkert sted, med super god mad og vin. Da klokken nærmere sig 20.00 lokal tid, vendte vi snuden mod Morgan Hill. Efter ca. en times blev jeg vækket af en varm fornemmelse i nakken – politiets spotlygter varmede kabinen op, og jeg blev i løbet af 4 sek. lysvågen! Tror Lars havde trådt lidt rigeligt på gaspedalen , men da den unge politimand fik hans kørekort i hånden, som han i første omgang, sikkert troede var en morderne udgave af et MasterCard, tror jeg han mistede alt lyst til begrave sig i papirarbejde, for en lille bøde til dansk stastborger. Hehehe, men en anderledes og interessant oplevelse rigere.

Søndag d. 11.10.09

I dag væsentligt mere udhvilet end i går. Har trænet lidt her til morgen og fået min havregrød! Klasse de servere havregrød, med mandler og rosiner. Man kan selvfølgelig også vælge the ”american style” med vafler, sirup, french toast, bacon, eggs osv! Igen, de bliver ikke store og glade af ingenting de amerikanere, hehehe! I dag tror jeg turen går til Santa Cruz, inden jeg tager hul på SBCU kurset i morgen. Hvad der skal ske, er jeg ikke helt klar over endnu, men er frisk og klar til at køre på. Håber jeg får fat på en cykel snarest, idet jeg ikke har været på cyklen hele ugen. Det er jo ren totur, og mine knæ er ved at gå amok over alt de løberi.

Helt klart en af efteråret/sensommerens mtb højdepunkter. Havde set frem til dette race siden afslutningen af Shimano – Lundby, hvor jeg forhåbentligt kunne hente lidt oprejsning for et par meget ”sølle” Shimanoresultater. Må dog indrømme, det ikke er intervaller og struktureret træning der har præget de sidste par uger, men snarer en hel masse motio-hovedet-under-armen-træning, hvor målet har været at køre lystbetonet. Sjovt nok, har det været det der skulle til, for at få lidt fart tilbage i cyklen og generelt har de sidste par uger været rigtig sjove. Desværre blev jeg onsdag, 14 dage siden, mindet om, at styrt i den grad også kan ramme en glad ”motio-rytter”, da jeg tog mig et hårdt et af slagsen på fjerde træningstime i Vilhelmsborgskoven. Slap dog meget billigt, og det var kun venstre hånd der plagede mig de efterfølgende dage. Et smut på skadestuen, som blev udsat på ubestemt tid pga. ventetid, et besøg hos lægen og en second-opinion hos Dr. Fokdal, bekræftede mig i, der intet andet var galt end en lettere forstuvning. Derfor forsøgte jeg også at holde dampen oppe - mest på landevejen - i sidste uge, så benene var klar til marathon.

Tog det mere roligt med forberedelserne end jeg plejer, så lørdag formiddag vil jeg nærmest betegne som hyggelig og behagelig. Kunne dog ikke se mig fri for sommerfuglene, da klokken nærmere sig Start.. Fik varmet nogenlunde op, og placeret mig bag favoritterne i et ellers lidt tyndt elitefelt. Manglede en del sjællændere, som sikkert har valgt at tage en lidt tidligere vinterpause fra marathon løb i Jylland, hvilket er fuldt forståeligt, sæsonen har været benhård! Taler lidt med Iversen inden start og pludselig bliver der råbt 30 sek.!!! Pulsen stiger 10 slag og jeg finder fokus. Havde til dagen lagt en lidt mere defensiv taktik, som plejer at virker ok til denne type løb. Starten går og i en sky af støv drøner vi op ad grusstigen mod toppen af Blommehaven. Ligger vel lige omkring top 10, da folk flyver forbi mig, da vi rammer singletracken, og lader mig trække med. Pulsen er for længst oppe i det røde felt, men føler mig godt tilpas, så øger tempoet yderligere. Sidder efter 5 km, som den forreste i en gruppe på 5-6 ryttere, med udsyn til ryggen af Bachman. Pludselig ser jeg de forreste stoppe op, de er kørt forkert! ÅÅÅÅHHHHHH NEJ, ikke igen!! Ser op til højre, hvor jeg får øje på de velkendte pile og stikker den vej. I løbet af kort tid får jeg selvskab af H. Andersen, Bachman, en Saxorytter, K. Nielsen og et par stykker til, som presser tempoet op, og må slippe grebet..

Jeg får derefter selskab af en yderst oplagt Iversen, og vi finder hurtigt ind i et godt samarbejde. Axelsen hænger på, sammen med en U17 rytter, men det er Iver og jeg, der skiftes til at tage føringen. Det går super!! Jeg får spist og drukket tilpas, til at holde dampen oppe og føler masser af krudt tilbage i stængerne, da vi kører gennem mål anden gang og ud på tredje og sidste runde. På sidste runde, bliver der kørt knap så stærkt, og vi snakker kun meget lidt. Taktikken er gået ind. Forsøger gang på gang at vurdere Iver, han virker til at have overskud og forærer næppe placeringen væk uden kamp til stregen. Jeg tænker….hmmmm…., skal man presse tempoet yderligere, vente til sidste stigning, tage den i spurten eller hvad er bedst? Beslutter mig for sidste stigning, han er for stærk på nedkørslerne, og får derfor svært ved at holde ham tilstrækkeligt bag mig, hvis jeg åbner for tidligt. Kort før mål, forslår Iver at vi tager den i spurten..?? Han virker lidt ramt og kan mærke han må slippe på et par af de sidste stigninger. Men lige som jeg tror han er væk, ligger han bag mig igen, han fake’r den? Har sikkert massere af overskud? Er virkelig forvirret nu, holder mig til min taktik. Sætter angreb ind på sidste stigning, han har set den komme, sidder klistret til mit baghjul! Overvejer igen, kigger bagud - pokerface! Dropper ideen, venter til spurten.

Shit!! Han trækker forbi lige inden singletracken, tager et sving, hvor jeg må hugge bremsen i for ikke at styrte, han sætter angreb ind, slår hul!! PIS!!! Da vi rammer asfalten, har jeg 70-80 meter op, træder MAXMAX!! Henter ham, men lårene brænder alt for meget. Kommer først gennem depotet, græsset(underlaget) suger de sidste kræfter ud af benene, han trækker forbi igen, sidste 100 meter op til mål – fuck! Jeg er flad, giver op, nej nej nej!! Hader mig selv idet jeg triller over stregen, 7 sek. efter Iver. Ser ham stå foroverbøjet over cyklen, helt færdig. Fortæller mig, han har haft kramper og lidt voldsomt den sidste del af ruten. Er meget glad for, jeg ikke forsøgte mig med angreb nr. 2 på sidste stigning, så ville han være eksploderet, fortæller han. Øv! Kan ikke andet end at bøje mig og sige tak for en kongeduel. Ender som nr. 7, og er 95 % tilfreds med min indsats – skulle lige have nuppet ham, men får sikkert chancen en anden gang:0)

Hele arrangementet fortjener stor ros, fantastisk stemning og super vejr var med til at gøre dagen til en af de bedste MTB oplevelser i 09. Tak for det ÅMK!

Båååbbåbbååååbåbåbåbåbåå…. Sådan kan jeg vidst bedst beskrive min oplevelse af 5. og sidste afdeling af Shimnoliga i Lundby. Form-nedgangen er en realitet og det blev der tænkt og funderet en del over på hjemturen mod Århus.. Var på sin vis lettet og vanvittigt frustreret over at kroppen ikke kan være med der hvor hovedet gerne ville, men også tilfreds med at jeg kom igennem uden alt for mange knups.. Endnu en gang blev jeg overrumplet af hvor hurtigt man kan stå af rent mentalt når man møder modgang, og det var bestemt også tilfældet på gårsdagens rute.

 Jeg/Vi (Rass, Mats) var godt forberedt, faktisk nok det bedste vi har været til et løb hele sæsonen. Følte mig tryg og pumpet med positiv energi fra tidligt søndag morgen og lige indtil få hundrede meter før depotzonen på 1. omgang.

Havde weekenden forinden, samt lørdag tjekket ruten grundigt, afprøvet forskellige linjer og vidste 100% hvordan de forskellige passager skulle forceres. 25 min opvarmning på hometraineren med Arctic Monkeys i ørenen gjorde at spændingsniveauet var, hvor det skulle være inden starten.

Får en tilfredsstillende start og kan mærke kroppen er klar til 2timers tæsk og pinsler. Da vi rammer singletracken ligger jeg lige bag Jens Gorm med Bachmann og Vesterlund på mit hjul. Ved godt det ikke er realistisk at holde dem der på nuværende tidspunkt, men fed følelse anýway ;0) De smutter forbi på en af de næste bakker.. Vesterlund forsvinder som en anden cowboy ud i horisonten, og jeg gør et halvhjertet forsøg på at holde Bachmann inden for synsvidde. Opdager pludselig Agger er kommet op til mig bagfra. Forcerer lidt på efterfølgende passage, og resulterer i at jeg ændre linje på en ellers relativ simpel nedkørsel få hundrede meter før vi første gang rammer målområdet. Droppet kommer lidt bag på mig, men ikke så meget som det efterfølgende 90 graders venstresving, som jeg mærker skrammerne fra i dag. CRASH!!!! ligger med hovedet ned af bakken, cyklen ud i busken og er mildest talt lidt rystet over at ligger der – det var sq ikke planen!! Bruger lidt tid på at vikle cyklen ud af buskene og sætter efter Agger igen. Forcerer måske lidt rigeligt og en gammel ubehagelig fornemmelse kommer snigende. Mit hals fyldes med slim og lungerne snører sig sammen, og før jeg ved af det befinder jeg mig i en situation, som jeg ved får konsekvens for mit løb! Er blevet testet flere gange for anstrengelses-udløst astma, men ingen klarer testresultater på dette. Er selv kommet frem til, at det enten skyldes for stærk sukkerblanding i drikkedunken eller stress/forcering under løbet. Måske en kombi…Under alle omstændigheder er det stensikkert, at jeg på ingen måde kan holde fart i cyklen, når jeg bruger 25% af min energi på at trække vejret og stadig ikke for tilstrækkeligt ilt til at holde svimmelheden på afstand.

De næste tre omgange bliver nedkørslerne 10% mere interessante/risikoforøgende for styrt. Heldigvis sker det ikke, men må se mig selv – og er tilbøjelig til at sige endnu engang – rasle ned gennem feltet, for til sidst at finde en rytme, som jeg ved får mig levende igennem. Ikke lige den plan og de forventninger jeg havde til løbet før start.. Sidste omgang er uhyggelig hård og bliver flere gange ramt af modbydelig krampe i venstre lår, som tvinger mig til at stå op i pedalerne – kan til sidst kun smile og grine lidt over hvor ristet jeg er, og snakker på sidste del af 6. omgang lidt med rutevagterne fra Cykling Nord om, hvor ”let” og ”pandekage flad” ruten er.. hehheeh!!

Ender på en 15. plads med hele 20 min op til vinderen Vesterlund..

Er skuffet og forundret over hvor meget jeg er gået ned den sidste måneds tid, og deler bestemt denne følelse med min teammate, Rasmus. Hvad der skyldes dette, er jeg ikke blevet helt klog på, men det har under alle omstændigheder været en lærerig og drøn hård proces at køre 1. sæson på højeste MTB-niveau herhjemme.

Det endelig resultat for DCU/UCI er endnu ikke gjort op, men ser jeg tilbage på sæsonen som helhed, har det været den fedeste oplevelse ever!! Er så klar og motiveret for vintertræning og ser allerede nu frem til sæsonen 2010!!

De næste par uger, står dog på hyggetræning, enkelte løb og måske der også bliver plads til en bytur eller to..

Til sidst tillykke til gårsdagens vindere – stor respekt for Cykling Nord’s afvikling af Shimanoliga, samt fantastisk rute!! 

Ps. Mats leverede en solid præstation i C-klassen, med en 4. plads, så der er lagt på til sæsonen 2010!! God bedring til min onkel, som frygtløs kørte motionsstarten kl 10, i et mildst talt uhyggeligt mudderet fører og styrtede. Håber snart du er på cyklen igen.

Har bestemt ikke ligget på den lade side i weekenden. Formen er blevet pudset lidt, så den forhåbentligt er tip top til næste weekends race. Lørdag drog Rass og jeg mod nord - nærmere betegnet Skørping, for at justere cyklerne. Sidste weekends cykeltortur havde sat sit præg, så kæde, kassette, kabler osv. blev efterset eller skiftet. Kasper Mini og Mats var til stor hjælp, og vi kunne efter et par timer i værkstedet køre mod Lundby Krat - næste weekends race-veneu. Kendte ikke ruten, men mon ikke der var nogen som kunne give os lidt hjælp, så bare de værste op-og nedkørsler kunne afprøves. Under alle omstændigheder ville det være godt, at komme ud og prøve Lundby terrænet. Ikke mange steder byder på så barsk og udfordrende terræn, med korte/lange stejle opkørsler fyldt med rødder og det samme gældende for nedkørslerne. Havde en super dag, og fik kørt rigtig god kvalitet ind. Tiltrængt efter en noget sløj uges træning, som mest er blevet brugt på rest og hvile efter sidste weekend, som tog noget hårdere end først antaget. Faktisk har hverken Rass eller jeg været i stand til at levere noget der ligner ordentlig kvalitet på vores intervaller, så det var rart med en skovtur med fart i cyklen. Så må vi se hvad det rækker til på søndag..

Lørdag aften blev brugt i selskab med Team RoldskovMTB aka Jørn og Far, der stillede op i 2×6 timers klassen i Cube24H. Humøret var højt, da de på daværende tidspunkt lå på solid 3. plads efter Pronghorn og WeeBike. Der blev nydt god mad og vin, så depoterne var klar til de efterfølgende 6 timer. Søndag morgen kørte jeg mod Wilhelmsborg skoven, hvor Start/målområdet var placeret til Cube24H. Kort før “sandbakken” møder jeg en lidt slukøret Jørn, som vidst godt kunne nuppe et ekstra hvil hvis det var muligt.. I målområdet når jeg lige at få sagt godt tur til far, inden han kører ud på sin næste omgang. Jørn får imens lidt opmuntring og vi bliver enige om at jeg skal køre med ud på de sidste par omgange, for at peppe tempoet og humøret lidt op. De sidste par omgange bliver kørt med fuld skrue, benene bliver vredet for den sidste energi, og fuldt fortjent holder de fast i en flot 5 plads. Godt kørt!!

I morgen starter skolen igen, og så er det ellers bare om at holde fast, da skemaet ser ud til at være fyldt med timer… Men mon ikke der bliver tid til en træning eller to i den kommende uge..?

Vi ses i Lundby Krat til Shimanofinale på søndag. Elitestarten gå kl 14.00.

/T

12timer Jylland

Weekenden var kommet! Den fysiske test over dem alle bankede på døren. Kunne det lade sig gøre at køre 12timers løb lørdag i Silkeborg og stadig være i stand til at ”fyre” den af til Shimanoliga i Vedbæk søndag???

Når jeg nu sidder og ser på overnævnte tekst, er det på sin vis naivt og dumt, men samtidig rock’n'roll og lidt arrogant at tro på det kunne lade gøre..

Jeg kunne i hvert fald ikke!

Fredag aften blev der pakket, tjekket vejrudsigt, ompakket og tjekket vejrudsigt igen. Meteorologerne gjorde det ikke let for hvad der var rigtig og forkert at medbringe, så alt fra regntøj, til badeshorts blev pakket. Heldigvis slog min far et sving forbi Århus, så Rasmus og jeg undlod Arivas 50/50- morgentog-til-tiden, lørdag meget tidlig morgen. Ankom til målområdet og hold da op et vejr! Jeg vil ikke sige det stod under vand, men meget vand var der kommet og det smittede af på stemningen, som ikke helt den samme som sidste år.. Fik gjort os klar, lagt taktik, og Mats røg afsted på sine to første omgange, allerede efter første omgang får vi indblik i hvad der venter forude, mudder-mudder-mudder!! Mats kommer rigtig godt igennem de første par omgange, og Rass overtager og skyder afsted på sine 3 omgange. Taktikken blev lavet en smule om, idet vi ville forsøge at have så få tøjskift som muligt, og samtidig gerne have vores ”andel” af omgange skudt af, således benene kunne få så megen hvile til morgendagens strabadser som muligt. Rass kører på, og skyder den lige som Mats max af, så vi hurtigt ligger på en solid 2. plads, kun overhalet af en – undskyld udtrykket - ”crazy monkey”-godt kørende T.Bonne, som tilsyneladende fuldstændig ignorere vind og vejr.

Rass fuldfører sin mission og turen er blevet min. Er klar, men samtidig også fast besluttet på at køre ”safe” og undgå at bruge for mange kræfter. Første del af ruten går godt, bliver dog overrasket over hvor våd og mudderet ruten er. Grusvejen står mildest talt under vand, og det gør det umuligt at se fremad, når vand og sand sprøjtes op i øjnene. Første nedkørsel går godt, på anden bliver jeg igen overrasket over mængden af mudder, og forhjulet forsvinder prompte!! Slår mig slet ikke, men usandsynlig tæt på at ramme meget stor og kraftig Eg.. Bliver en smule hidsig, og øger tempoet lidt efterfølgende. Flere gange er jeg heldig jeg ikke ryger på ”skjoldet”, da jeg ikke helt har styr på hvor jeg styrer mit forhjul hen, idet øjnene er lukket halvdelen af tiden. Må af flere gange af og løbe - da mudder og mennesker på sporet gør det umuligt at køre op. Sidst på første runde, er klodserne på bagbremsen væk, og det får konsekvenser på første nedkørsel af anden omgang. Igen bliver jeg kastet af, tro kopi af første styrt! Frustrationen bygger sig op, og tager konsekvensen og kører i Pit. Mini står klar, afsted med ham!

Er ikke videre positiv, da jeg kommer tilbage til lejren. Heldigvis er Rass ikke til at skyde igennem, og første kommentar fra hans side, er selvfølgelig også ”Hold kæft hvor er det fedt!!” Griner lidt og går derefter lidt slukøret i bad, mens jeg tænker over hvordan vi hurtigst muligt kommer gennem denne dag..

Et par timer sener klarer det op, stemningen på pladsen stiger lidt og folk kommer ind fra sporet, lidt mindre mudderet og med gode nyheder om at det er tørret lidt op. Er derfor indstillet på at skyde 3 runder af, tage en slapper bagefter og lade Mats og Mini køre 2. pladsen hjem.

Sandt nok, sporet er blevet bedre, stadig vådt, men klart bedre. Kommer fint igennem op- og nedkørsler og der er mere fart i cyklen nu end tidligere. Ca. lidt over midtvejs føles det som om min venstre klampe er løs, tjekker den, men sidder helt fast! Kæden takker over, gearene springer frem og må træde varsomt for at kæden i gang. Mini står heldigvis nogenlunde klar, og kan overtage men jeg køre i Pit igen. Opdager til min rædsel at venstre pedalarm er knækket af akslen og står ikke til at reparere!! NO!!!!!! Efter lidt panik, særligt i forhold til næste dags løb, kommer Morten fra klubben med gode nyheder, har et kranksæt magen til mit, til at ligge bag i bilen. What are the odds?? Får lov at låne Rass’ Giant til at skyde de sidste to omgange af, idet vi taber tid og 3. pladsen er kommet alvorligt tæt på. Er top motiveret og har på daværende tidspunkt ikke Shimanoliga i tankerne, nu skal der køres ræs!! Skyder to omgange af, hvor den sidste køres med kramper i lægmusklerne, heldigvis går det godt og øger forspringet til 3. pladsen med ca. 8 min. Mats og Mini skyder de sidste to omgange af og 2. pladsen er hjemme – fedt!!

Rold Skov MTB tager et par flotte placeringer med hjem til det nordjyske, bl.a. kan nævnes 4. plads i Duo Kvinder og 3. plads i Duo Herre og modtager også vandrepokalen for flest tilmeldte!!

Se flere resultater på:

http://results.championchip.dk/silkeborg12t/scripts/index.php

Efterfølgende nydes en kold øl inden der pakkes sammen. Kroppen er brugt og trænger til hvile..

Shimanoliga i Vedbæk

Yeaks!!! Bestemt ikke den helt rigtig ”jeg-skal-ud-og -gi-den-gas”-følelse jeg havde i kroppen søndag morgen. Men mon ikke kroppen ville vågne med 2 liter kaffe og en god gang opvarmning??

Per(far) og jeg kørte mod Sjælland og ankom tids nok til at Høygaard kunne få den medbragte klubtrøje på inden kl. 12.-starten. Brugte tiden op til kl. 14-starten på at skifte kæde og indstille gear. Kørte 2 Redbull ned og begyndte at blive klar i hovedet. Desværre måtte jeg indse at cyklen ikke var klar, da jeg rullede ud på opvarmningsrunden. Kassetten var færdig.. Hvor finder man sådan en, 30 min før start? Svar!: På Skjødts mtb. Tak får lån og opbakning;0)

Starten gik klar i anden række, starten gik og noget var galt. Syren fik mine lår til at svie allerede efter 2 min, trådte alt hvad jeg kunne, men blev ved med at blive overhalet, raslede ned gennem feltet, forsøgte at hænge på hver gang en ny overhalede.. Efter 2 runder var lår og lægmuskler fyldt med kramper, og mentalt kunne jeg slet ikke hive mig op.. Jeg var færdig, helt i knæ!! På 3. omgang efter stigningerne i starten fik jeg selskab af Rasmus. Han virkede klar og velkørende. Var indstillet på at lukke ham forbi og side lidt på hjul, hvis jeg kunne.. Han kørte forbi, lavede hul, men virkede som om, han ramte en mur få hundrede meter længere fremme. Kunne i hvert fald køre op til ham og snakke lidt. Ok, han var også træt, tror jeg.. Tog føringen og øgede tempoet lidt, kiggede mig tilbage og Rass hang lidt, ville have ham med, sænkede tempoet lidt og råbte flere gange til ham. Øgede igen og fortsatte. Ude på 4. omgang gik det lidt bedre, var over halvvejs og fik lidt flow i cyklen. Håbede på at kunne hente en placering, men slaget var tabt. Rullede i mål, og følte det var flere måneder siden, Jens Gorm vinderen var kommet i mål, idet målområdet var ved at blive pillet ned – skod. Rass kommer i mål ca. 2 min efter.

Hvad kan man sige, lad det være en lærerstreg! Dumt at tro man kan køre om kap med DK hårdeste MTB drenge, med et 12timers løb i bagagen..

Nu gælder Shimanoliga Ålborg d. 30 august!!

 Til sidst tak til både 12timerJylland og HMTBK for fede arrangementer og opmuntringen fra tilskuer på gårsdagen rute.

DM XCM 2009, Silkeborg.

Kørte selv samme løb for præcis 2 år siden(første MTB løb nogensinde for mit vedkommende), denne gang gik starten i motionsklassen. I går stod den på deltagelse i eliteklassen og havde hele sidste uge op til løbet virkelig set frem til dagen. Som man måske kan læse fra forrige indlæg her på bloggen, har det primært været landevej jeg har fået kørt over den sidste månedes tid, og var derfor også lørdag aften ret så spændt på hvor rustne mine styreegenskaber var blevet..

Faktisk mistede jeg helt lysten til at køre løb, da jeg så vejrudsigten og må nok også tilskrive min far æren for at vi tog afsted mod Silkeborg søndag morgen. Havde det i det hele taget meget mærkeligt søndag morgen, cyklen var klar, men det var jeg slet ikke, hverken fysisk eller mentalt. Trætheden fra mange km bjergtræning og et par arbejdsdage på Korsika, med at pille telte ned, sad i kroppen og kom derfor alt for dårligt forberedt ud af døren. Tror sikkert alle har prøvet dette, men det er meget lang tid siden, jeg ikke har haft sommerfugle i maven og tænding på før et løb. Derfor stod opvarmningen også mest på hyggesnak med andre deltagere, hvilket bestemt ikke er godt nok, når der nu skulle køres om XCM DM!! Motivationen fik yderligere et hak ned, da jeg satte mig på cyklen og kunne mærke hvor tung den var at træde gennem det bløde våde underlag. Derfor var DM pludselig blevet nedgraderet til en seriøs gang træning, da jeg rullede mod start. Manglede her virkelig min træningsbuddy, Rasmus, som desværre var nødsaget til at blive hjemme pga. sygdom. ØV!!

 30 sek. til start – 15 sek. - ”kom nu, sæt dig nu lige lidt op!! - tænkte jeg inden jeg klikkede i pedalerne og rullede afsted…”

Kørte gennem mål, som nr. 15-17 stk. og pulsen var heldigvis strøget i vejret!! Hold kæft hvor var det hårdt, de små stigningen fik syren til at svie i lårene og lungerne til at arbejde max!! Sad egentligt ok med de forreste, eller hvad man nu skal sige, idet feltet var trukket ud i en lang slange. Efter ca. 3 km må jeg af og sætte forskifterkablet fast, da det var hoppet ud af låsen. Overvejede om man ikke bare skulle køre videre på lille klinge, men blev måske lige lovlig lang tur.. Det er så frygtelig hårdt at se rytterne hamre forbi og bare vide man skal bruge de næste mange km på at jagte. Blev ved med at sige til mig selv, ”det er et langt løb, det er et langt løb” Faktisk først efter den mindre defekt, kom jeg for alvor i ”racemode”. Får rimelig hurtigt kørt den første gruppe ind, men har sindssygt svært ved at lukke hullet til gruppen hvor Annika L sidder forrest og trækker. Heldigvis kommer jeg ovenpå efter kort tid bagerst i denne gruppe og har kræfter til at køre forbi. I den næste gruppe, jeg får kontakt til, sidder Mads Bødker og et par stykker mere. Kører forbi idet vi rammer en stigning, hvor Mads siger til mig ”Hold det tempo, så kommer du langt frem”

Det giver mig kæmpe overskud at høre de ord, og bliver lige kåd nok på den efterfølgende nedkørsel, så jeg er ved at køre ud gennem minestrimlen. Havde flere gange det sådan, at der var alvorlig farer for jeg væltede, ikke pga. uforsvarlig kørsel, men snarer pga. for lidt fart på nedkørslerne, således det blev svært at holde balancen – pinligt!! Da jeg kører ud på anden runde, stopper jeg kort i depotet og sætter min eneste medbragte reservedunk i flaskholderen – en ½ liter sukker er vist rigeligt..hmmm!!! Det går godt nu, kører stadig flere ryttere ind, og har godt flow i cyklen, føler også jeg har mere kontrol på nedkørslerne, hvor den får mere pedal! Fedt at være tilbage i noget rigtig ”dirt” i stedet for klipper og landevej. PÅ bakkerne inden den lange grusstigning ca. midt på ruten, bliver jeg overhalet af Frederik Kjeldsen, Axelsen ligger lige bag. Forsøger at holde Frederiks baghjul, for at holde samling på gruppen. Kristian A. virker lidt ramt, men lader ham komme forbi, hvorefter jeg ligger mig lige efter og hepper på ham. Frederik øger lidt igen, jeg køre på siden af Axelsen og siger vi lukker hullet. Køre op til Frederik med Axelsen på hjul. Kommer ned på grusset, inden den lange grusstigning, som ligger få hundrede meter fremme. Frederik stikker af igen, kan nu se gruppen med Borup og brødrene Agger. Lukker hullet til gruppen, siger til Axelsen han skal holde på nu. Gør klar til et lille bjerginterval!! ca. 50 meter inden toppen, accelerer jeg forbi gruppen. Hold op, hvor har bakkerne i syden givet pote, den eneste der hænger på er Jacob Agger, hans bror, Peter, ligger lidt længere tilbage.

De næste mange km følges vi ad, er nødt til at stoppe i målområdet for at fylde min dunk, total dårlig stil, jeg ikke havde forberedt mig bedre, idet det koster mange kræfter at køre op til Agger brødrene igen. Det lykkes, da de begge står af på en af de fedtet stigninger, hvor jeg har lidt kræfter tilbage til at holde flow i cyklen. Sætter tempo, og får rystet Peter A af. Jacob klæber sig til mit baghjul, mens jeg overvejer min taktik. Kan jeg tage ham i spurten?? Inden vi kommer så langt, bliver jeg opmærksom på at hver gang vi kører ned ad, slår jeg hul til ham.. Derfor beslutter jeg mig for at give den fuld pedal på en af de lange nedkørsler og holde tempo efterfølgende. Det lykkedes ca. 15 km fra mål, men er forinden også løbet tør for vand, og ved det vil koste mig dyrt i sidste ende, så er ret nervøs for om jeg kan holde ham bag mig.

Pludselig køre jeg forbi Henrik Andersen HMTBK, som har problemer med sit baghjul, giver mig nye kræfter og forsøger at øge lidt. Kan mærke hvordan kroppen tappes for energi, benene føles faktisk OK, men hovedet er helt omtumlet. Kort tid efter kommer Henrik forbi og sidder med ham til få km før mål, hvor jeg dropper tanken om at køre om 6.pladsen. Jeg er her så flad, at den sidste grusbakke er tæt på at blive besteget til fods, men kan heldigvis rulle det sidste stykke ned mod mål, som nr. 7 efter 4 timer i sadlen.

Er super glad for at løbets udvikling og har samtidig fået mig en lille lærerstreg! Man skal altid være forberedt med forplejning, særligt til lange løb som XCM;0)

Rigtig godt at se hele MTB feltet igen, og ser meget frem til august måned, som har løb hver weekend. Den kommende weekend, står den på 12timers i Jylland og Shimanoliga søndag. Håber på kroppen kan følge med hovedet, vi ses næste weekend!

Tags: XCM DM